Laura Elisabeth Schnabel |
30. oktober 2009
Biskopperne definerer klokkeringningen ved klimatopmødet som en kirkelig handling. Men ikke alle er enige med biskopperne
Når Danmark er vært for klimatopmødet til december, kan kirkerne selv bestemme, om kirkeklokkerne skal ringe. Det har alle biskopperne netop besluttet på et bispemøde. I de seneste uger har der ellers været debat om den klokkeringning, som vil finde sted i Danmark og andre steder i verden søndag den 13. december klokken 15.00. Her vil kirkeklokker ekstraordinært ringe 350 gange for at symbolisere de 350 milliontedele CO2 i atmosfæren, som man skal holde sig under, for at den globale opvarmning ikke løber løbsk.
Kirkeudvalgets formand, Britta Schall Holberg (V), har været kritisk over for initiativet, som er sat i gang af Grøn Kirke og Danske Kirkers Råds klimagruppe, og flere har været uenige, om klokkeringningen er en kirkelig eller verdslig handling. Hvis den er verdslig, skal der gives en særlig tilladelse af kirkeministeren. Men biskopperne har nu slået fast, at klokkeringningen er kirkelig, og derfor er det nu op til de enkelte menighedsråd og præster at afgøre, om de vil ringe med klokkerne den 13. december klokken 15, hvor der holdes en særlig gudstjeneste i Københavns Domkirke. Her deltager blandt andre Dronningen og kirkelige overhoveder fra hele verden.
– Det kan kun være et kirkeligt anliggende. Man ringer, fordi der holdes en stor økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke med deltagere fra mange lande. Den vil vi gerne markere rundt om i landets kirker – hvis de vil markere det ved at ringe med klokkerne, siger Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.
Han mener ikke, at kirken fører politik ved at ringe med klokkerne, da der ikke bliver udtrykt nogen bestemt politisk holdning. Samtidig understreger han, at det kun kan være en kirkelig handling, da det foregår i forbindelse med gudstjenesten i Københavns Domkirke.
Præst i Hørup Sogn Agnete Raahauge er ikke enig i, at det er en kirkelig handling.
– Vi ringer da heller ikke alle sammen, når der er folketingsåbning, eller da kronprinseparret blev gift. Det virker, som om biskopperne skal redde et lig i land og pumpe lidt liv i det. For det begyndte med at være verdsligt, men nu kalder de det kirkeligt ved at sige, at gudstjenesten foregår i domkirken – som jo bare er en ganske almindelig lokal sognekirke, siger Agnete Raahauge.
Hun mener ikke, der skal ringes med kirkeklokkerne.
– Vi har et klokkeregulativ, som er med til at bremse for, at der ikke ringes hele tiden. Det skal vi have, så bestemte grupper ikke sætter sig på klokkerne og ringer for at markere deres mærkesager, siger hun.
Britta Schall Holberg har tidligere sagt, at "det er misbrug at spænde kirken for en klimavogn". Hun vil ikke kommentere yderligere på sagen, efter kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har sendt et svar til Kirkeudvalget, hvori det fremgår, at ringning med kirkeklokker først og fremmest finder sted i kirkelige sammenhænge – eksempelvis i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Og samtidig slår hun fast, at fravigelse fra gældende regler om ringning i kirkelige sammenhænge kan tillades af biskoppen, hvis menighedsrådet ønsker det.
Nu understreger Schall Hollberg blot, at menighedsråd og biskopper i det enkelte stift må vurdere, om det er verdsligt eller kirkeligt.
Selvom alle biskopper i onsdags på et bispemøde blev enige om, at der er tale om en kirkelig handling, har Lise-Lotte Rebel, biskop i Helsingør Stift, forinden mødet sendt en e-mail til stiftets præster og menighedsråd, hvor hun anbefaler dem, at kirkeklokkerne ikke skal ringe:
– Jeg henstiller til, at kirkerne holder sig til gældende forskrifter for klokkeringning i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Undtagelser herfra er ganske særlige situationer, som er fastlagt i gældende bestemmelser. Jeg finder ikke, at klimakonferencen kommer ind under disse undtagelsesbestemmelser, skriver hun.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Lise-Lotte Rebel, men en af præsterne i stiftet, Morten Miland Samuelsen præst ved Haraldskirken, har tænkt sig at foreslå menighedsrådet, at der ringes med klokkerne.
– For hele klimaproblematikken er så vigtig, at kirken skal gå ind i det. Vi har et ansvar for hele skaberværket og vor svage næste – ikke mindst i de fattige lande, der risikerer at blive alvorligt ramt af klimakrisen, siger han.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad