Camilla Stubbe Teglbjærg skriver fra Balkan |
24. oktober 2009
Drabene, gerningsstederne, ofrenes antal og køn er samlet i overskriftsform og lagt i bilag til anklageskriftet mod Karadzic og vidner om systematik
Selv i jurasprog fremstår de 11 anklagepunkter om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden som grusomme. Men rædslerne vil ingen ende tage, når man begynder at læse bilagene til anklageskriftet mod Radovan Karadzic. Tørt og nøgternt opremses forbrydelserne:
"Drabet på omkring 1000 bosnisk-muslimske mænd, som var tilbageholdt på skolen i Orahovac. De fik bind for øjnene, blev transporteret til en mark nær ved i lastbil og summarisk henrettet."
"Et antal mænd døde som resultat af slag i det tidligere Kulturelle Center i Pale (i almindelig tale gymnastiksalen), mellem juni og juli 1992."
"Snigskytteepisoder i Sarajevo: En niårig pige blev skudt og såret i ryggen, mens hun legede i forhaven til sit hus i Sedrenik-kvarteret."
Listen fortsætter over 29 A4-sider. Med faktuelle beskrivelser af mord, udryddelser, deportationer og destruktion af moskéer og katolske kirker giver den indtryk af en gennemtænkt, systematisk brutalitet. Alene mord, snigskytteangreb og fangelejre udgør 149 punkter.
Forbrydelserne skete på bosnisk jord under krigen 1992-1995. De blev begået mod mænd, kvinder, børn og gamle, især bosniske muslimer og bosniske kroater, men det gik også ud over andre etniske grupper i det bosniske samfund. Det, som var fælles for ofrene, var, at de var ikke-serbere.
Formålet med de systematiske forbrydelser var nemlig at udrydde eller fordrive den ikke- serbiske befolkning fra de dele af Bosnien, som var under serbisk kontrol, fremgår det af det 69 sider lange anklageskrift.
Karadzic er anklaget som hjernen bag udryddelsesprojektet, fordi han som præsident for de bosniske serbere og øverste ansvarlige for den bosnisk-serbiske hær i fællesskab med andre planlagde, ansporede og gav ordre til disse forbrydelser. Eller vidste, at de blev begået af hans underordnede, men intet gjorde for at forhindre det eller straffe de skyldige, står der i anklageskriftet.
En del af bilagslisten opremser navne og steder, hvor Karadzics folk oprettede fangelejre. Som for eksempel i byen Prijedor i det nordvestlige Bosnien-Hercegovina, hvor flere tusind ikke-serbiske civile blev spærret inde i de berygtede Omarska, Keraterm og Trnopolje-lejre. Både mænd og kvinder. Her blev de udsat for ydmygelser, tortur, voldtægt, henrettelser. Og manglede mad, vand og medicin.
Massakren i Srebrenica er også på listen. Her blev op mod 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge skilt fra deres familier og tilbageholdt. Og i dagene efter systematisk henrettet og smidt i massegrave.
Belejringen af hovedstaden, Sarajevo, fra april 1992 til november 1995 er ligeledes at finde på listen, hvor snigskytter lå på lur i bakkerne omkring byen og dræbte og sårede flere tusind af byens indbyggere. Børn, der legede, mænd og kvinder på vej hjem i sporvogne. Familier på indkøb.
På listen figurerer 28 episoder, som er blevet streget ud, og som Karadzic ikke skal retsforfølges for. Anklagerne mod ham er nemlig skrumpet i det år, han har siddet i Scheveningen-fængslet i Haag. Anklageskriftet er blevet strømlinet for at forhindre, at retssagen mod Karadzic trækker i langdrag, som det skete med den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic, hvis retssag varede i fire år, og hvor Milosevic døde, før han nåede at blive dømt.
Karadzic har på de indledende retsmøder nægtet at forholde sig til, om han er skyldig i anklagerne eller ej.
stubbe@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad