Irakere der har søgt asyl i Brorsons Kirken på Nørrebro. Manden i grøn jakke er Haihar Jaaf. -
- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Christina Agger |
2. november 2009
I løbet af knap et halvt år er det lykkedes politiet at sende 35 af 244 afviste irakiske asylsøgere tilbage til Irak. Det er ikke godt nok, mener Dansk Folkeparti
13. maj i år indgik Danmark en hjemsendelsesaftale med Irak. Knap seks måneder senere er 35 af omkring 242 afviste irakiske asylsøgere sendt tilbage. 129 er enten rejst til andre lande eller gået under jorden. Og 78 arbejder politiet stadig på at sende ud.
Det oplyser chefen for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, som egentlig er godt tilfreds med den foreløbige status for antallet af hjemsendelser.
– Set ud fra et snævert udsendelsesmæssigt synspunkt, så er det gået godt, siger han.
Undersøger baggrund
Politiet har siden hjemsendelsesaftalens ad tre omgange sendt grupper af afviste irakiske asylsøgere ud med tvang: Seks personer blev sendt tilbage til Irak den 25. juni, syv den 13. august og senest blev 22 fløjet fra Odense til Bagdad den 2. september.
Siden er der løbende blevet arbejdet på at få slået fast, om de tilbageværende afviste irakiske asylsøgere rent faktisk også er irakere, oplyser Hans-Viggo Jensen.
Den proces tager dog tid – og det er tid, som politiet gerne bruger for at være helt sikre på, at de afviste asylsøgere bliver sendt til "det rigtige hjem", som han udtrykker det.
– Men vi har et ønske om at sende dem til Bagdad hurtigst muligt, når vi har en færdig og klappet sag. Så vi arbejder frem mod en udsendelse igen, siger Hans-Viggo Jensen.
Går for langsomt
Det beroliger dog ikke Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup. Han mener, at det går alt for langsomt med hjemsendelserne.
– Jeg har stor respekt for Hans-Viggo Jensens og Rigspolitiets arbejde omkring det her. Det er noget, der kræver en stor grad af planlægning og engagement at få det til at spille sammen med de irakiske myndigheder. Men når det er sagt, så har vi ikke ret meget mere tålmodighed, siger han og tilføjer:
– Aftalen blev lavet i maj, så nu er der altså snart gået et halvt år med at lave det identifikationsarbejde. Vi skal se at få sluttet de her ting af. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det hele. Også for irakerne, som stadig befinder sig her i en uafklaret situation.
Peter Skaarup vil derfor bede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) om et svar på, hvornår de sidste af de afviste irakiske asylsøgere kan forventes sendt tilbage. Samtidig er han parat til at lægge pres på Irak:
– Der skal ikke gå mange uger, hvor der stadig ikke sker noget. Så må vi sige til irakerne: I opfylder ikke jeres del af aftalen, og når I ikke gør det, så kan vi heller ikke opfylde vores aftale om at give jer økonomisk bistand.
Ordentlige vilkår
Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, er noget mere tålmodig:
– Fra Venstres side har vi hele tiden sagt, at de tvangsmæssige udsendelser skal ske under ordentlige vilkår. Og det tager tid.
Henrik Dam Kristensen, udlændingeordfører for Socialdemokraterne, er enig.
– Tingene skal være i orden. For det første skal papirarbejdet mellem de to lande være i orden. For det andet tilskriver god forvaltningsskik, at man lige ser, om der er sket noget afgørende nyt i de afviste asylsøgeres sager. Den slags ting tager tid. Og jeg vil i hvert fald ikke springe over gærdet for retssikkerhed. Så det må tage den tid, det tager, siger han.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad