Ritzau |
28. oktober 2009
Vollsmose-sagenI Odense anholdt politiet i september 2006 syv personer i Vollsmose. De blev sigtet for at have anskaffet "diverse effekter til fremstilling af en eller flere bomber". Fire blev tiltalt, og tre kendt skyldige ved et nævningeting i november 2007. Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi fik af Højesteret 12 års fængsel, mens konvertitten Abdallah Andersen blev idømt fem års fængsel. Khaldhahi blev desuden udvist af Danmark.
Glostrup-sagenFire unge mænd var tiltalt for at have samarbejdet med en dansktyrker og en svenskbosnier, der blev idømt strenge straffe for terrorplaner i Bosnien. Den 18-årige Abdul Basit Abu-Lifa blev i februar 2007 idømt syv års fængsel - en straf som Højesteret stadfæstede. De øvrige kunne ikke dømmes. Sagen mod én af de frifundne - den 19-årige EH - gik om ved landsretten, da der blev fundet nye beviser, men han blev igen fundet ikke skyldig.
Glasvej-sagenI Storkøbenhavn anholdt politiet i september 2007 otte mænd, der blev sigtet for at planlægge terror. Chefen for PET, Jakob Scharf, kaldte de mistænkte for unge militante islamister med internationale forbindelser til ledende medlemmer af al-Qaeda. To bliver idømt henholdsvis 12 og 7 års fængsel. De dømte havde fremstillet sprængstoffet TATP og én havde været i træningslejr i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.
Mansour-sagenIslamisten Said Mansour fra Brønshøj blev i april 2007 af byretten idømt tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terror. Anklagen bundede i film og cd-rommer med et indhold, der gik ud på at ophidse andre til at deltage i voldelig jihad.