Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Tingbjerg Kirke. -

- Foto: Wikimedia.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Præsten Ulrich Vogel fra Tingbjerg, der er gået under jorden efter chikane, modsatte sig en præstekollegas integrationsarbejde, mener tidligere S-borgmester

Den fordrevne præst fra Tingbjerg er ikke bare en forfulgt uskyldighed, men har selv fordrevet en præstekollega, der ville bruge kirken til integration.

Sådan lyder kritikken fra tidligere socialborgmester i København Pelle Jarmer (S).

Sognepræsten Ulrich Vogel er for nylig gået under jorden efter chikane fra unge i det indvandrertætte område. Det har fået Dansk Folkeparti til at advare mod "religionskrig", mens Venstrefolk opfordrer til støttegudstjeneste på søndag. Men Ulrich Vogel har selv fordrevet en præstekollega, Ellen Christensen, da hun ville bruge kirken i Tingbjerg til integrationsformål, forklarer Pelle Jarmer, der frem til 2003 var sekretær for Tingbjerg Fællesråd.

- Hun lavede nogle fremragende tiltag i kirkens lokaler, og der forbød Vogel hende at bruge lokalerne til integrationsformål. Da hun fortsatte med det, så forelagde han sagen for sit menighedsråd, og hans menighedsråd bakkede ham op i, at nu skulle Ellen smides ud. Og hun blev smidt ud, siger Pelle Jarmer.

Annonce
Der har blandt andet været indbrud i præsteboligen, og en ung mand fra området har i medierne forklaret, at chikanen skyldes, at Ulrich Vogel er homoseksuel. Pelle Jarmer mener, der er tale om drillerier.

- Han lader sig drille med sin afvigelse. Han har fuld ret til at være homoseksuel. Så længe han ikke er pædofil i kirken, så er der jo ingen problemer i det. Hvis han bare ville tage sig af at hjælpe menneskene til at leve et bedre liv. Det er sgu' da det, han er uddannet til, siger Pelle Jarmer.

Socialdemokraten afviser enhver snak om, at de unge - eller børnene - skulle være motiveret af islam.

- Ikke for to ører. Hvor skulle de have det fra? Det handler jo om drenge, der er under 10 år, siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Lars J. Helbo, publiceret d.23/10 16:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
citat:
Da hun fortsatte med det, så forelagde han sagen for sit menighedsråd, og hans menighedsråd bakkede ham op i, at nu skulle Ellen smides ud. Og hun blev smidt ud, siger Pelle Jarmer.



Jamen, det er jo skrækkeligt; man kan egentlig kun trøste sig med, at Pelle Jarmer er forhenværende borgmester. En mand, der har så lidt anelse om, hvordan tingene foregår, og tilsyneladende tror, at et menighedsråd kan "smide en præst ud", han er da helt uegnet til så betroede hverv
Del Link

Re: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Nederby Jessen, publiceret d.23/10 16:51 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
Lars Helbo har det helt ret i, at et menighedsråd ikke bare sådan lige kan smide en præst ud. Men vi har da flere eksempler på, at et menighedsråd har gjort det så surt for deres præst, at præsten har trukket sig og søgt andet embede.

Den situation kender vi meget tydeligt fra Melby Sogn ved Frederiksværk, hvor en dygtig og populær præst, der fyldte kirken søndag efter søndag, blev chikaneret væk af menighedsrådet.

Jeg kender ikke sagen fra Tingbjerg. Men jeg vil da ikke afvise, at en præste kan have forelagt en sag for menighedsrådet, der har ført til at hans kollega har måttet forlade sognet.

Hvis det er rigtigt, at det skulle være sket, fordi den pågældende præst har lavet et godt stykke integrationsarbejde i kirken, så må jeg da tage klart afstand fra pastor Vogels handlemåde i den sag. Men som sagt, jeg har det kun fra Pelle Jarmes indlæg og sagen bør naturligvis høres fra flere sider.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Re: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Lars J. Helbo, publiceret d.23/10 18:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
Det har du da altsammen ret i. MEN problemet er altså, at Pelle Jarmer fremlægger sagen på en måde, så han selv (og dermed hans sag) umiddelbart virker dybt utroværdig.

Derudover kan man vel med nogen ret (ligesom Søren Pind) spørge, om det nu også er folkekirkens opgave, at drive "integrationsvirksomhed"? Det kommer også an på, hvad det konkret går ud på og hvordan det gøres; men Pelle Jarmer ser det jo tilsyneladende som en primær opgave for kirken. I så fald kunne jeg da i det mindste se en mulig konflikt i forhold til arbejdet med forkyndelse og mission.
Del Link

Re: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Nederby Jessen, publiceret d.23/10 19:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
Naturligvis har kirken en stor opgave med forkyndelse, evangelisation og mission, men kirken har også en række diakoni opgaver og her kan integrationsarbejdet fint passes iind, sådan som det f. eks. sker på Vesterbro med "Mødestedet", der er en del af folkekirkens arbejde på Vesterbro.


Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Marie, publiceret d.25/10 08:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
"Han har fuld ret til at være homoseksuel. Så længe han ikke er pædofil i kirken, så er der jo ingen problemer i det. "


Hvad er det dog for en forfærdelig udtalelse! Hvad mener Pelle Jarmer egentlig? At homoseksualitet hører til i samme kategori som pædofili?

Pelle Jarmers udtalelser er meget problematiske, de er så tendentiøse, at man får fornemmelsen af at der kan være tale om injurier. Hvorfor denne hetz mod præsten fra Tingbjerg? Hvad er det vi ikke ved? Kunne nogen dog bare give en fyldestgørende redegørelse for forløbet i den ulykkelige sag.
Del Link

Re: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst

Marie, publiceret d.25/10 09:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik: Fordrevet præst fordrev selv præst
citat:
Hvis det er rigtigt, at det skulle være sket, fordi den pågældende præst har lavet et godt stykke integrationsarbejde i kirken, så må jeg da tage klart afstand fra pastor Vogels handlemåde i den sag.




Forestiller BNJ sig, at Vogel direkte skulle have haft noget imod integrering af indvandrere og modarbejdet integreringsarbejde udfra denne modvilje som bevæggrund? Er det ikke en decideret maleciøs hensigtsprojicering?!

Igen, hvorfor knytter der sig så mange negative forestillinger og rygter til sagen om præsten fra Tingbjerg? Er den generelle, uudtalte indstilling, at han i et vist omfang, selv må have været uden om forjagelse fra sognet? Og i så fald, hvorfor har man tilsyneladende lettere ved at tro ondt om Vogel - er det fordi han er homoseksuel?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​