Højkommissær kæmper for kasteløse

Verdens cirka 260 millioner kasteløse, der dagligt udsættes for diskrimination, bør beskyttes af en særlig FN-konvention.

Det siger Navi Pillay, FN's højkommissær for menneskerettigheder, til det amerikanske magasin The Nation.

- Det er år 2009, og folk har talt om undertrykkelse baseret på kaster i over hundrede år. Det er på tide at gøre noget ved det.

- Slaveri og apartheid kunne fjernes, så nu kan kaste fjernes gennem et internationalt udtryk for harme, siger hun.

Banebrydende kommissær
Navi Pillay er den første FN-kommissær, der har turdet tage emnet op. Diskriminationen af kasteløse, eller "dalitter", som de selv kalder sig, har ikke tidligere været på verdens dagsorden, blandt andet fordi Indien, hvor 200 millioner af verdens dalitter bor, har haft held med at neddysse debatten.

Højkommissæren, der er sydafrikaner af indisk afstamning, mener, at en særlig konvention til beskyttelse af dalitter er nødvendig, så lande i højere grad vil kunne holdes ansvarlige på området, skriver The Nation. Dermed går hun mod strømmen.

- Som højkommissær lovede jeg at være upartisk og at rejse alle spørgsmål, der vedrører mennesker. Jeg kan ikke føje de, der ikke vil have et emne på banen, fordi det vil stille dem i et dårligt lys eller fordi de vil håndtere det på deres egen måde, siger Navi Pillay.

I dag findes der et FN-udkast til nye retningslinjer, som kan vejlede lande og internationale organisationer, og vedtagelsen af dem i FN's menneskerettighedsråd kan blive det første skridt på vejen mod en konvention.

Fantastisk betydningsfuldt
Højkommissærens udmeldninger er af stor betydning, mener Rikke Nöhrlind, koordinator for Internationalt Dalit Solidaritets Netværk.

- Det er fantastisk betydningsfuldt for dalitternes sag, at hun som det højeste embede på området melder ud. Hendes sammenligning med slaveri og apartheid er klar tale, og samtidig viser hun, at hun ikke vil bøje sig, siger hun med henvisning til de lande, der ikke ønsker emnet taget op.

Rikke Nöhrlind fortæller, at andre FN-konventioner tidligere har været 20 år under vejs, men hun håber, at det vil gå hurtigere denne gang.

- En konvention vil give nogle helt konkrete monitoreringsværktøjer og skabe en større opmærksomhed på området. Man får en anden måde at holde landene ansvarlige på, siger hun.