Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Taleban giver kristne ultimatum til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taleban giver kristne ultimatum

I et brev, Taleban har sendt til kristne ledere i Pakistan, giver bevægelsen det religiøse mindretal et simpelt ultimatum. De skal enten konvertere til islam, betale den særlige skat, som islam påkræver religiøse mindretal eller forlade landet. Billedet er fra Gojra i det centrale pakistan, hvor voldelige overfald med forbindelse til al Qaeda tidligere på året dræbte otte kristne pakistanere. -

- MOHSIN RAZA/Scanpix Denmark

30 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristne bør betale særlig skat og konvertere til islam eller forlade landet, lyder det i ny erklæring fra Taleban i Pakistan. Shiamuslimer trues også

Mens den pakistanske hær øger presset på Taleban-bevægelsen, skruer de muslimske fundamentalister bissen på over for sårbare religiøse mindretal.

I et brev, Taleban har sendt til kristne ledere i Pakistan, giver bevægelsen det religiøse mindretal et simpelt ultimatum.

– Konverter til islam, betal den særlige skat, som islam påkræver religiøse mindretal, eller forlad landet, står der i brevet.

Men brevet omfatter også meget alvorlige trusler mod de kristne, der måtte vælge at ignorere Talebans ultimatum.

Annonce
– Hvis de kristne ikke accepterer vores ultimatum, vil vi dræbe dem, brænde deres huse og bruge deres koner som sex-slaver, står der i brevet, som afsluttes med ordene: Nu er de kristne selv ansvarlige for deres egen skæbne.

Gennem årene har Taleban ifølge den israelske islam-ekspert Yael Shahar forfulgt kristne og andre religiøse mindretal.

– Ligesom hos al-Qaeda så opfatter Taleban de kristne som vantro fjender, der kan dræbes, siger hun.

Men generelt set mener hun, at overgrebene mod kristne og andre religiøse mindretal vil tage til, når presset på Taleban vokser fra den pakistanske hærs side. Når det sker, opfattes de kristne nemlig i stigende grad som stående i ledtog med de vestlige lande, der forsøger at komme Taleban til livs. Alene i løbet af de seneste fire måneder er mindst 12 kristne blevet myrdet i Pakistan på grund af deres religiøse tilhørsforhold.

Derfor tager de lokale kristne ledere også det seneste brev fra Taleban meget alvorligt.

– Pakistans kristne er et meget blødt mål for muslimske ekstremister, siger Jonathan Racho, der er repræsentant for den kristne organisation International Christian Concern.

Jonathan Racho siger, at International Christian Concern er meget bekymret for bølgen af overgreb mod kristne i Pakistan, og opfordrer de pakistanske myndigheder til at tage truslerne alvorligt og gøre mere for at beskytte kristne mindretal.

Men Jonathan Racho frygter, at myndighederne ikke vil gøre nok, og langer ud efter de pakistanske love, der efter hans opfattelse tilgodeser muslimer og giver meget milde, hvis overhovedet, straffe til muslimer, der begår overgreb mod kristne.

Pakistans shiamuslimske mindretal mærker også til Talebans trusler.

Taleban opfatter shiamuslimer som hedninge på niveau med kristne og jøder, fordi shiamuslimer ikke anerkender de tre første kaliffer efter profeten Muhammeds død.

Derfor har Taleban også sendt sit seneste trusselbrev til et af Pakistans største shiamuslimske centre.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Taleban giver kristne ultimatum

kmk, publiceret d.26/10 11:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
Trusler mod kristne og shia-muslimer i Pakistan

Hårrejsende og rystende. Endnu en forsmag på samfund styret af trængte og rabiate islamister - med lange historiske rødder - den skat var også i det osmanniske imperium. Fronterne trækkes op!

Hvad kan vi gøre?

jeg ved det ikke - jeg bliver så træt og ked af, at historien gentager sig med progomer! Skal vi nu have en ny Krystalnat i Pakistan? kan vi forhindre det?

Måske kan det hjælpe at stille krav om beskyttelse af kristne og andre mindretal ledsaget af penge eller trusler om at inddrage penge- og vi må vel også være parate til at modtage flygtninge?

Dette fører kun til mere vold, mere krig - og hvor længe varer det, før det breder sig endnu mere?
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Nederby Jessen, publiceret d.26/10 14:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
FN må træde i karakter og fordømme forfølgelser af kristne i bl.a. muslimske lande, men også andre steder. FN bør forødmme at mennesker forfølges på grund af race eller religion.

Men tør FN? Kan og vil FN? Eller er FN bare blevet et organ uden egentlig indflydelse.

Jeg har tidligere haft store forventninger til FN, men jeg må indrømme, at forventningerne er blegnet med årene.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Juma Kruse, publiceret d.26/10 14:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum

Selvom man nok ikke med rimelighed kan stille alle herboende (og mere eller mindre praktiserende) muslimer til ansvar for alle urimeligheder der foregår rundt omkring i verden i islams navn

- så mener jeg alligevel man sommetider savner en officiel afstandstagen fra den slags udmeldinger. Også for deres egen troværdigheds skyld.
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Nederby Jessen, publiceret d.26/10 15:08 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
Juma Kruse skrev: "Selvom man nok ikke med rimelighed kan stille alle herboende (og mere eller mindre praktiserende) muslimer til ansvar for alle urimeligheder der foregår rundt omkring i verden i islams navn

- så mener jeg alligevel man sommetider savner en officiel afstandstagen fra den slags udmeldinger. Også for deres egen troværdigheds skyld."

Enig i, at man ikke kan stille alle muslimer i Danmark til ansvar for, hvad andre muslimer gør andre steder, men det mindste vi burde kunne forvente er, at de tager højlydt afstand fra disse urimeligheder, men det vil de næppe gøre.

