Magtskifte i Tysklands evangeliske kirke

Men paradoksalt nok kan netop den kendsgerning, at Margot Kässmann er favorit, betyde, at hun ikke får posten. Den evangeliske kirkes synode har nemlig ofte foretrukket mere ukendte personer som ledere i stedet for de iøjnefaldende favoritter.

Derfor er det muligt, at Synoden onsdag vælger for eksempel Jochen Bohl, der er biskop i Dresden, eller Frank Otfried July, der er biskop i Württemberg. Eftersom kandidater kan melde sig helt frem til valgdagen, er det også muligt, at en fjerde person får posten som leder af den evangeliske kirkes råd.

Ligegyldigt hvem Synoden vælger, vil vedkommende have en meget stor arv at skulle bære efter Wolfgang Huber.

I løbet af kun seks år er det lykkedes landsbiskoppen for Berlin-Brandenburg-Schlesische Oberlausitz at sætte gennemgribende reformer i gang, der skal sikre kirkens overlevelse igennem de næste årtier. Hans reformer blev først mødt med skepsis, men ifølge prognoser vil kirken miste en tredjedel af sine medlemmer og halvdelen af sine indtægter i løbet af de kommende 20 år, og derfor er de fleste menigheder efterhånden ved at indse nødvendigheden af at sammenlægge sogne og nedlægge kirker.

Den kristne ugeavis Sonntagsblatt hylder Wolfgang Huber for at have profileret den evangeliske kirke med sin intellektuelle skarphed, og ifølge bladet er kirken under hans ledelse begyndt at udvise mere selvbevidsthed.

Wolfgang Huber voksede op i det sydvestlige Tyskland. Allerede som ung tog han afstand fra sin fars nazistiske fortid og valgte i stedet for at blive fortaler for en liberal socialistisk protestantisme. I 1980'erne var han aktiv i fredsbevægelsen og i 1993 stillede han op som kandidat for socialdemokratiet, men opgav hurtigt politikken for at blive biskop i Berlin.

Selvom han altså har rødder tilbage i den politiske venstrefløj er det lykkedes ham at samle hele den evangeliske kirke omkring sine mærkesager. For eksempel var der almen støtte til ham i kirken, da han for et par år siden advarede kristne imod at opgive deres holdninger af hensyn til muslimerne. Han har meddelt, at den evangeliske kirke først vil være indstillet på en dialog med muslimerne, når de muslimske organisationer anerkender de grundværdier, som det tyske samfund er skabt på.

Wolfgang Hubers forhold til Tysklands muslimske ledere er derfor mildt sagt køligt, men i hans egen kirke var der bred støtte til hans krav.

Når Wolfgang Huber nu går af, kan han også se tilbage på et par nederlag. Han er en stor fortaler for økumenisk samspil, men i løbet af sine seks år som leder af kirken har han med stigende frustration måttet acceptere Vatikanets afvisende holdning i flere sager over for den evangeliske kirke.

Wolfgang Huber måtte for nylig også indkassere et nederlag, da befolkningen i Berlin i en folkeafstemning afviste at ligestille religionsundervisning med faget etik i skolerne. Skuffelsen over, at netop socialdemokratiet har været med til at gøre religionsundervisningen til et valgfrit fag i Berlin, er så stor, at Wolfgang Huber allerede på forhånd har sagt nej til at blive aktiv i partiet igen, når han nu forlader posten som leder af den evangeliske kirkes råd.

Han har derimod meddelt, at han glæder sig til sin pensionisttilværelse, men at han måske også fremover vil blande sig i den offentlige debat.

– Hvis man spørger om min mening om et eller andet tema, så vil jeg sandsynligvis også udtale mig, siger han til Sonntagsblatt.

dachs@kristeligt-dagblad.dk