Terrorens fokus rykker til Pakistan

Muhammed-tegningerne har vist sig at være den perfekte motor til at samle en række af Pakistans islamiske bevægelser, der ellers har været splittede. Var planerne mod Morgenavisen Jyllands-Posten blevet bragt til udførelse, ville denne effekt være blevet dramatisk forstærket.

Det var blevet en propaganda-sejr af meget stor værdi for de islamiske bevægelser, og kampen mod dem i Pakistan var blevet yderligere vanskeliggjort.

UDVIKLINGEN VISER, at vi herhjemme har en vigtig andel i den pakistanske hærs forsøg på at nedkæmpe Taleban. Lykkes det ikke at tilintetgøre de islamiske netværk i Pakistan, vil der blive planlagt nye terrorhandlinger mod Danmark, og det er ikke sikkert, at vore myndigheder kan være på forkant hver gang.

Udviklingen viser også, at Afghanistan og Pakistan må ses i en sammenhæng. Det nytter ikke længere at betragte krigen i Afghanistan isoleret, og det stiller først og fremmest krav til USA.

Ved indledningen af krigen for otte år siden "nøjedes" Bush-regeringen med at fokusere stort set alle militære kræfter i regionen i Afghanistan. I forhold til Pakistan koncentrerede man sig om at understøtte det daværende militærstyre.

Under den amerikanske præsidentvalgkamp gjorde Barack Obama op med denne politik. Og som præsident har han fulgt op med at samle USA's diplomatiske indsats under den særlige udsending Richard Holbrooke, der har ansvar for begge lande.

Amerikanerne har desuden presset den nuværende civile pakistanske regering til endelig at slå militært til mod de islamiske bevægelser. Men er det tilstrækkeligt? De foreløbige resultater tyder på, at det ikke er tilfældet.

Under et Pakistan-besøg, der tydeligt var beregnet på at stive Islamabad-regeringen af, appellerede udenrigsminister Hillary Clinton forleden til pakistanerne om at slutte op bag myndighedernes forsøg på at svække Taleban afgørende. "Dette er også vores kamp", sagde hun.

HVORVIDT DER VIL blive lyttet, er imidlertid en anden sag. USA er ikke populær i Pakistan, hverken på gaderne blandt masserne eller i en vigtig institution som de væbnede styrker, efter at amerikanerne gennem årtier har understøttet korrumperede regimer i Islamabad som led i en geopolitisk strategi i regionen.

Netop i disse uger overvejer præsident Barack Obama næste skridt i Afghanistan. Skal han imødekomme sine generalers ønske om indsættelse af markant flere tropper? Og skal denne forstærkning i givet fald kombineres med en ændring af strategien for krigen?

Der er næppe tvivl om, at Pakistan indgår som en del af overvejelserne. Men vil præsidenten være rede til at drage de politiske og militære konsekvenser af hans egen sammenkædning fra valgkampen og i givet fald hvordan?

Der er lagt op til den hidtil mest komplicerede og skelsættende afgørelse fra præsident Obama. Hans beslutning kan blive skæbnesvanger for udviklingen i adskillige år frem.

Afsløringen af terrorplanerne mod mål i Danmark har vist, at vi herhjemme har en andel i præsidentens beslutning. Der står afgørende ting på spil, også for os.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk