Retfærdighedens time i Haag

Når retssagen begynder på mandag i retslokale 1, vil anklagerne bruge de første to dage på at fremlægge de 11 anklagepunkter, som blandt andet indeholder massakren på op mod 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge i Srebrenica. Og belejringen af Sarajevo, hvor flere end 10.000 personer blev dræbt af snigskytter og bombardementer.

Selvom Karadzic skulle blive væk, er han bestemt ikke uforberedt. Ligesom den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic, fører sit eget forsvar, stiller han, modsat Milosevic, op med et internationalt team af mere end 30 juridiske rådgivere i ryggen. Karadzic vil derfor i langt højere grad end Milosevic forsøge at kæmpe en juridisk kamp i retssalen, vurderer Dejan Anastasijevic.

– Hvor Milosevic, som kun havde et par enkelte juridiske rådgivere, især førte et politisk forsvar og brugte anklagebænken som politisk talerstol, vil vi i højere grad se Karadzic fokusere på de rent juridiske aspekter af retssagen. Vi vil se politiske taler, men han vil også forsøge at udfordre domstolen på juridiske spørgsmål. Og det kan stikke en kæp i hjulet på tribunalet, siger han.

Allerede inden retssagen er begyndt, har Karadzic overdænget domstolen med næsten 100 begæringer og sagsresuméer imod FN-domstolens ret til at anklage ham. Ligesom han i flere omgange har forsøgt at få retssagen udsat. Og Karadzic kan have god grund til at forsøge at trække tiden, påpeger Dejan Anastasijevic.

– FN's mandat for domstolen udløber i slutningen af næste år. Er Karadzics retssag ikke færdig inden da, bliver FN's Sikkerhedsråd nødt til at afgøre, hvorvidt det vil forlænge tribunalets mandat. Karadzic håber måske, at Rusland, som allerede fra begyndelsen af indenrigspolitiske årsager var skeptisk over for domstolen, vil nedlægge veto med den begrundelse, at deadline er overskredet, siger han og understreger, at EU og USA kunne beslutte sig for at overtage finansieringen af domstolen.

– Men så er tribunalet ikke længere et FN-organ, men en domstol, de vestlige magter står bag for sætte Karadzic i fængsel. Hvilket netop er, hvad han beskylder domstolen for at være. Karadzic håber med andre ord, at tribunalet vil smuldre, før hans sag er forbi, siger Dejan Anastasijevic.

Centralt i Karadzics forsøg på at undgå anklagebænken har været en hemmelig aftale, han efter sigende indgik i 1996 med den daværende amerikanske fredsmægler i Bosnien, Richard Holbrooke. Holbrooke lovede immunitet for retsforfølgelse til Karadzic, hvis han trak sig fra alt politisk og offentligt liv. Karadzic holdt sin del af aftalen. Holbrooke og det internationale samfund brød deres, da Karadzic i juli 2008 blev arresteret i Beograd og udleveret til Haag. Selvom Holbrooke flere gange har afvist Karadzics påstande som pure opspind, er rygterne om en sådan studehandel ikke helt manet i jorden, og Karadzic har bekendtgjort, at han vil føre bevis i retten for, at han taler sandt.

Domstolen afgjorde dog for lidt under to uger siden, at hvad enten Holbrooke og Karadzic indgik en aftale eller ej, er domstolen ikke bundet af en sådan aftale, og fastholdt derfor sin ret til at retsforfølge Karadzic.

Derfor begynder retssagen på mandag, med eller uden Karadzic. Dejan Anastasijevic vurderer dog, at det blot vil være et spørgsmål om tid, før vi vil se Karadzic i retssalen.

– Fortsætter Karadzic med at boykotte retssagen, giver det bare domstolen et påskud til at beskikke en forsvarer til at føre sagen for ham. Jeg kan ikke forestille mig, at Karadzic vil tillade dette, da han hele tiden har afvist den mulighed, fordi han insisterer på at forsvare sig selv. Jeg tror, han til sidst vil møde op, siger han.

Karadzic har på de indledende retsmøder forholdt sig tavst til spørgsmålet, om han var skyldig eller ej. Og han har hævdet, at han var offer for et vestligt komplot. Dejan Anastasijevic mener, at vi vil se to bærende linjer i hans forsvar.

– Han vil benægte, at nogle af forbrydelserne overhovedet fandt sted, at de er ren muslimsk eller vestlig propaganda. Og i de tilfælde, hvor forbrydelserne er uomtvistelige, vil han sige, at de blev begået af styrker, han ikke havde kontrol over, mænd, som var under general Mladic, paramilitære grupper af frivillige fra Serbien, som opererede på egen hånd. Det var allerede disse argumenter, han brugte, da han stadig sad på magten. Det er de politiske argumenter, som vil minde om Milosevics. Men samtidig vil Karadzic som sagt bestemt ikke negligere den juridiske del. Han kommer til at kæmpe en hård kamp i retssalen, siger Dejan Anastasijevic.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk