Bekæmpelsen af det onde og ønsket om at få det gode til at vokse findes ikke kun inden for islam. Også kristendommens helligskrift, Bibelen, har motivet om det onde og det gode. Men her sker bekæmpelsen af det onde i udgangspunktet ikke med voldelige midler. Mange kender godt nok ordlyden "øje for øje og tand for tand" fra Det Gamle Testamente, men det står i modsætning til det centrale i kristendommen, mener en anden ekspert på området.

– Det er den pacifistiske, ikke-voldelige linje, der præger den kristne tankegang. Hvis du bliver udsat for en voldshandling, skal du ikke svare igen med vold, siger universitetslektor Johannes Nissen, der underviser i praktisk teologi på Aarhus Universitet og kommer med et eksempel fra Bibelen.

– At man ikke skal bekæmpe ondt med ondt ses tydeligst i Bjergprædikenen, hvor der står, at man ikke bør sætte sig op mod det onde, og at hvis nogen slår på din højre kind, så skal du vende den anden til, siger han.

At det ikke er kristen etik at give igen med samme mønt, betyder dog ikke, at Bibelen er renset for hævnagtige indstillinger.

– I Johannes' Åbenbaring kan du godt finde tekster, der næsten læner sig op ad en hævnagtig indstilling. Men så er der noget, der hedder ansvarlig bibellæsning, siger Johannes Nissen og påpeger, at vold strider mod tanken om Jesu kærlighed, ligesom der er en tro på, at tilgivelsen kan skabe nye muligheder.

Talen om den kristne tilgivelse giver Jørgen Bæk Simonsen dog ikke meget for. I såvel kristendom som islam er det tolkningen af og anvendelsen af de hellige skrifter i nutiden, som udgør det reelle problem.

– At det ligger i kristendommens væsen at være tilgivende, kan man overhovedet ikke finde nogen steder i skriften. Det er en tolkning, der gøres gældende, siger Jørgen Bæk Simonsen.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk