Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ustadig monsun truer Indiens fattige på livet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ustadig monsun truer Indiens fattige på livet

Monsunen har i år ikke opført sig, som den plejer. Mens det har regnet voldsomt i hovedstaden, New Delhi, har andre områder været ramt af tørke, som for eksempel omkring Hyderabad længere mod syd. --

- Manpreet Romana/AFP/Scanpix og Noah Seelam/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Det nordlige Indien har i år oplevet den tørreste monsun siden 1972, mens de centrale egne på det nærmeste står under vand. Begge vejrfænomener truer landets millioner af fattige med hungersnød og død

I den indiske ørkenstat Rajastan nær Pakistan er høsten flere steder fuldstændig ødelagt. Delstaten har kun fået 60 procent af den normale nedbør i år, og mens grænsestaten er den hårdest ramte i det nordlige Indien, så har det regnet mindre i over halvdelen af landets delstater end normalt. Det gør 2009 til det værste monsunår siden 1972 og truer ikke bare landmændene, men også landets millioner af fattige på livet.

Det samme gør oversvømmelserne længere mod syd. I de store delstater Andhra Pradesh, Maharashtra og Karnataka står flere områder under vand, 250 mennesker er omkommet, halvanden million er hjemløse, og høsten er skyllet væk. De enorme mængder regnvand druknede den sidste rest af optimisme, som Indiens fattige havde om at holde fødevarepriserne i ro. For det betyder, at landet det næste år vil opleve prisstigninger, som kun middel- og overklassen kan klare, siger Pradip Sharma, der er konsulent på fødevareområdet for Folkekirkens Nødhjælp, fra Delhi.

– Det her vil få fatale konsekvenser for de fattige. De har ikke råd til at spise sig mætte, hvis maden bliver dyrere. De bliver nødt til at skære ned på antallet af måltider om dagen, og det vil sende flere ud i kronisk sult.

Annonce
Allerede nu har Indien flere sultne og fattige end noget andet land i verden. Hele 38 procent af landets 1,2 milliarder store befolkning eller over 400 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom ifølge en komité, der arbejder under regeringen. Tallet er langt højere end førhen antaget og vidner om den store gruppe, der aldrig fik andel i Indiens tidligere så forrygende økonomiske opsving. For dem er den nye vejrsituation katastrofal. For mange har allerede været tvunget til at sælge deres husdyr eller se dem dø, og det vil yderligere skubbe mange familier ud i fattigdom, siger Pradip Sharma.

De dårlige vejrnyheder kommer på et tidspunkt, hvor den indiske regering er blevet kraftigt kritiseret af det Internationale Red Barnet for ikke at gøre nok for at afhjælpe sult, kronisk under- ernæring og nedbringe børnedødeligheden. På trods af økonomisk fremgang selv i krisetider ligger landet nummer 171 ud af 175, når det drejer sig om at bruge penge på sundhed. Det betyder årligt blandt andet, at næsten to millioner børn dør, før de bliver fem år.

Det billede vil den nuværende vejrsituation kun gøre endnu mere dystert, for jo flere fattige landmænd, jo flere immigranter i byerne, siger Jayakumar Christian, der er direktør for hjælpeorganisationen World Vision India.

– 350 millioner indere vil blive berørt af tørken. Og nu er de værste oversvømmelser i 100 år også over os. Hvis landmændene ikke hurtigt modtager hjælp, så vil mange søge mod byerne, og de, der bliver tilbage, vil risikere at ryge i en gældsspiral. Vejret truer med at skubbe de berørte familier ud over kanten økonomisk.

Den manglende regn i de nordlige delstater betyder allerede færre jobmuligheder for daglejerne på landet, men det betyder også stigende fødevarepriser for de fattige i byerne. Det er noget, Indiens premierminister, Manmohan Singh, er opmærksom på, for det var de fattige, der i stort tal ved valget i maj stemte på ham og Kongrespartiet. Derfor stod han også allerede i september, da tørken var en realitet, frem og sagde, at landets fødevarelagre var fyldte nok til at holde sulten fra dørene. Alligevel bekymrer situationen Nini Ellinger, der er leder af Folkekirkens Nødhjælp i Indien:

– Der er nok mad, men den når ikke ud til de fattige. Regeringens butikker i Delhi er fyldte, men det er de ikke på landet. Og de fattige har ikke råd til at købe maden i dem. Derfor vil folk dø af sult, for de lever i forvejen fra hånden og i munden.

Regnen og tørkens fatale konsekvenser ses allerede i Andhra Pradesh og Maharashtra, hvor landmænd ifølge nødhjælpsorganisationen Oxfam i desperation begår selvmord og sælger deres koner til pengeudlånere for at dække de økonomiske tab. Men som i tidligere ustabile monsuner, ses det også på den indiske økonomi.

I 2002, hvor der senest var tørke, faldt landets økonomiske vækst med fire procent, fordi den hjemlige efterspørgsel på varer styrtdykkede som reaktion på fødevarestigningerne. Den store fattige befolkning mistede simpelthen købekraften og med udsigten til øget fattigdom på landet, hvor 70 procent af Indiens befolkning bor, så er der nok for de indiske myndigheder at bekymre sig over. For klimaforandringer ser ud til i fremtiden at gøre den årlige monsun mere og mere uberegnelig, siger Pradhan Parth Sarthi, der er klimaforsker ved Energy Research Institute i Indiens hovedstad Delhi til IPS News.

– Noget tyder på, at klimaforandringerne ikke har indvirkning på mængden af regn, monsunen afgiver fra år til år. Det, vi i stedet kan se, er, at der er langt mere styrtregn i nogle områder og mindre regn i andre end tidligere. Den tendens vil forstyrre landbruget i et land som Indien, men vi vil se mere til den i fremtiden.

For Indiens millioner af fattige landmænd og landets økonomi er det dårlige nyheder. Landbruget står nemlig for en tredjedel af landets bruttonationalprodukt, men kun en tredjedel af landmændene har adgang til den kunstvanding, som vil gøre dem mindre afhængige af den årlige monsunregn. Fremtidens vejrudsigt truer derfor med at sætte indsatsen mod fattigdom i landet mange år tilbage, advarer Jayakumar Christian fra World Vision India.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​