Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Venstres partitop kritiseres for at blande religion og politik ved at opfordre til kirkegang i morgen til støtte for en chikaneret sognepræst. -

- Arkiv/Colourbox

17 debatindlæg Hold mig opdateret

Venstres partitop kritiseres for at blande religion og politik ved at opfordre til solidaritets-kirkegang i morgen til støtte for en chikaneret sognepræst

Toppolitikere i partiet Venstre veksler mellem at sammenblande religion og politik og protestere over denne blanding – alt efter hvad der passer til partiets politiske dagsorden.

Sådan lyder kritikken fra en række præster og teologer, efter at blandt andre udenrigsordfører Søren Pind og statsminister Lars Løkke Rasmussen har opfordret til solidaritets-kirkegang i Tingbjerg Kirke i morgen til støtte for den chikanerede sognepræst Ulrich Vogel. For blot to måneder siden skrev Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, at "kirkegang ikke må blive en politisk handling", da en række præster og teologer opfordrede til at gå i kirke i protest mod politiets rydning af Brorsons Kirke i København.

– Hvis man ikke kan blande sig i den ene sag, hvorfor kan man så blande sig i den anden? Jeg stiller mig det spørgsmål, om der ikke er et vist hykleri i politikernes holdning til forholdet mellem kirke og politik, siger ph.d. og lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Else Marie Wiberg Pedersen, der sammen med omkring 300 andre teologer og præster underskrev en opfordring til at gå i kirke efter rydningen.

De borgerlige politikeres kritik af denne opfordring fremstår både "komisk og latterlig" efter politikernes egen opfordring til at gå i kirke i sympati for præsten i Tingbjerg, lyder det fra sognepræst i Løsning og Korning Sogn, Henrik Højlund.

Annonce
– De politikere, der har råbt op om, at kirken politiserer, går nu ud og gør præcis det samme. Der vil sikkert komme en masse fine forklaringer fra Venstre og Dansk Folkeparti om forskellen på de to sager, men det giver jeg ikke en dyt for, siger han.

Han tilføjer, at den aktuelle opfordring tyder på en ny, mere religionsvenlig linje i Venstre end den, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen lagde for dagen med sit ønske om at fjerne religion fra det offentlige rum. "Man kan jo gå i kirke", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Berlingske Tidende forleden på spørgsmålet om, hvordan danskere kan mobilisere sig mod den stigende kriminalitet i socialt belastede områder som Tingbjerg.

– Det glæder mig, at politikerne endelig har fattet, at man ikke kan lave vandtætte skotter mellem religion og politik, siger Henrik Højlund.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, kalder kritikken "fuldstændig absurd".

– Den ene sag handler om støtte til en præst, som må gå under jorden, fordi han bliver chikaneret, mens den anden sag handler om en præst, der misbruger sit embede til at forsøge at ændre dansk udlændingepolitik, siger han.

johansen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Søren Pind, publiceret d.24/10 08:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Det er godt nok langt ude, at man i Kristelig Dagblad skal opleve, at dette at man i al stilfærdighed går til den ordinære gudstjeneste på det normale tidspunkt en søndag i en kirke i Danmark gøres til et politisk statement. Hele hensigten med den pågældende stilfærdighed var netop at undgå at blive beskyldt for politisering.

Sammenligningen med de 400 præster er jo rent forvrøvlet. Der var jo ikke tale om en fredsommelig opfordring om at gå til gudstjenesten, men om at gøre oprør mod landets myndigheder, om at bryde loven og om at gøre kristendommen til et samfundsanliggende´i stedet for en personlig sag. Det er der overhovedet ikke tale om i det første tilfælde.

Langt ud - simpelthen. Har Erik Bjergager ferie?
Del Link

Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Bent Christensen, publiceret d.24/10 10:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Jeg kan følge kritikken af solidaritets-kirkegang i Tingbjerg et langt stykke. Selv ikke den allerbedste sag kan hindre, at jeg følger ubehag, når deltagelse i en gudstjeneste får karakter af demonstration. Gudstjenesten er så, lad mig bare bruge ordet hellig, at den ikke må søges brugt til noget som helst andet. På den anden side er der en afgørende forskel. I Tingbjerg drejer det sig om at vise, at man ikke vil lade sig drive ud. Og det er godt, at politikerne tager sagen alvorligt. Og jeg er også kritisk over for dem, der prøver at tale den muslimsk-religiøse side af sagen væk. Men ellers er jeg enig med dem, der siger, at chikane og den slags simpelt hen er en sag for politiet, helt og absolut uanset hvem der bliver chikaneret og truet. Statsmagten og samfundets andre myndigheder må simpelt hen tage sig sammen!

Bent Christensen
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Jona, publiceret d.24/10 10:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Det er ikke sikkert at gudstjenesten er god, men mød op og se!
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Bo Nake, publiceret d.24/10 10:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Tak for en relevant og nuanceret kommentar. Desværre har den udbredte sammenblanding af religion og politik skabt et kaos over en bred front, der betyder at en så velovervejet kommentar drukner i larmen fra slogans og overskrifter lige nu.
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Carsten Dybkjær, publiceret d.24/10 11:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Øjenåbner - det er hvad det er. Når venstre folk den ene gang kritiserer støtte til Brorsonpræsten (og endog vil have ham fyret) og den anden gang opfordrer til støtte til Tingbjergpræsten er der så ikke tydeligt, at politikerne blander sig i kirken alt efter hvad der passer ind i regeringens (Dansk Folkepartis) integrationspolitik?
Jeg synes det er beskæmmende. Kære venstrefolk, slut med at blamere jer og koncentrer jer om politik uden at bruge kirken som værktøj.
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Søren Pind, publiceret d.24/10 12:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Det er jo en - propagandistisk - løgn, dette her. At gå i kirke en søndag med henblik på at tilkendegive støtte til udbredelsen af evangeliet (Tingbjerg) er først og sidst en kristen sag.

At opfordre til selvtægt, oprør mod myndighederne, og drage hverdagspolitik ind i kirkerummet (Brorson) er... politik.

At man ikke kan skelne mellem de to ting er absurd. Og derfor er der naturligvis også ond vilje bag. Der har altid været dem, for hvem det var vigtigere at påstå at repræsentere Gud og kende hans vilje, som pudsigt nok faldt sammen med deres, og så dem, der anerkendte at være mennesker og intet andet, og som derfor skilte kristendom og politik ad. Der er såmænd ikke noget nyt under solen.
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Juma Kruse, publiceret d.24/10 12:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
"Hele hensigten med den pågældende stilfærdighed var netop at undgå at blive beskyldt for politisering"

Det er tydeligvis ikke lykkedes. Og det var måske værd at tænke over!
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Tosca, publiceret d.24/10 12:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Støt den kristne tro, for det er der flere præster der ikke gør, de plejer deres politiske Hassan.

Kan kun støtte Søren Pind.
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

Juma Kruse, publiceret d.24/10 12:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
"de plejer deres politiske Hassan."

Og det betyder?
Del Link

Re: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang

snedsted, publiceret d.24/10 13:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere bliver beskyldt for hykleri om kirkegang
Det er ikke hver dag, statsministeren opfordrer folk til at gå i kirke.

Der er mange gode grunde til at gå i kirke, også i Tingbjerg.

Men en demonstration er ikke en af dem.

Carsten Snedsted, Odense.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock