Carina Fogsgaard Jacobsen |
26. oktober 2009
Lederen af Golden Days, Ulla Tofte, er af Dansk Historisk Fællesråd udpeget som en af de største historieformidlere de sidste hundrede år. Hun mener, at cykel- og bykulturen i Danmark fortjener mere opmærksomhed, mens hun står af over for samfundets forbrugerkultur
Hvad er din største kulturoplevelse?
– Min opfattelse er, at den første kulturoplevelse tit også er den største. Og det kan være første gang, man er til rockkoncert, eller første gang, man kigger på Roms tage. Der er ingen grænser, men det er følelsen af at træde ind i et nyt kulturunivers. Jeg har nok været 15 år, da jeg gik til min første rockkoncert, der var med Sort Sol. Det var en kæmpe oplevelse, for det var første gang, jeg trådte ind i universet med hash og punk. En stor oplevelse er altid rummelig, når den forbindes med noget sanseligt.
Hvad er din seneste store læseoplevelse?– Her i sommer blev jeg færdig med at læse "Mors hemmelighed" af Karin Lützen. Hemmeligheden er, at hun er jøde og altid har forsøgt at skjule det, men det egentlig ikke det, der er in-teressant. Det fantastiske ved bogen er slægtshistorien, som også bliver interessant for alle andre end lige den familie, det handler om, for hvorfor vil hun gerne skjule et religiøst tilhørsforhold? Det er da noget, der er interessant for mig også.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?– Der er to fagbøger, jeg vil fremhæve. Den ene er Steen Eiler Rasmussens bog "Byer og bygninger", som jeg læste, da jeg var en 16-17 år, og den anden er "Der Städtebau" af Joseph Stübben, der handler om måden at bygge byer på, som jeg læste, da jeg var i midten af 20'erne. De formidler byers forandring gennem tiden, som jeg har stor interesse i.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?– Jeg vil anbefale en klimaudstilling på Statens Museum for Kunst, som jeg selv så for en uges tid siden. Det er ikke selve udstillingen, der er interessant, men det er måden, den er hængt op på. For det første blandes tidsperioder og genrer – der er kunst fra 1700-tallet, der hænger side om side med kunst fra i dag. Men udstillingen er også delt op i temaer, hvor værkerne er delt op i det, man gerne vil fortælle. Og det er helt nyt, for værket har altid været nok i sig selv, men nu er fortællingen altafgørende.
Hvad betyder kultur for dig?– På godt og ondt betyder det, at det er de briller, jeg ser mine medmennesker igennem. Kultur er for mig et perspektiv på livet, men man er selv herre over at få ændret og tilpasset sin kulturelle reference, så den er et spejl af den tid, vi lever i. Derfor har jeg også en forpligtelse over for mig selv, og jeg sørger for at være opmærksom og nysgerrig på nye kulturer.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?– Her må jeg sige cykelkulturen, som for mig er hele den måde, vi bor i byen på. Vi bruger vores krop, når vi skal fragte os frem og tilbage fra forskellige steder, og jeg synes, at cykelkulturen bør have en højere prioritet både hos os selv og politisk. Cyklister er i dag en minoritet, men der er brug for, at de bliver en majoritet. Jeg synes dog også, at bygningskulturen og byplanlægning fortjener langt mere opmærksomhed. Vi er nødt til at kigge på byens indretning og tage et ansvar og sørge for, at byen bliver et spejl på, hvordan vi ser os selv og vores by.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?– Jeg bryder mig bestemt ikke om forbrugskulturen. Man kan ikke lave kultur ud fra noget, der er et materielt behov, det flytter simpelthen ikke noget. Og hvis det ikke kan flytte noget, så er det ikke kultur. Når kultur og forbrugerisme bliver sat sammen, så står jeg simpelthen af.
fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad