Fællesskabet lever i sorgen

Netop fællesskabet i sorgen er en af hovedårsagerne til, at flere danskere laver personlige mindeprofiler for deres kære på nettet. Det mener mag.art. Hanne-Louise Johannessen, der har forsket i døden på nettet.

– Fornemmelsen af at dele sin erfaring med nogen i samme situation er meget vigtig. Man har en forventning om, at der i gruppen er en helt anden forståelse af ens sorg. Samtidig er det mit indtryk, at man i grupperne værner meget om hinanden og ikke accepterer, hvis folk opretter sig derinde uden gyldig grund.

– Jeg interviewede på et tidspunkt en mor om, hvorfor hun havde en mindeprofil på nettet. Hun forklarede, at det var glæden ved at få det sagt og det, at hun havde et sted at læsse tingene af, der var årsagen. Når vi taler med en terapeut eller en psykolog, har vi ikke på samme måde mulighed for at vende tilbage til samtalen, hvorimod vi på nettet kan se vores egen proces. Det hjalp denne mor til at komme videre, at hendes nære relationer kunne se, hvor i processen hun var, forklarer Hanne-Louise Johannesen.

En kommentar fra en anden af Mindets brugere bekræfter, at det hjælper at se, at andre har det på samme måde.

– Personligt føler jeg selv, at jeg ikke får noget ud af at være ved min fars grav, men på Mindet er det MIT mindested om min far, og jeg kan bare lige komme på Mindet, når jeg har behov for det. Jeg får det også bedre, når jeg læser andres råd, eller når jeg selv giver råd, og på den måde føler jeg, at jeg giver noget tilbage.

De flest af de sorg- og mindenetværk, som findes online, er meget personlige. Mindeordene har indimellem karakter af dagbogsberetninger, og nogle forældre vælger eksempelvis at lægge billeder på nettet af deres dødfødte spædbørn. Det viser, at sorg er individuel, og at den enkelte selv sætter grænsen, mener Hanne- Louise Johannesen.

– For få år siden ville det være utænkeligt at lægge sådanne billeder ud, men grænserne rykker sig. Jeg oplever en utrolig stor selvjustits og et stort sammenhold i grupperne. En mor havde oplevet et virtuelt gravskænderi af datterens gravsten på Mindet.dk. Den opbakning og forkastelse af gravskændingen, som moderen efterfølgende fik fra de andre på hjemmesiden, var helt enorm, fortæller Hanne-Louise Johannessen.

Også sociolog ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen mener, at det for udefra kommende kan virke grænseoverskridende at læse om og se billeder af de døde

– Det kan være meget følelsesbetonet at se for andre, men jeg tror heller ikke, man klikker ind på en mindeside, hvis man ikke har et ærinde der. Den enkelte må selv afgøre, hvor grænsen går, for internettet er åbent for alt og alle, understreger han.

Præst på Rigshospitalet Henning Nabe-Nielsen er også af den opfattelse, at den enkelte selv må vurdere, hvad der hjælper bedst.

– Al sorg rummer en masse smerte, som man skal igennem. Vi reagerer forskelligt. Ingen slipper igennem en sorg, uden at det gør frygtelig ondt, men fordi vi er forskellige mennesker, ytrer vi os forskelligt, siger Henning Nabe-Nielsen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk