Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Folk strømmede til Tingbjerg kirke for at overvære gudstjenesten i går formiddag. Kirken var fyldt med mennesker, som tegn på støtte til præst Ulrich Vogel, som har måtte fraflytte sin embedsbolig og gå under jorden efter længere tids chikane fra unge i området. --

- Casper Christoffersen.

Fakta

Tingbjerg

Siden 2004 har politiet registreret et utal af påsatte brande i skraldespande, cykelskure og...
Læs mere
flexblock
14 debatindlæg Hold mig opdateret

Lars Løkke Rasmussen, Bertel Haarder og Pia Kjærsgaard var med til gudstjenesten i solidaritet med den hærværks- og sygdomsramte sognepræst Ulrich Vogel – mens Tingbjerg Kirkes menighed lidt undrende så til fra sidelinien

Man skulle tro, at det var en planlagt kirkelig festdag: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom sammen med sin datter Lisa til søndagens gudstjeneste i Tingbjerg i København omgivet af en sværm af pressefolk og mere eller mindre diskrete PET-agenter. Forinden kom formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard og partifællerne Peter Skaarup og Søren Krarup, på linje med undervisningsminister Bertel Haarder (V). Og inde i den lille kirke sad Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, og med ham mange andre mere eller mindre kendte danskere.

Men kirken har ikke jubilæum, og den skal heller ikke genåbnes efter en større restaurering. Derimod er det Søren Pind og borgmester i Københavns Borgerrepræsentation, Pia Allerslev (V), der har opfordret politikerkolleger og andre til at møde frem til søndagens gudstjeneste for at vise solidaritet med kirkens sognepræst, Ulrich Vogel, som er sygemeldt, flygtet fra hærværk og trusler fra en lille gruppe unge med indvandrerbaggrund. Det er ikke kirkens menighed, vikarpræst Jeanette Strømsted Braun eller menighedsrådet, som har taget initiativet, men de kom til at stå som værter alligevel.

Annonce
Jeanette Strømsted Braun gjorde hvad hun kunne for at anslå de festlige toner ved at henvise til søndagens tekst, hvor Jesus meget apropos taler om Himmeriget som en bryllupsfest, som vi alle er inviteret med til – men som nogle altså vælger at sige nej tak til, fordi de har for travlt. Mange er kaldet, men få er udvalgt, som hun manende sagde.

Søren Pind var overvældet over det talstærke fremmøde og havde følgende overvejelser:

– Manifestationen kan bruges til at sige, at det ikke er slut endnu, man kan ikke bare se passivt til, mens en præst bliver behandlet på den måde. Det er ikke en sammenblanding af politik og religion til forskel fra Brorson-sagen, men et forsvar for, at præsten kan udbrede evangeliet, lød det.

Stort set lige så from var Bertel Haarder i sine forklaringer på at gå i kirke i netop Tingbjerg, mens tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (V), som var kommet sammen med sin mand, politisk kommentator Ralf Pittelkow, godt ville skærpe synspunkterne en smule.

– Vi er kommet for at støtte præsten, men også som en støtte til de andre mennesker, som også bliver chikaneret herude, for det er meget vigtigt, at der ikke sker et skred i vores samfund i den retning. Det er ikke en sammenblanding af religion og politik at møde op for at støtte en præst, men man kan jo også sige, at det er et signal i retning af, at integrationen ikke går godt nok. For man har jo også nogle holdninger, når man går i kirke. På den måde bliver det let en skin-diskussion, siger Karen Jespersen.

Tingbjerg Kirke var fuldstændig pakket med omkring 400 mennesker og flere stod op på gulvet langs kirkevæggene og langt ud i våbenhuset. Under den indledende salme, "Nu rinder solen op af østerlide", kunne man ikke lade være med i sit stille sind at fundere over, om Tingbjerg Kirke mon ikke er glad for det kolossale og overvældende politiske skulderklap i en kold tid med integrationsproblemer, som også kirken gerne vil gøre noget ved.

Efter gudstjenesten træffer Kristeligt Dagblad menighedsrådsformand Eva Bundgaard, som har susende travlt i køkkenet med at sørge for smør og kaffe til efter gudstjenesten. Efter at politikerne har stået til rådighed for pressen ude foran kirken, er nogle af dem, som Søren Pind, Pia Kjærsgaard, Pia Allerslev og Nikolaj Bøgh (K), så småt ved at sive ind i kirkens bagerste lokale til kirkekaffe og franskbrød, sammen med nogle af de lokale medlemmer af menigheden.

Først siger Eva Bundgaard, at hun ikke har tid til at snakke, men siger så på spørgsmålet om, hvilket indtryk de mange politikeres tilstedeværelse på en ganske almindelig søndag gør:

– De er her vel på grund af det kommende kommunevalg. Jeg synes, det er et cirkus og er ikke specielt glad for den form for støtte, jeg var helst foruden, siger Eva Bundgaard og fortsætter.

– Der var ikke ret mange fra vores eget sogn til gudstjenesten, så det var ikke kirkens menighed, der fyldte kirken i dag, konstaterer Eva Bundgaard med en smule skuffelse.

– Jeg tror, at dem som kom, var en masse venner fra Facebook. Hvis politikerne vil gøre noget, så skal de hellere hjælpe i det daglige for os, der bor herude, siger Eva Bundgaard inden hun lidt hovedrystende forsvinder ind i menighedslokalerne for at redde sig lidt kirkekaffe og kage.

Næstformand i menighedsrådet Annette Rønnentoft er også ganske overvældet over dagens politiske interesse.

– Det er en svær balancegang. Jeg er glad for støtten til kirken og vores præst, men på den anden side kan man ikke lade være med at tænke på, at det snart er kommunevalg. Man skal kunne lægge til og trække fra, lyder det lidt kryptisk fra Annette Rønnentoft.

Hendes datter, Jeanie, er et eksempel på, hvordan forholdene kan opleves i Tingbjerg, hvor 70 procent af de omkring 5000 borgere har en anden etnisk baggrund end dansk.

– Vi er to danskere i min klasse, og på hele skolen kender jeg fem danskere. Jeg bliver mobbet hver dag, for eksempel fordi jeg interesserer mig for heste. Nu tænker jeg alvorligt på at flytte skole, men jeg ved ikke, hvorhen det skal være endnu, siger Jeanie.

Søren Warthoe fra Tingbjerg Kirke kan håbe, at det overraskende politiske fokus kan give folkekirken og Tingbjerg et løft efter 20 år med hærværk, som han siger.

Dagens forskellige meldinger fra både politikere og almindelige borgere tyder på, at hærværksproblemet begrænser sig til en 20-30 unge. Nogle af løsningsforslagene lyder på en bedre integrationsindsats fra Københavns Kommunes side, som borgmester Pia Allerslev siger det med henvisning til Socialdemokraterne, mere politi i Tingbjerg og mere konsekvens over for lovbryderne, for det handler ikke om religionskrig, men om utilpassede unge og dårlig integration, som civilingeniør og kandidat til Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne, Aihua Yan udtrykker det .

Og så har den sygemeldte sognepræst Ulrich Vogel meddelt, at han er tilbage i sit embede til december. Så der er måske god grund til for menighed og vælgere at spejde efter resultater i tiden efter jul, så Tingbjerg igen kan vende tilbage til sit liv som landsby.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Tosca, publiceret d.26/10 09:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Ja, disse politikere har en ikke voldelig måde at vise deres symparti på. Havde det været venstrefløjen, så var det foregået med vold og magt, som de har for vane.

Hvor var Enhedslisten politikere, nå nej, de støtter kun muslimer og udlændinge, ligesom mange af præsterne. De støtter ikke en præst der er fordrevet fra sit embede.
Trist at vi er nået så langt i vores land.

Hvilken præst skal fordrives næste gang?
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Juma Kruse, publiceret d.26/10 09:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
"De støtter ikke en præst der er fordrevet fra sit embede"

Det er jo decideret forkert - hvor han du dog den opfattelse fra?
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Tosca, publiceret d.26/10 10:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Joma har lov til at have sin opfattelse, jeg min! ( læs overskrifterne i KD, der kommer ordet forfulgt også ind)

Selvfølgeligt er det pinligt ,at en præst ikke kan bo i sit sogn og bliver syg deraf, fordi han ikke kan gå i fred i et muslimsk område.

Tak til de politikere der mødte op og støttede den danske folkekirke og dens medarbejdere. Heldigvis uden at ødelægge kirken og misbruge den ,som de venstreorienterede gjorde ved og i Brorsons Kirke. Heldigvis findes der samvittighedfulde og ordentlige politikere endnu, desværre opfatter venstrefløjen ikke en støtte således ,som partierne til højre for midten (ikke vold og magt).
Vold og hærværk ses ofte når venstrefløjen er utilfreds med noget, ( i øjeblikket kæmper politiet med fagforeninsmedlemmer på en forbrændingsstation i KBH. Typisk for disse mennesker, at de kun kan bruge vold og hærværk når de ikke får deres vilje. Således også for venstreorienterede præst/er ,der øvede selvtægt i Brorsons Kirke , for dernæst at "hælde" hele ansvaret over på politiet og regeringen.

Men endnu engang tak til de politikere der ikke ønsker vold og magt ,for at støtte en forfulgt præst.
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Juma Kruse, publiceret d.26/10 12:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
"Heldigvis uden at ødelægge kirken og misbruge den ,som de venstreorienterede gjorde ved og i Brorsons Kirke."

Typisk at skyde folk motiver i skoene, som de ikke nødvendigvis har - men det har man jo set adskillige gange i denne debat.

I øvrigt er det nyt for mig, at kirken blev ødelagt????

Hvad mener du med det?


Noget andet, der er meget symptomatisk er, at dem, der tordnede mod, hvad der er kaldt en manifestation i forb. med brorson-sagen, blot fordi, at en præst og et menighedsråd åbnede døren for nogle næst'er, der bankede på døren, har ingen problemer med den manifestation, der fandt sted i søndags. jeg synes i øvrigt selv, at begge manifestationer var helt i sin orden. og så er der denne insisteren på, at det var muslimer - uagtet at folk i området siger, at det er et socialt problem, der altid har været der.

Det er i hvert fald hykleri at den ene manifestation, som den er blevet kaldt (en opfattelse jeg ikke deler), ikke er i orden, men den anden er. Jeg forstår det ikke.


Men denne retorik er jo mildest talt ikke noget nyt i denne debat.
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Tosca, publiceret d.26/10 12:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Enten vil Juma ikke forstå hvad der skete i Brorsons kirke da politiet rykkede ind, der blev ødelagt for over 50.000kr i kirken især på orglet,eller sætter han de forkerte briller på ,når han læser.

Nogen bruger vold og hærværk at få oplysningerne frem på ,andre bruger ord og stilfærdighed, det sidste viste de politikere der mødte op for at gøre opmærksomhed på den vold der er gjort på præsten ejendom.
Også i dag i en arbejdskonflikt bruger aktørerne hærværk så politiet må være til stede for at få de strejkende til at opføre sig ordentlig. Det er blevet mere ot mere almindeligt fra venstrefløjen at bruge vold og magt når deres ønsker skal hørers. Godt støttet af Christiansborg politikere fra Enhedslisten, men det er noget der ikke må siges højt for man skal jo nødig støde venstrefløjen og præster der tilhører denne fløj.
Præster er faldet en del i almindelig mennesker agtelse, fordi de bruger kirken til at politisere. Deri at pleje deres egen lille politiske Hassan.
Før i tiden havde man agtelse for præsten, den er ved at gå fløjten ,for flere præster ødelægger kirken indefra. Nu også med kirkeringning for klimamødet i KBH i den kommende måned.
Hold politik og kristendom fra hinanden i kirken! Præster der vil at dansk politik skal være anderledes må stille op til valg, og og derigennem komme med det de mener derfra, og ikke fra prædikestolen med henvisning til næstekærligheden.
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Per Erik Rønne, publiceret d.26/10 13:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Nu var jeg så også med i Tingbjerg Kirke i går, og jeg så altså ingen menighed der så undrende til ...

Ønsker journalisten mon gennem en genoptaget masseindvandring at gøre danskerne til en etnisk og religiøs minoritet i eget land, med islam som statsreligion? Og med de tilstande for kirke og folk, som allerede kan anes i Tingbjerg?
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Juma Kruse, publiceret d.26/10 14:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
"Enten vil Juma ikke forstå hvad der skete i Brorsons kirke da politiet rykkede ind, der blev ødelagt for over 50.000kr i kirken især på orglet,eller sætter han de forkerte briller på ,når han læser."

Det ved jeg - jeg troede du henviste til, at præsten eller menighedsrådet havde ødelagt noget.

Det du hentyder til skete jo i forbindelse med politiets adfærd, som du selv skriver. Og det kan man jo så tænke lidt over.

I øvrigt er jeg ikke enig med dit syn på gudstjenesten i søndag.

Når politikere, der aldrig sætter sine ben i kirken pludselig dukker op, og tv er på pletten, bliver begivenheden også politisk.

Det er da logisk!

"ikke fra prædikestolen med henvisning til næstekærligheden. "

Hvis ikke man skal tale næstekærlighed fra prædikestolen, så ved jeg ikke hvorfra
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

Søren Pind, publiceret d.26/10 19:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Jeg undres en del over Kristelig Dagblad og avisens forhold til, hvad der er politisk aktivisme i kirken. Men lad os starte med det basale:

Overskriften ”Toppolitikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg” .Se, her gik jeg og troede, gudstjenester var åbne for alle. Her gik jeg og troede, at Jesus havde lært os, at selv den usleste synder er lige for Vor Herre, og ved Herrens bord er vi alle velkomne. Han som vaskede Marie Magdalenes fødder, som talte med toldere, og som tilgav Judas. Men politikere… Nej Gud fri mig vel, om jeg så må sige. Disse mennesker har ikke adkomst til gudstjenesten – de trænger sig på, forstår man. Til en fest de ikke var inviteret til… Det er et forkvaklet kirkesyn, der kommer til udtryk i denne sammenhæng. Sagen er den, at vi var nogen, der gik til en helt ordinær søndags-gudstjeneste. Intet mere. Intet mindre.

Dernæst: Kristelig Dagblad anfører i en leder 24/10, at Venstre ikke kan finde sine ben i spørgsmål om kirkegang og politik. Som om Venstre skal det. Kristendommen er en individuel formaning til hver og en – det er ikke et kollektivistisk samfundssyn, man som en politisk kåbe kan iklæde sig – eller trække ned over hovedet på andre. Men sagen er nu i øvrigt enkel: Lederen håner Venstre for på den ene side at f.eks. statsministeren og jeg selv var til Gudstjeneste i Tingbjerg for at understøtte sognepræst Ulrich Vogels ret til at prædike evangeliet, samtidig med at Venstres politiske ordfører har beklaget den politisering, der fandt sted, da præster bad sognebørn om støtte til de fordrevne irakere – bl.a. ved at opfordre til at gå til gudstjeneste, men også til at bryde loven og gøre oprør mod landets lovformelige myndighed.

At påstå de to situationer er ens, og udtryk for hvedagspolitik, er absurd. Den ene rammer ned i muligheden for at prædike evangeliet. Det er ingen politisk sag. Det er en sag for medlemmer af den danske folkekirke og for enhver kristen menighed først. Og siden et anliggende for politiet og de sociale myndigheder. Den anden er – ren og skær - politisering. Et verdsligt anliggende. Simpelthen.

Når jeg også undrer mig er det fordi, jeg ikke har set en leder, der mistænkeliggør de politikere, der knyttede sin an til Brorsons Kirken, og badede i humanismen varme skær. Eller f.eks. nu afdøde Svend Auken, der skrev indlæg i denne avis, og entydigt miksede kristendom og politik.

Man kan spørge sig selv: Er det politik som medlem af Folkekirken at gå til en gudstjeneste når en sognepræst er forjaget fra sit embede for at tilkendegive, at evangeliet bør lyde overalt? Fordi man er politiker? I givet fald er alt politik. Og hver søndag, når jeg går til gudstjeneste, i givet fald en politisk handling.

Man kan spørge sig selv, om det virkelig havde været bedre at blive væk? Jeg så ikke nogen af de politikere, der havde travlt med irakerne og Brorsons Kirken, tilstede i kirken. Måske man skulle have gjort som dem? Jeg synes det ikke. Og jeg må undres over deres – og kristelig dagblads – prioriteter.
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

shansen4, publiceret d.27/10 00:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Sikke en gang vrøvl. Læs dog, hvilken indstilling de mennesker, som sidder i menighedsrådet har.
Del Link

Re: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg

shansen4, publiceret d.27/10 00:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Top-politikere indbød sig selv til kirkefest i Tingbjerg
Mere og mere vrøvl
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock