Tegninger der ikke vil gå væk

At Muhammed-tegningerne, som Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde for mere end fire år siden, kan begrunde terrorforsøg i dag, skyldes den symbolbetydning, tegningerne har fået. Fra at have været et konkret og provokerende bidrag til en intern debat om ytringsfrihed her i landet, er tegningerne blevet sindbillede på Vestens arrogance, gudløshed og hån af islam.

Den muslimske verden ser i høj grad på sig selv som offer over for det dominerende Vesten. Tidligere blev offerrollen næret af den vestlige økonomiske og politiske overlegenhed, men i dag understøttes offerrollen i høj grad ved det, der opfattes som en kulturel imperialisme og undertrykkelse. Det er i det lys, at tegningerne taler sig ind i den islamistiske mytologi om Vesten som trussel og udløser hævntørst.

Terrorismens logik følger ikke den almindelige tænkning. Den terror, der efter alt at dømme var planlagt mod blandt andet Morgenavisen Jyllands-Posten, men heldigvis blev forpurret, udlægges af nogle terroreksperter som forsøget på at udføre en stor symbolladet terrorhandling, der kunne give både status og økonomisk opbakning fra de pengestærke islamistiske terrorceller i blandt andet Pakistan. Danmark og Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet et mål, ikke på grund af sårede følelser over tegningerne, men fordi tegningerne er kommet til at symbolisere alt det i Vesten, islamisterne tager afstand fra.

Det er igennem terroren, at desillusionerede, usikre og dårligt integrerede indvandrere og deres børn i Vesten kan finde en identitet. Ved at sætte sig det store mål at søge islams verdensomspændende herredømme ved at terrorisere fredelige befolkninger, der har andre værdier end deres egne, kan de med en simpel forklaring finde et livsmål, en identitet og øget selvrespekt.

Tegningerne og deres nye symbolbetydning bliver den platform og det grundlag, hvorpå de mobiliserer deres stærke had til Vesten. Terroren kan skabe en medieopmærksomhed, som forplanter sig til befolkningerne i muslimske lande.

Tegningerne er ikke længere bare tegninger, der måske-måske ikke kan eller kunne opfattes som krænkende eller blasfemiske. Den diskussion er i dag alene af akademisk interesse. Nu er de blevet det symbol, der billedliggør opdelingen af verden i dem og os: det dekadente Vesten mod de muslimske ofre.

Derfor vil tegningerne i en uoverskuelig fremtid forblive en kilde til islamisters vrede og had. Tegningerne er løftet op over deres oprindelige betydning. Derfor vil de ikke gå væk.