På samme måde savner jeg også ofte, at herboende muslimer tager højlydt afstand fra, hvad herboende unge muslimer laver af hærværk og forfølgelse af andre mennesker, at de i højere grad påtager sig opgaven at opdrage og tilpasse deres børn og unge til det danske samfund.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordføer for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link

Taleban giver kristne ultimatum

salibiyyah, publiceret d.28/10 14:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
Muslimer har ALTID behandlet kristne som skidt..

de skal betale ekstra skat for at være i fred og må ikke bestride stillinger som børnehave-pædagog eller lederstillinger må ikke gå klædt i hvidt og må ikke bygge hegn eller stakit højere end at enhver rettroende muslim kan kigge indover.

Religion of peace and mercy.. my A**

NOK MÅ SNART VÆRE NOK!!
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Juma Kruse, publiceret d.28/10 14:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum

Historisk set er der dræbt flere i kristendommens navn end i islams navn.
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Mand med stort M., publiceret d.29/10 08:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
Kristne stridsmænd, vågn op!


” …… brevet omfatter også meget alvorlige trusler mod de kristne, der måtte vælge at ignorere Talebans ultimatum.

– Hvis de kristne ikke accepterer vores ultimatum, vil vi dræbe dem, brænde deres huse og bruge deres koner som sex-slaver, står der i brevet, som afsluttes med ordene: Nu er de kristne selv ansvarlige for deres egen skæbne.

Gennem årene har Taleban ifølge den israelske islam-ekspert Yael Shahar forfulgt kristne og andre religiøse mindretal.

– Ligesom hos al-Qaeda så opfatter Taleban de kristne som vantro fjender, der kan dræbes, siger hun.”
Citat slut.
---------------------------------------

Kommentar.

Ja, der kommer et tidspunkt i enhver kristen liv hvor man må tage et standpunkt. Skal en Kristen stiltiende se på,

1) at børn sexmisbruges?

2) at kvinder voldtages?

3) at gamle frarøves deres ejendele?

4) at teenagere dræbes?

5) at hustruer kidnappes og bruges som sexslaver?

6) at folks huse nedbrændes og ligeledes marker med afgrøder?

Hvornår mener en Kristen, at man har lov at gribe ind, forsvare sig eller forsvare andre? Hvornår mener en Kristen det er legitimt, at dræbe dem der angriber og misbruger mennesker som nævnt i de ovennævnte 6 punkter?

Hvornår mener en Kristen, at man har lov at forsvare sig selv og sin familie? Er det da lovligt, at dræbe?

En skole angribes af terrorister og truer med at sprænge skolen og eleverne i luften dersom de ikke kan få frigivet nogle fængslede terrorister og forbrydere.

Kan en Kristen angribe disse terrorister og udslette dem (dræbe dem) for at frelse eleverne og lærerne? Kan en Kristen være soldag i landenes hære eller er alle soldater og politikere pr. definition ikke Kristne?
-----------------------------------------------------------

Min egen holdning er den, at jeg deltager i krigen i Afghanistan, også mod Pakistanske terrorister og enhver muslim der tilslutter sig sådanne radikale synspunkter i en terror religion, og nedkæmper dem til de ikke er iblandt de levende mere i et forsvar for ”uskyldige” mennesker der blot vil ha` lov at leve deres liv efter deres egen overbevisning.

Jeg vil sige det på denne måde. Verden i dag er nået til det punkt, hvor den sande Kristendom (også den sande ytringsfrihed og politiske integritet) har mødt Guds fjende.

Det gælder både i spørgsmål som artiklen behandler (terrortrussel), men det gælder også i samtlige Bibelske spørgsmål og lærepunkter, selve Ordet der i den grad angribes af Guds fjender.

Vi vil komme til at se, at Kristendommen vil dele sig i 2 dele. Den Bibeltro Ordet og den pragmatiske private fortolkning hvor Bibelen og derfor Kristendommen vil blive brugt for at tilfredsstille snarere end at opbygge og vejlede og frelse.

Venlig hilsen

Kirkegaard.
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Juma Kruse, publiceret d.29/10 10:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum
"pragmatiske private fortolkning hvor Bibelen"

Enhver læsning af Bibelen er en tolkning, det kan ikke være anderledes. Man kan have en overbevisning, der er så stærk, at man mener at have fat i den lange ende mht. tolkning. Men man kan aldrig VIDE om man har ret i sin læsning.


Bortset fra det er det nogle ret vigtige spørgsmål du stiller.

Jeg kan - ud over at henvise til min hjemmesides punkt "Sekularisme, mv", hvor der er en tekst om kirken og krigen - kommentere problemstillingen med følgende spørgsmål:


Kan man være del af eller vidne til en begivenhed, hvor dette at holde evangeliet (du må ikke slå ihjel) vil være det samme som at krænke evangeliet?
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Mand med stort M., publiceret d.29/10 10:28 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum

”for ikke at tage stilling til div. spørgsmål er der altid den option, at stille et modspørgsmål.”

Nu nævner du følgende:

"Kan man være del af eller vidne til en begivenhed, hvor dette at holde evangeliet (du må ikke slå ihjel) vil være det samme som at krænke evangeliet? "
Citat slut.

Kommentar:

Jeg kan så sige, at "...hvor i evangeliet står der, at (du må ikke slå ihjel) eller snarere; du må ikke myrde"?

Venlig hilsen

Kirkegaard
Del Link

Re: Taleban giver kristne ultimatum

Juma Kruse, publiceret d.29/10 11:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Taleban giver kristne ultimatum

Det synes jeg ærligt talt fremgår af det dobbelte kærlighedsbud.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​