Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Udsigt til tandløst EU-topmøde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigt til tandløst EU-topmøde

Den svenske EU-minister, Cecilia Malmström, under en pressekonference i tirsdags. Malmström og det svenske EU-formandskab havde håbet, at topmødet i dag og i morgen kunne have færdigbehandlet langt flere udeståender, end tilfældet bliver. --

- Christophe Karaba/EPA/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Alt tyder på, at der ikke kommer til at ske meget på det EU-topmøde, der begynder i dag

Den mest upopulære mand i EU-cirkler lige nu er uden tvivl Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus. Som den allersidste mangler han at underskrive EU's Lissabon-traktat. Og dermed blokerer han for, at EU's stats- og regeringschefer kan få sat navne på en ny EU-Kommission og de to nye topposter, som traktaten skaber, når de i dag og i morgen mødes til topmøde.

Den tjekkiske præsident har gjort sit bedste for at trække sagen ud i det uendelige. Først ved at lade det være afhængigt af folkeafstemningen i Irland tidligere på måneden. Så ved at alliere sig med en række senatorer fra sit eget parti, der lige nu fører en sag for at få erklæret traktaten forfatningsstridig, og som først bliver afgjort i næste uge. Og senest har han i stor stil forbrudt sig mod den uskrevne EU- regel, der handler om at lade fortidens skeletter blive i skabet, især dem der har med Anden Verdenskrig at gøre. Klaus hævder, at det rettighedscharter, der hører til traktaten, vil give efterkommere af südetertyskere, der i efterkrigsårene fik inddraget deres land i det daværende Tjekkoslovakiet, muligheden for med charteret i hånden at gå til domstolene og kræve det tilbage. En påstand, som ikke kan have noget på sig, fordi charteret ikke fungerer med tilbagevirkende kraft. Alligevel skal stats- og regeringscheferne nu se på, hvordan man finder en måde at få undtaget tjekkerne for charteret.

– Vi er ude over det punkt, hvor vi handler rationelt, konstaterer en EU-diplomat.

Annonce
Men der er også andre nødder, der ikke rigtig står til at knække for EU. Herunder unionens forhandlingsposition frem mod klimatopmødet i København i december.

Spørgsmålet om, præcis hvor mange penge den industrialiserede verden skal give ulandene i bytte for en aftale, har martret topmøde efter topmøde i EU-regi og er stadig ikke løst. Både fordi flere EU-lande rent taktisk ikke har lyst til at være de eneste i verden, der på forhånd melder ud, hvad man har tænkt sig at spytte i kassen. Men også fordi der internt i EU er stor uenighed om, hvordan regningen skal fordeles. Lige nu arbejdes der med en model, der bygger på både rigdom, og hvor meget CO2 landet sender ud i atmosfæren. Men den model modsætter en række central- og østeuropæiske lande sig med Polen i spidsen.

– Det er totalt uacceptabelt, at de fattige lande i EU skal hjælpe EU?s rige lande med at hjælpe de fattige i resten af verden, lød beskeden fra den polske finansminister, Jan Rostowski, for nylig.

Hvordan hårdknuden kan løses, er bestemt ikke klart endnu. Og det er de færreste, der tror, der vil ligge konkrete tal på bordet, når EU-cheferne i morgen rejser sig fra mødebordet, på trods af at både klima- og energiminister Connie Hede-gaard (K) og FN-systemet har udbedt sig et udspil.

Polen er også i centrum i en anden diskussion, der handler om det, der i klima-jargon omtales som "varm luft". En arv fra Kyoto-aftalen til de tidligere østbloklande, der fik tildelt meget høje udledningskvoter før Sovjetunionens sammenbrud. Får landene lov til at overføre de ubrugte kvoter til en ny aftale, så risikerer et fremtidigt kvotehandelsmarked at kollapse allerede på forhånd. Men østlandene har ikke tænkt sig bare at overgive deres kvoter uden at få noget igen.

Imens er det spørgsmål, der ikke skal besvares på topmødet, samtidig det, der optager Bruxelles-boblen allermest. Nemlig, hvem der skal bestride de to topposter i EU-systemet, der skabes med Lissabon-traktaten. Især den som formand for Ministerrådet er interessant. Tidligere premierminister i Storbritannien Tony Blair har længe været favorit, men højst usædvanligt har Luxembourgs statsminister, Jean-Claude Juncker, udtrykt sig i skarpe vendinger mod Blair og samtidig selv vist interesse for posten. Men der er stadig masser af jokere i det spil. Der skal findes en sindrig balance mellem små og store lande, politiske farver og geografi. Samtidig siger erfaringerne, at det sjældent er frontløberen, der løber med sejren i den slags forhandlinger. Det svenske EU-formandskab har allerede ladet det sive, at der kan komme et ekstra EU-topmøde om to uger, hvor den egentlige beslutning skal træffes.

Men som det er blevet kutyme at sige i Bruxelles: Dette skal tages med et Vaclav Klaus-forbehold.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​