Ja, disse politikere har en ikke voldelig måde at vise deres symparti på. Havde det været venstrefløjen, så var det foregået med vold og magt, som de har for vane.

Hvor var Enhedslisten politikere, nå nej, de støtter kun muslimer og udlændinge, ligesom mange af præsterne. De støtter ikke en præst der er fordrevet fra sit embede.
Trist at vi er nået så langt i vores land.

Hvilken præst skal fordrives næste gang?

"De støtter ikke en præst der er fordrevet fra sit embede"

Det er jo decideret forkert - hvor han du dog den opfattelse fra?

Joma har lov til at have sin opfattelse, jeg min! ( læs overskrifterne i KD, der kommer ordet forfulgt også ind)

Selvfølgeligt er det pinligt ,at en præst ikke kan bo i sit sogn og bliver syg deraf, fordi han ikke kan gå i fred i et muslimsk område.

Tak til de politikere der mødte op og støttede den danske folkekirke og dens medarbejdere. Heldigvis uden at ødelægge kirken og misbruge den ,som de venstreorienterede gjorde ved og i Brorsons Kirke. Heldigvis findes der samvittighedfulde og ordentlige politikere endnu, desværre opfatter venstrefløjen ikke en støtte således ,som partierne til højre for midten (ikke vold og magt).
Vold og hærværk ses ofte når venstrefløjen er utilfreds med noget, ( i øjeblikket kæmper politiet med fagforeninsmedlemmer på en forbrændingsstation i KBH. Typisk for disse mennesker, at de kun kan bruge vold og hærværk når de ikke får deres vilje. Således også for venstreorienterede præst/er ,der øvede selvtægt i Brorsons Kirke , for dernæst at "hælde" hele ansvaret over på politiet og regeringen.

Men endnu engang tak til de politikere der ikke ønsker vold og magt ,for at støtte en forfulgt præst.

"Heldigvis uden at ødelægge kirken og misbruge den ,som de venstreorienterede gjorde ved og i Brorsons Kirke."

Typisk at skyde folk motiver i skoene, som de ikke nødvendigvis har - men det har man jo set adskillige gange i denne debat.

I øvrigt er det nyt for mig, at kirken blev ødelagt????

Hvad mener du med det?


Noget andet, der er meget symptomatisk er, at dem, der tordnede mod, hvad der er kaldt en manifestation i forb. med brorson-sagen, blot fordi, at en præst og et menighedsråd åbnede døren for nogle næst'er, der bankede på døren, har ingen problemer med den manifestation, der fandt sted i søndags. jeg synes i øvrigt selv, at begge manifestationer var helt i sin orden. og så er der denne insisteren på, at det var muslimer - uagtet at folk i området siger, at det er et socialt problem, der altid har været der.

Det er i hvert fald hykleri at den ene manifestation, som den er blevet kaldt (en opfattelse jeg ikke deler), ikke er i orden, men den anden er. Jeg forstår det ikke.


Men denne retorik er jo mildest talt ikke noget nyt i denne debat.

Enten vil Juma ikke forstå hvad der skete i Brorsons kirke da politiet rykkede ind, der blev ødelagt for over 50.000kr i kirken især på orglet,eller sætter han de forkerte briller på ,når han læser.

Nogen bruger vold og hærværk at få oplysningerne frem på ,andre bruger ord og stilfærdighed, det sidste viste de politikere der mødte op for at gøre opmærksomhed på den vold der er gjort på præsten ejendom.
Også i dag i en arbejdskonflikt bruger aktørerne hærværk så politiet må være til stede for at få de strejkende til at opføre sig ordentlig. Det er blevet mere ot mere almindeligt fra venstrefløjen at bruge vold og magt når deres ønsker skal hørers. Godt støttet af Christiansborg politikere fra Enhedslisten, men det er noget der ikke må siges højt for man skal jo nødig støde venstrefløjen og præster der tilhører denne fløj.
Præster er faldet en del i almindelig mennesker agtelse, fordi de bruger kirken til at politisere. Deri at pleje deres egen lille politiske Hassan.
Før i tiden havde man agtelse for præsten, den er ved at gå fløjten ,for flere præster ødelægger kirken indefra. Nu også med kirkeringning for klimamødet i KBH i den kommende måned.
Hold politik og kristendom fra hinanden i kirken! Præster der vil at dansk politik skal være anderledes må stille op til valg, og og derigennem komme med det de mener derfra, og ikke fra prædikestolen med henvisning til næstekærligheden.

Nu var jeg så også med i Tingbjerg Kirke i går, og jeg så altså ingen menighed der så undrende til ...

Ønsker journalisten mon gennem en genoptaget masseindvandring at gøre danskerne til en etnisk og religiøs minoritet i eget land, med islam som statsreligion? Og med de tilstande for kirke og folk, som allerede kan anes i Tingbjerg?

"Enten vil Juma ikke forstå hvad der skete i Brorsons kirke da politiet rykkede ind, der blev ødelagt for over 50.000kr i kirken især på orglet,eller sætter han de forkerte briller på ,når han læser."

Det ved jeg - jeg troede du henviste til, at præsten eller menighedsrådet havde ødelagt noget.

Det du hentyder til skete jo i forbindelse med politiets adfærd, som du selv skriver. Og det kan man jo så tænke lidt over.

I øvrigt er jeg ikke enig med dit syn på gudstjenesten i søndag.

Når politikere, der aldrig sætter sine ben i kirken pludselig dukker op, og tv er på pletten, bliver begivenheden også politisk.

Det er da logisk!

"ikke fra prædikestolen med henvisning til næstekærligheden. "

Hvis ikke man skal tale næstekærlighed fra prædikestolen, så ved jeg ikke hvorfra

Jeg undres en del over Kristelig Dagblad og avisens forhold til, hvad der er politisk aktivisme i kirken. Men lad os starte med det basale:

Overskriften ”Toppolitikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg” .Se, her gik jeg og troede, gudstjenester var åbne for alle. Her gik jeg og troede, at Jesus havde lært os, at selv den usleste synder er lige for Vor Herre, og ved Herrens bord er vi alle velkomne. Han som vaskede Marie Magdalenes fødder, som talte med toldere, og som tilgav Judas. Men politikere… Nej Gud fri mig vel, om jeg så må sige. Disse mennesker har ikke adkomst til gudstjenesten – de trænger sig på, forstår man. Til en fest de ikke var inviteret til… Det er et forkvaklet kirkesyn, der kommer til udtryk i denne sammenhæng. Sagen er den, at vi var nogen, der gik til en helt ordinær søndags-gudstjeneste. Intet mere. Intet mindre.

Dernæst: Kristelig Dagblad anfører i en leder 24/10, at Venstre ikke kan finde sine ben i spørgsmål om kirkegang og politik. Som om Venstre skal det. Kristendommen er en individuel formaning til hver og en – det er ikke et kollektivistisk samfundssyn, man som en politisk kåbe kan iklæde sig – eller trække ned over hovedet på andre. Men sagen er nu i øvrigt enkel: Lederen håner Venstre for på den ene side at f.eks. statsministeren og jeg selv var til Gudstjeneste i Tingbjerg for at understøtte sognepræst Ulrich Vogels ret til at prædike evangeliet, samtidig med at Venstres politiske ordfører har beklaget den politisering, der fandt sted, da præster bad sognebørn om støtte til de fordrevne irakere – bl.a. ved at opfordre til at gå til gudstjeneste, men også til at bryde loven og gøre oprør mod landets lovformelige myndighed.

At påstå de to situationer er ens, og udtryk for hvedagspolitik, er absurd. Den ene rammer ned i muligheden for at prædike evangeliet. Det er ingen politisk sag. Det er en sag for medlemmer af den danske folkekirke og for enhver kristen menighed først. Og siden et anliggende for politiet og de sociale myndigheder. Den anden er – ren og skær - politisering. Et verdsligt anliggende. Simpelthen.

Når jeg også undrer mig er det fordi, jeg ikke har set en leder, der mistænkeliggør de politikere, der knyttede sin an til Brorsons Kirken, og badede i humanismen varme skær. Eller f.eks. nu afdøde Svend Auken, der skrev indlæg i denne avis, og entydigt miksede kristendom og politik.

Man kan spørge sig selv: Er det politik som medlem af Folkekirken at gå til en gudstjeneste når en sognepræst er forjaget fra sit embede for at tilkendegive, at evangeliet bør lyde overalt? Fordi man er politiker? I givet fald er alt politik. Og hver søndag, når jeg går til gudstjeneste, i givet fald en politisk handling.

Man kan spørge sig selv, om det virkelig havde været bedre at blive væk? Jeg så ikke nogen af de politikere, der havde travlt med irakerne og Brorsons Kirken, tilstede i kirken. Måske man skulle have gjort som dem? Jeg synes det ikke. Og jeg må undres over deres – og kristelig dagblads – prioriteter.

Sikke en gang vrøvl. Læs dog, hvilken indstilling de mennesker, som sidder i menighedsrådet har.

Mere og mere vrøvl