Karadzics liste

Karadzic er anklaget som hjernen bag udryddelsesprojektet, fordi han som præsident for de bosniske serbere og øverste ansvarlige for den bosnisk-serbiske hær i fællesskab med andre planlagde, ansporede og gav ordre til disse forbrydelser. Eller vidste, at de blev begået af hans underordnede, men intet gjorde for at forhindre det eller straffe de skyldige, står der i anklageskriftet.

En del af bilagslisten opremser navne og steder, hvor Karadzics folk oprettede fangelejre. Som for eksempel i byen Prijedor i det nordvestlige Bosnien-Hercegovina, hvor flere tusind ikke-serbiske civile blev spærret inde i de berygtede Omarska, Keraterm og Trnopolje-lejre. Både mænd og kvinder. Her blev de udsat for ydmygelser, tortur, voldtægt, henrettelser. Og manglede mad, vand og medicin.

Massakren i Srebrenica er også på listen. Her blev op mod 8000 bosnisk-muslimske mænd og drenge skilt fra deres familier og tilbageholdt. Og i dagene efter systematisk henrettet og smidt i massegrave.

Belejringen af hovedstaden, Sarajevo, fra april 1992 til november 1995 er ligeledes at finde på listen, hvor snigskytter lå på lur i bakkerne omkring byen og dræbte og sårede flere tusind af byens indbyggere. Børn, der legede, mænd og kvinder på vej hjem i sporvogne. Familier på indkøb.

På listen figurerer 28 episoder, som er blevet streget ud, og som Karadzic ikke skal retsforfølges for. Anklagerne mod ham er nemlig skrumpet i det år, han har siddet i Scheveningen-fængslet i Haag. Anklageskriftet er blevet strømlinet for at forhindre, at retssagen mod Karadzic trækker i langdrag, som det skete med den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic, hvis retssag varede i fire år, og hvor Milosevic døde, før han nåede at blive dømt.

Karadzic har på de indledende retsmøder nægtet at forholde sig til, om han er skyldig i anklagerne eller ej.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk