– Selvom sandsynligheden for at blive udsat for den type indbrud, hvor man selv er hjemme og møder tyven, statistisk set er meget lille, skaber det stor frygt, fordi mange kan identificere sig med de stakkels mennesker, det går ud over, siger hun.

En aktuel undersøgelse foretaget af Idényt blandt 6000 danske villaejere viser, at halvdelen er bekymrede for at blive ofre for hjemmerøveri – og 46 procent svarer, at de i dag oftere end tidligere låser yderdørene, når de er hjemme.

Hos landets låsesmede og alarmfirmaer bliver de med direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper Skov-Mikkelsens ord "bestormet af privatkunder", når et hjemmerøveri har været i medierne. Han melder om en stigning på 70 procent i salget af private løsninger på blot et år, og som noget nyt beder folk om alarmer med overfaldstryk – det vil sige en særlig panikknap, som kan aktiveres ved overfald. Andre, mere pengestærke kunder efterspørger såkaldte "panic-rooms" – armerede rum, hvor de kan forskanse sig midt i deres eget hjem. En løsning i prisklassen en halv til en hel million kroner.

– Den slags bestillinger havde vi slet ikke for blot et år siden, men folk er blevet mere bange, siger Kasper Skov-Mikkelsen, der afviser, at branchen udnytter utrygheden til at sælge mere, og han understreger, at risikoen for voldelige indbrud er lille.

– Selvom der er sket en voldsom procentvis stigning, så skal man lige huske på, at sandsynligheden for at blive udsat for et hjemmerøveri svarer til at vinde i tips.

Rocker-elev bag groft hjemmerøveri. Fireårig bagbundet i hjemmerøveri. Choktal: et hjemmerøveri hver uge. Avisernes overskrifter spiller op til mareridt. Når folk oplever en stigende frygt i hverdagen, skyldes det ifølge filosof og lektor ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, at en forbavsende stor del af nyhedsbilledet kredser om kriminalitet.

– Da jeg var barn, var man bange for den kolde krig. I dag burde man være mere bekymret for den globale opvarmning eller helbredet, men vi bliver i stigende grad fodret med dramatiske kriminelle hændelser uden at få informationer om, hvorvidt der er en stigning, eller om hændelserne foregår i et miljø, der i forvejen var kriminelt. På tv er der ikke tid til detaljerne, og derfor får folk en opfattelse af, at hjemmerøverier er et af de største problemer, siger Thomas Søbirk Petersen, der kalder frygten for irrationel.

– Det irrationelle består i, at man frygter disse røverier mere end eksempelvis sygdom og trafikdrab. Isoleret set kan det selvfølgelig være rationelt at frygte hjemmerøverier, men hvis rationalitet betyder, at man handler på en måde, så man får opfyldt sine mål bedst muligt, så burde man i stedet for at bekymre sig om hjemmerøverier vælge at køre med cykelhjelm og holde op med at ryge. Men dels fylder det ikke så meget i nyhedsdækningen, og dels er tanken om, at en vanvittig person bryder ind og foretager sig noget uforståeligt, langt mere ubehagelig. Det føles ikke specielt vanvittigt at sætte sig ind i en bil eller putte noget usundt i munden. I den situation føler vi en form for medbestemmelse, mens vi er magtesløse i forhold til kriminalitet.

Derudover mener Thomas Søbirk Petersen, at frygten kan forklares med, at der er tale om en krænkelse i eget hjem – det sted, hvor vi burde føle os mest trygge.

– Det er psykologisk ubehageligt, at nogen trænger ind på vores private helle. På den måde oplever man, at der ikke findes nogen steder, hvor man er sikker.

Spørger man professor i psykologi Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet, hvorfor flere frygter en type kriminalitet, der statistisk set forekommer relativt sjældent, er svaret, at forestillingen om, at man selv kunne blive udsat for et hjemmerøveri er "meget tilgængelig" i vores bevidsthed. Forvirret? Professoren uddyber:

– Når vi mennesker skal drage slutninger om, hvad der kan ske os i fremtiden, og vurdere sandsynligheden for bestemte hændelser, så benytter vi os af noget, der med et teknisk udtryk kaldes tilgængeligheds-heuristik. Det betyder, at det, vi har let ved at komme i tanke om, ofte er det, vi forestiller os kan ske. Ofte vil det, der ligger først for i vores bevidsthed være noget, som vi har en solid erfaring for vil ske. Hvis jeg for eksempel går på posthuset og beder om et frimærkehæfte, er der stor sandsynlighed for, at jeg får det. Det har jeg oplevet tusindvis af gange. Men man kan også få noget til at ligge højt i bevidstheden, fordi det har fået meget presseomtale, rører os emotionelt, eller det er noget, vi for eksempel har snakket meget om på arbejdspladsen. På den måde bliver det meget tilgængeligt i vores bevidsthed, og dermed kommer det til at styre vores adfærd, selvom det objektivt set ikke er særlig sandsynligt, at vi bliver udsat for det, siger Dorthe Berntsen og nævner som eksempel, at mange mennesker begyndte at lide af flyskræk efter terrorangrebet den 11. september 2001.

– Pludselig anså man det som højst sandsynligt, at det var med livet som indsats, hver gang man satte sig ind i et rutefly til USA, til trods for at der var 10.000 fly i luften den dag, hvor fire blev kapret. Men man havde set billederne på tv, og det var så oprivende og usædvanligt, at det brændte sig fast i vores bevidsthed og dermed forekom som en sandsynlig hændelse.

Men utrygheden kan også have positive konsekvenser, understreger filosoffen Thomas Søbirk Petersen.

– Den kan for eksempel resultere i, at man får øget sammenholdet i kvarteret og bliver mere opmærksom på at holde øje med de andre beboere i området. Man lægger i højere grad mærke til, hvem der ringer på hos de ældre på vejen og hjælper hinanden med at fylde skraldeposen i ferier.

På Kirsten Hansens vej taler man også om kvarterets indbrud, og mange har installeret alarmer.

– Jeg overvejer da seriøst at købe en peberspray, når jeg i næste måned skal ned at besøge min familie i Sønderjylland og kan køre over grænsen. Jeg ved godt, at det er ulovligt, men jeg ved ikke, hvad de skal anklage én for. En ting er, at det er dybt ubehageligt, at folk roder ens hus igennem, men at blive overfaldet!

Kirsten Hansen holder en pause.

– Jeg tror helt sikkert, at sådan en spray ville give mig en tryghed. Nu skal man jo heller ikke være overhysterisk, men jeg tænker på det, hver gang nogen har haft indbrud, eller jeg hører om et hjemmerøveri i tv. Når jeg taler med mine kolleger i frokostpausen, kan jeg da også høre, at de er blevet meget mere opmærksomme på at låse deres døre, end de gjorde tidligere.

Professor i psykologi Dorthe Berntsen forklarer interessen for at investere i alarmer og sikkerhedsudstyr med et behov for at handle.

– Det er et forsøg på at genvinde kontrol over en situation, hvor man ellers føler sig hjælpeløs. Det at handle kan få en ud af den tilstand og give en oplevelse af tryghed, siger Dorthe Berntsen.

Hos Det Kriminalpræventive Råd opfordrer man dog til at tænke sig om.

– Det er en dårlig idé at anskaffe sig våben. Risikoen for, at de kan blive brugt mod en selv, er stor, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen, der i stedet råder folk til at sikre deres hjem, så tyve ikke kan komme ind ad vinduer og døre, og aftale med naboerne, at man holder øje med hinanden.

terkelsen@kristeligt-dagblad

Kirsten Hansen er et opdigtet navn, da personen ønsker at være anonym. Kvindens identitet er redaktionen bekendt.