Se efter huset på den anden side af skellet og slå græsset, når familien er bortrejst. Nabohjælp betaler sig, viser en nyligt offentliggjort forskningsoversigt fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærds internationale afdeling, SFI-Campbell.
Udenlandske forskere har undersøgt effekten af opmærksomme naboer i USA, Storbritannien og Canada, og de dokumenterer nu, at nabohjælp reducerer antallet af indbrud og hærværk med 16-26 procent.
Også risikoen for alvorligere kriminalitet som fysisk vold mindskes, uanset om der er tale om, at nabohjælpen er et lille isoleret program eller en del af et større kriminalpræventivt tiltag.
Ph.d. i kriminalsociologi Christian Borch, der er lektor på CBS Handelshøjskolen i København, mener umiddelbart godt, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold.
– Ud over den rene overvågningsfunktion skaber nabohjælp også et fællesskab i kvarteret, hvor man bekymrer sig om hinandens velbefindende og materielle værdier, og det skaber en barriere i forhold til kriminalitet, siger han.
Det er dog ikke nok at sætte et klistermærke på døren eller et skilt for enden af vejen, understreger man hos Det Kriminalpræventive Råd.
– Nabohjælp handler om, at man reelt interesserer sig for dem inde ved siden af, så man for eksempel laver aftaler i ferier om at parkere sin bil i carporten og fylde lidt i skraldeposen af og til, så der ser beboet ud, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.
Begrebet nabohjælp blev introduceret af politiet og Det Kriminalpræventive Råd i 1980'erne, og klistermærkerne prydede en årrække mange døre. Der findes ikke nøjagtige tal på, i hvilket omfang naboer hjælper hinanden herhjemme, men interessen for at bidrage til hinandens sikkerhed har i en årrække været dalende, fortæller Anna Karina Nickelsen.
– I flere år har der været fokus på øget sikring på bekostning af den sociale kontrol. Det har været en generel tendens i samfundet. Men folk har atter fundet ud af, at det virker forebyggende mod kriminalitet at interessere sig for hinanden på vejen, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.
Det handler dog ikke kun om at mindske indbrud, men også at styrke følelsen af tryghed og fællesskab, forklarer filosof, lektor ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen. I hans vejlaug er de efter en stribe indbrud blevet mere opmærksomme på andre i kvarteret, og man ser efter, hvem der ringer på hos områdets ældre beboere.
– Det har øget fællesskabet og mindsket bekymringen. Det giver tryghed, at man holder mere øje med de andre på vejen, siger Thomas Søbirk Petersen.
Men det er ikke nok at overvåge de andre huse på vejen, pointerer Anna Karina Nickelsen fra Det Kriminalpræventive Råd.
– Indsatsen må gå på to ben, så man både sikrer sit hjem og beder naboen holde øje.
terkelsen@kristeligt-dagblad.dk