Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen USA skoser globale blasfemi-love til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA skoser globale blasfemi-love

Hillary Clinton under præsentationen af den nye amerikansk rapport om vilkårene for religionsfriheden i verden. USA?s udenrigsminister gik til angreb på antiblasfemi-lovgivning som middel til at beskytte religionsfrihed. --

- Michael Reynolds/APA/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Blasfemilove skader trosfriheden, siger den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton

De blasfemilove, der i nogle af verdens lande gør gudsbespottelse til en forbrydelse, er et dårligt redskab til at beskytte trosfriheden. Det siger USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, der i forbindelse med præsentationen af en ny amerikansk rapport om vilkårene for religionsfriheden i verden gik til angreb på den globale antiblasfemi-"trend".

– Nogle hævder, at den bedste måde at beskytte religionsfriheden er at implementere såkaldte "antiblasfemi-politikker", som ville begrænse talefriheden og religionsfriheden. Jeg er stærkt uenig. USA vil altid kæmpe imod diskrimination og forfølgelse. Men en persons mulighed for at praktisere sin religion hænger ikke sammen med andres ytringsfrihed, siger Hillary Clinton.

Kommentarerne er Barack Obama-regeringens hidtil skarpeste fordømmelse af blasfemi-lovgivninger, og de falder samtidig med, at en mellemstatslig sammenslutning af 56 muslimske lande, Den Islamiske Konference, OIC, forsøger at presse FN's Menneskerettighedsråd til at vedtage en resolution, som bredt fordømmer religionskrænkelse.

Den foreslåede resolution, som USA er modstander af, anses generelt som OIC's reaktion på såkaldte "antimuslimske" hændelser såsom sagen om Morgenavisen Jyllands-Postens publikation af 12 tegninger af profeten Muhammed for godt fire år siden.

Annonce
Blasfemi-love er en af flere tendenser, som betegnes som en årsag til bekymring i det amerikanske udenrigsministeriums netop udkomne årlige rapport om vilkårene for religionsfrihed i 200 af verdens lande. Rapporten sætter otte lande – Iran, Nordkorea, Myanmar (Burma), Kina, Eritrea, Saudi-Arabien, Usbekistan og Sudan – på den sorte liste over "særligt bekymrende" nationer, og Obama-regeringen er nu i færd med granske listen og overveje nye sanktioner mod de pågældende lande.

Rapporten beskriver, hvordan religiøs undertrykkelse er normen mange steder i verden.

I Nordkorea, hvor mellem 150.000-200.000 mennesker ifølge USA er indespærret i fangelejre af politiske og religiøse årsager, er "ægte religionsfrihed ikke-eksisterende", konstaterer rapporten, der også kritiserer en amerikansk ven og en amerikansk fjende, henholdsvis Saudi-Arabien og Iran, for at dyrke en "overordentlig undertrykkende tilgang" til religionsfrihed.

I Kina, som præsident Obama vil besøge i næste måned, har nogle forbedringer fundet sted. Eksempelvis er myndighederne blevet mere tolerante over for enkelte religiøse grupper, men rapporten kritiserer samtidig Beijings hårde kurs over for buddhister i Tibet og muslimer i Xinjiang-provinsen.

Rapporten fra USA's udenrigsministerium udkommer årligt og er udarbejdet på baggrund af information indsamlet fra journalister, forskere, uafhængige menneskerettighedsorganisationer og religiøse grupper.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​