Voldshandlinger motiveret af offerets seksuelle orientering vil i USA fremover høre ind under kategorien "hadforbrydelser" og derfor straffes hårdere end andre lovovertrædelser. Det er resultatet af en historisk ny lov, som Senatet trods stor konservativ modstand godkendte i sidste uge. Præsident Barack Obama har allerede bebudet, at han i modsætning til sin forgænger i embedet, George W. Bush, vil underskrive en sådan lov.

Den nye lov vil udvide den nuværende, fire årtier gamle definition af hadforbrydelser, der omfatter voldshandlinger motiveret af offerets race, hudfarve, religion eller nationale oprindelse, til også at omfatte angreb baseret på seksuel orientering, køn, kønsidentitet og handikap. Strafferammen for hadforbrydelser er højere end for andre lignende lovovertrædelser.

Borgerrettighedsgrupper har kæmpet for en sådan udvidelse i årevis, og en mindre vidtgående version af samme lovforslag er tidligere fejlet i Kongressen. Underskrivelsen af loven kan blive et vigtigt skridt for præsident Obama, som har skuffet mange homoseksuelle vælgere ved at undlade at tage konkrete politiske skridt for at opfylde sine valgløfter om at sikre større ligestilling for seksuelle mindretal.

Socialt konservative grupper protesterer imidlertid mod loven, som de mener udgør en overtrædelse af den amerikanske forfatnings dekret om ytringsfrihed, ligesom de også frygter, at den udgør et skridt for flere rettigheder for homoseksuelle. Flere religiøse grupper klager også over, at loven kan kriminalisere prædikener mod homoseksualitet. Fortalere for loven betegner imidlertid de bekymringer som en fejlfortolkning af dens indhold.

Den nye lov er opkaldt efter to ofre for hadforbrydelser: en 21-årig homoseksuel universitetsstuderende, Matthew Shepard, der i 1998 blev myrdet i delstaten Wyoming, og en sort mand, James Byrd Jr., som døde i Texas i 1998, efter at tre hvide mænd snørede en kæde om hans ankler og slæbte ham flere kilometer bag en åben ladvogn. Loven kanaliserer også statspenge til lokale myndigheder, så de bedre kan efterforske hadforbrydelser, og den giver forbundsmyndighederne mulighed for at blande sig, hvis Justitsministeriet vurderer, at det lokale politi ikke gør nok ved en hadmotiveret forbrydelse.

Ifølge vagthundgruppen Southern Poverty Law Center var der 926 aktive "had-grupper" (grupper baseret på had mod en bestemt befolkningsgruppe) i USA i 2008 sammenlignet med 602 i 2000.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk