Ustadig monsun truer Indiens fattige på livet

De dårlige vejrnyheder kommer på et tidspunkt, hvor den indiske regering er blevet kraftigt kritiseret af det Internationale Red Barnet for ikke at gøre nok for at afhjælpe sult, kronisk under- ernæring og nedbringe børnedødeligheden. På trods af økonomisk fremgang selv i krisetider ligger landet nummer 171 ud af 175, når det drejer sig om at bruge penge på sundhed. Det betyder årligt blandt andet, at næsten to millioner børn dør, før de bliver fem år.

Det billede vil den nuværende vejrsituation kun gøre endnu mere dystert, for jo flere fattige landmænd, jo flere immigranter i byerne, siger Jayakumar Christian, der er direktør for hjælpeorganisationen World Vision India.

– 350 millioner indere vil blive berørt af tørken. Og nu er de værste oversvømmelser i 100 år også over os. Hvis landmændene ikke hurtigt modtager hjælp, så vil mange søge mod byerne, og de, der bliver tilbage, vil risikere at ryge i en gældsspiral. Vejret truer med at skubbe de berørte familier ud over kanten økonomisk.

Den manglende regn i de nordlige delstater betyder allerede færre jobmuligheder for daglejerne på landet, men det betyder også stigende fødevarepriser for de fattige i byerne. Det er noget, Indiens premierminister, Manmohan Singh, er opmærksom på, for det var de fattige, der i stort tal ved valget i maj stemte på ham og Kongrespartiet. Derfor stod han også allerede i september, da tørken var en realitet, frem og sagde, at landets fødevarelagre var fyldte nok til at holde sulten fra dørene. Alligevel bekymrer situationen Nini Ellinger, der er leder af Folkekirkens Nødhjælp i Indien:

– Der er nok mad, men den når ikke ud til de fattige. Regeringens butikker i Delhi er fyldte, men det er de ikke på landet. Og de fattige har ikke råd til at købe maden i dem. Derfor vil folk dø af sult, for de lever i forvejen fra hånden og i munden.

Regnen og tørkens fatale konsekvenser ses allerede i Andhra Pradesh og Maharashtra, hvor landmænd ifølge nødhjælpsorganisationen Oxfam i desperation begår selvmord og sælger deres koner til pengeudlånere for at dække de økonomiske tab. Men som i tidligere ustabile monsuner, ses det også på den indiske økonomi.

I 2002, hvor der senest var tørke, faldt landets økonomiske vækst med fire procent, fordi den hjemlige efterspørgsel på varer styrtdykkede som reaktion på fødevarestigningerne. Den store fattige befolkning mistede simpelthen købekraften og med udsigten til øget fattigdom på landet, hvor 70 procent af Indiens befolkning bor, så er der nok for de indiske myndigheder at bekymre sig over. For klimaforandringer ser ud til i fremtiden at gøre den årlige monsun mere og mere uberegnelig, siger Pradhan Parth Sarthi, der er klimaforsker ved Energy Research Institute i Indiens hovedstad Delhi til IPS News.

– Noget tyder på, at klimaforandringerne ikke har indvirkning på mængden af regn, monsunen afgiver fra år til år. Det, vi i stedet kan se, er, at der er langt mere styrtregn i nogle områder og mindre regn i andre end tidligere. Den tendens vil forstyrre landbruget i et land som Indien, men vi vil se mere til den i fremtiden.

For Indiens millioner af fattige landmænd og landets økonomi er det dårlige nyheder. Landbruget står nemlig for en tredjedel af landets bruttonationalprodukt, men kun en tredjedel af landmændene har adgang til den kunstvanding, som vil gøre dem mindre afhængige af den årlige monsunregn. Fremtidens vejrudsigt truer derfor med at sætte indsatsen mod fattigdom i landet mange år tilbage, advarer Jayakumar Christian fra World Vision India.

udland@kristeligt-dagblad.dk