Det er præsterne selv der truer kirken ,de politiserer for meget og nogle af dem er halevedhæng til autonome og ateister, (Brorsons Kirke).
Tidligere havde man respekt for præsten, den respekt er de selv ved at "save" over.

"de politiserer for meget"

Helt helt uenig.

Folkekirken mangler 2 ting:

at åbne kirkerne, og at bruge lidenskaben i ORDET.

Mvh
Palle Andersen

På den anden side formår folk i dag ej at forstå at man altså ikke ringer til præsten kl. 21 eller 22 om aftenen for at aftale f.eks. en begravelse eller et bryllup; det har der været eksempler på, bl.a. i medierne.

Og præsterne er ansatte - af Menighedsrådet - i Danmark.

Er dog enig i at præsterne gerne må fylde lidt mere - også på internettet.

" bruge lidenskaben i ORDET"

Det gør præster allerede i dag.

Hvornår man kontakter en præst afhænger jo også af, hvílket forhold man har til ham/hende.

Viggo Mortensen er noget sent ude med sin velanbragte advarsel. Sådan har det jo været i mange år.
Faktisk bliver ansættelsesforholdet lynhurtigt det mest centrale, når der opstår en præstesag. F.eks. i den skandaløse sag om Grosbøl. Den sag drejede sig om bespottelse af Helligånden, og når der var så få, der ville se det på den måde, er det så fordi, der egentlig er ret få efterhånden, der tror på Gud.
Naturligvis er det urimeligt, at folk ringer til præsten i tide og utide. En af grundene kunne være, at præsterne ikke har været tydelige m.h.t. deres egen rolle i menigheden, men har været villige til at stille op som pauseklovn, når der var bud efter en sådan. ( Jvf. påklædningen i den omtalte film. )
Offentlig ansættelse skader ikke kun præster. Det kræver en meget stærk karakter ikke at tage skade af offentlig ansættelse. Heller på det punkt adskiller præster sig fra andre.
Hvis man vil inspireres til bedre tanker om præster, har vi dog stadigt litteraturen at ty til. Da John Henry Newman som angikansk præst valgte at holde daglige gudstjenester i sin egen sognekirke, var der i hvert fald hverken kolleger eller nogen præsteforening, der forhindrede ham i det:
http://www.newmanreader.org/works/parochial/volume3/sermon21.html

"Den sag drejede sig om bespottelse af Helligånden, og når der var så få, der ville se det på den måde, er det så fordi, der egentlig er ret få efterhånden, der tror på Gud."

Bespottelse af Helligånden mener jeg handler om noget helt andet - fx. at nægte nogen nådemidlerne som fx. dåb eller nadver, eller at afvise kvinder som præster.

Jeg kender ikke så meget til omtalte sag - har læst lidt af Grosbøll selv, og er ikke spor imponeret. Hvad han egentlig mener er stadig ikke gået op for mig. Men mener man, at opstandelsen aldrig har sagt en noget, er det nok ikke præst man skal være.

Jeg er selv meget i tvivl om, hvilken rolle præsten skal have - og hvad der egentlig forventes af en præst. Jeg mener, at ansættelsesforholdet er ret vigtigt, da præsten skal være uafhængig - derfor er en tjenestemandsansættelse på sin plads.

@ Juma. Det er en meget selektiv forståelse, du har af hvad, det vil sige sige at bespotte Helligånden. Hvis en præst, der virker i en kirke, siger, at han ikke tror på Gud, er det det samme som at latterliggøre Gud samtidigt med, at han har påtaget sig at forkynde Hans ord. Hvis Gud, kirke og Helligånd har den betydning, der er gængs på dansk, er mit udsagn holdbart.
Men jeg har rigtig nok ikke undersøgt om der skulle være en særlig betydning blandt danske præster, der tager højde for, at kirken skal kunne rumme hvem som helst. Det kan godt være, at du har ret, men i det tilfælde har Folkekirken et meget alvorligt problem.
Vil du uddele nadver til hvem som helst? Hvad vil du sige om det tilfælde, hvor en konfirmand under nadveren spyttede Herrens legeme ud af munden med ordene "Føj for Fanden!". Præsten sagde sin stilling op, og drengen fik sikkert sin fest. Hvad ville du gøre?
Tjenestemandsansættelse løser ikke noget problem. I det tilfælde bliver præsten statens repræsentant. Men du går jo også ind for erastianisme.

Kære Viggo

1. Jeg kender ingen præster for, hvem dette arbejde ikke er et kald. Med de vilkår vi arbejder under, er det simpelthen nødvendigt, at det er et kald. Folk er generelt ved at dø af grin, når de hører om vores arbejdstider og vores løn. De fleste præster, jeg kender, arbejder i gennemsnit 45 timer om ugen (60 omkring højtiderne)uden, at vi har noget der hedder overtid. At påstå, at præster ikke følger et indre kald er simpelthen frækt og vidner om, at du burde tale lidt mere med de præster, som du kritiserer, inden du kommer med slige udtalelser.

2. At det er et kald betyder det så, at vi skal acceptere dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår? Hvis vi forventes at give vort hjerteblod, hvilket vi oftest gerne gør, så skal vi også have nogle ordentlige forhold, så vi ikke brænder ud. Vi kan ikke bære andre, hvis ingen bær os.

3. Hvad havde du forestillet dig en fagforening skulle beskæftige sig med, hvis ikke de beskrevne emner er gyldige emner?

4. Internettet kunne bruges bedre - det er jeg fuldkommen enig i. Men hvor vil du skaffe pengene fra til det? Er det på bekostning af babysalmesang eller ældreklubben? Er det her pengene skal findes til en professionel programmør og webmaster, som der er brug for, hvis kirkerne i Danmark skal leve op til de krav, som du stiller til en hjemmeside?

5. Den nye præsterolle truer ikke så meget folkekirkens identitet, som den udfordrer og levendegør.
Hvad der tilgengæld kan true kirken, er forenklede ( og måske fordummende)angreb udefra.
At kritisere er simpelthen for letkøbt, hvis man ikke i stedet sætter løsningsforslag til, hvordan man så skal definere en ny præsterolle.
Hvad havde du tænkt dig, at vi skal gøre? Hvordan skal vi definere os selv?

Jeg er normalt meget glad for din vinkling af, hvad der foregår i folkekirken i dag. Men jeg må sige, at dette indlæg er lidt ligesom at høre Per Degn tale latin.

"Hvis en præst, der virker i en kirke, siger, at han ikke tror på Gud, er det det samme som at latterliggøre Gud samtidigt med, at han har påtaget sig at forkynde Hans ord."

Jeg er ikke enig - jeg undrer mig blot over, hvad han vil i folkekirken.


"Vil du uddele nadver til hvem som helst?"

Alle er velkommen ved Herren bord.