Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt

Jeg har flere gange efterlyst endnu bedre redskaber til hurtigst muligt at ændre beboersammensætningen i Tingbjerg, skriver integrationsborgmester Jakob Hougaard. -

- Wikimedia Commons

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvis Birthe Rønn Hornbech vil have os til at føre en anden bosætningspolitik, må hun få sine ministerkolleger til at ændre lovgivningen, skriver Jakob Hougaard (S), integrationsborgmester i København

"DET ER SJÆLDENT, man ser en socialdemokrat og en venstrekvinde smile så sødt til hinanden", sagde konferencier Jesper Steinmetz, da Birthe Rønn Hornbech i sidste uge overrakte mig årets Integrationspris.

Fra min side var smilet meget ægte. Jeg var rigtig glad for, at integrationsministeren anerkender den integrationsindsats og det kriminalpræventive arbejde, vi laver i København. Det stod jo i skærende kontrast til den nedladende holdning til Københavns indsats mod bandekrigen, som først justitsministeren og siden statsministeren har udvist.

Mit smil stivnede en smule, da jeg læste "Kirkeligt set" i fredags i Kristeligt Dagblad med titlen "Forfejlet integration. Vi ligger, som vi har redt". For der siger Birthe Rønn Hornbech noget helt andet – og desværre noget helt forkert.

Integrationsministeren skriver om den helt groteske sag, hvor nogle afstumpede unge mennesker har chikaneret præsten i Tingbjerg, så han er flyttet fra bydelen. Vi er enige om, at det er helt uacceptabelt. Vi er også enige om, at det næppe er udtryk for en voldsom islamisering, som vores egen stærke kultur ikke kan stå imod. Vi er endda enige om, at de unge lever i et parallelsamfund, når en mand på den måde lægges for had, hvad enten det er, fordi han er præst, homoseksuel eller bare åbenlyst kritisk over for at de unges adfærd.

Annonce
Det, jeg bliver forarget og – må jeg ærligt indrømme – møgirriteret over, er, at ministeren skriver: "Det er først og fremmest kommunen, ved en helt anden bosætningspolitik ... der skal sørge for, at Tingbjerg bliver integreret i samfundet".

HVOR I ALVERDEN er det, ministeren vil ændre et komma i Københavns Kommunes bosætningspolitik? Vi har, siden jeg blev borgmester, udnyttet lovgivningen til det yderste og indført fleksibel og kombineret udlejning i alle de udsatte boligområder i København. På almindeligt dansk betyder det, at folk, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, simpelthen ikke får lov at flytte ind i Tingbjerg. På grund af den bosætningspolitik – kombineret med for eksempel jobpatruljer og andre ildsjæle – er flere og flere Tingbjergborgere på arbejde i stedet for på offentlig forsørgelse.

I januar 2007 var 794 personer i Tingbjerg på kontanthjælp. Senest vi målte, var antallet – på trods af, at krisen har fået udviklingen til at stagnere – nede på 612. Og de er ikke bare gået fra kontanthjælp til førtidspension, hvis nogen kunne få den mistanke. For i samme periode har vi reduceret andelen af borgere i Tingbjerg, som får en overførselsindkomst i stedet for at tjene en løn, fra 46 til 39 procent.

VED AT UDNYTTE lovgivningen fuldt ud – og i øvrigt indgå en historisk aftale med alle boligforeningerne i byen – er det indtil videre lykkedes os at afvikle tre ud af fem ghettoer i København. Hvis Birthe Rønn Hornbech vil have os til at føre en anden bosætningspolitik, må hun få sine ministerkolleger til at ændre lovgivningen.

Jeg har flere gange efterlyst endnu bedre redskaber til hurtigst muligt at ændre beboersammensætningen i Tingbjerg. Vi mangler fuldstændig regeringens opbakning til at bygge flere almene boliger andre stede i byen og til at fordele socialt belastede københavnere ud i andet byggeri end det almennyttige.

Jeg vil ikke male et skønmaleri af Tingbjerg. For noget er rivende galt derude. Men jeg forventer, at ministeren svarer på, hvordan vi skal ændre vores bosætningspolitik i København. Samtidig forventer jeg, at integrationsministeren – efter at have belønnet vores Hot Spot med årets integrationspris – bakker op om en tryghedsplan for Tingbjerg, der bygger på og videreudvikler principperne i Hot Spot. Måske i form af penge fra Satspuljen?

Jakob Hougaard (S), er integrationsborgmester i København
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt

Morten Olsen, publiceret d.27/10 16:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt
Det er helt korrekt vi ligger som regeringen har redt, men det var den regering der sad før 2001 der har redt. De problemer vi ser skyde op overalt, er en direkte konsekvens af den masseindvandring fra mellemøsten der var i 90erne. Det viser bare med al tydelighed at indvandringen skal holdes i meget kort snor, ellers løber det hurtigt løbsk igen. Det viser også nødvendigheden af at indvandring skal foregå, fra lande der er os kulturelt ligesindede. Det er grotesk at visse tilrejste personer ikke engang kan bakke op, om ytringsfrihed, demokrati, ligestilling og bøssers rettigheder, men istedet arbejder for en kalifatstat med sharialov.
Del Link

Re: Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt

Per Erik Rønne, publiceret d.28/10 10:34 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forfejlet integration. Vi ligger, som regeringen har redt
Der er én og kun én måde at nedlægge Tingbjerg-ghettoen på, og det er ved at omdanne hver anden blok til ejerlejligheder. Og samtidig genåbne Gavlhus Skole som boglig privatskole, hellere end gerne med en kristelig profil. Som bekendt forfølges de få etnisk danske børn på den eksisterende Tingbjerg Skole.

At bygge flere sociale boliger i Københavns Kommune vil ikke være en hjælp til at komme af med problemerne, men blot give endnu flere problemer.

Pengene fra salget bør naturligvis gå til boligselskaberne, så de kan opkøbe ejerlejligheder , og omdanne dem til socialt boligbyggeri. Ikke i Københavns Kommune eller på Københavns Vestegn, men i nordkøbenhavnske kommuner som Gentofte. Jeg har især et godt øje til Tuborg Havn, hvis væsentligste sociale problem synes at være en såkaldt »luksusrocker«.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock