Humor uden smerte er intet værd

– Jeg havde været med i satireprogrammet OPS, "Oplysning til Perkerne om Samfundet", på DR 2, hvor jeg gjorde grin med islam. Jeg havde blandt andet spillet en halalslagter med blodet sprøjtende ud af halsen. En dag gik jeg så tur på Nørrebro, hvor jeg pludselig blev overfaldet af en gruppe fundamentalister, forklarer Farshad Kholgi.

Overfaldet udløste en nedtur. En regulær depression, men også en erkendelse af, at fortiden ikke bliver fortid af sig selv.

– Jeg gik helt ned. Fortiden angreb mig, og dæmonerne fra Iran væltede frem. Det var virkeligt smertefuldt, men jeg kunne også mærke, at nu var tiden inde. Nu skulle jeg gribe fat i tabuerne, sætte dem på bordet foran mig og sige "let's talk". Ellers ville jeg ikke udvikle mig, hverken som menneske eller komiker. Men det var en lærestreg, og jeg lider stadig under den. Jeg har det, som om at jeg satte mig i en jolle i stille vejr, kom gennem en orkan og blev kastet rundt, men kom ud igen i en båd, som stadig rokker meget. Men nu ved jeg, at det også er der, det bliver spændende, siger Farshad Kholgi.

Set udefra virker Farshad Kholgi i dag som en mand, der ikke kastes rundt i en jolle, men selv sidder ved roret i en speedbåd.

Han laver film og tv, skriver på en debatbog og en roman, skriver klummer om alt fra islam til sex og er netop gået igang med øvelserne til teaterudgaven af "Midt om natten", 1980'ernes filmsucces med Kim Larsen og Erik Clausen i hovedrollerne. Et teaterstykke, hvor Farshad Kholgi med det klassisk mellemøstlige udseende og de brune øjne for øvrigt spiller Susan Himmelblås far.

Skal han selv forklare, hvordan den 13-årige iranske dreng med traumerne er blevet til en succesfuld skribent og skuespiller, peger han selv på humoren. Ikke fordi han fortalte sjove vittigheder for at blive populær, men fordi humoren giver overskud.

– I Grindsted kom jeg med i et kor, og der var en anden dreng, Steffen, som altid sagde "hva' så Farshad, din skide iraner". Jeg var teenager, behåret som en nullermand, lignede ikke de andre og var usikker. Når man har det sådan, er det ikke specielt fedt at blive kaldt "skide iraner", og jeg gik ind i en offerrolle, som man naturligt gør. Men da jeg lærte ham at kende, forstod jeg, at det var ironi, ligesom når mine venner i Iran kaldte mig "tændstik" eller Pinocchio. Dengang sagde jeg bare "hø-hø" og svarede dem igen, og så var der ikke mere i det. Da jeg forstod humoren i det, følte jeg mig også mere sikker og kunne svare igen, siger Farshad Kholgi og fortæller om en lignende oplevelse med en af sine lærere.

– En af mine lærere var så sur. Jeg var nærmest bange for ham. Men de andre grinede af ham. Jeg forstod det slet ikke. Men efterhånden som jeg blev bedre til dansk og forstod nuancerne i sproget, forstod jeg også nuancerne i min lærers kropssprog og bemærkninger. Og så gik det op for mig, at han faktisk var hylende morsom. En rigtig tør humor og et stenansigt, som jeg først forstod, da jeg forstod sproget tilstrækkeligt godt, forklarer Farshad Kholgi.

Nu er det ikke alle, der kan gøre en levevej ud af deres sans for humor. Men uden humor kan man næppe blive fuldt integreret i Danmark, mener Farshad Kholgi.

– Humor har flere funktioner. Det er en form for overlevelse, når man står i en krise. Og så skaber det kontakt mellem mennesker. Men hvis man enten bare ikke har humoristisk sans eller ikke forstår de sproglige og kulturelle nuancer, der kan være i humoren, bliver det straks svært at få den samme kontakt, siger Farshad Kholgi.

At den iranskfødte komiker har humoristisk sans er åbenlyst. Uanset om han taler om Muhammed-krisen, sin egen nedtur eller andre alvorlige ting, følges det stort set altid op med en skæv kommentar, en ivrig gestikuleren og en høj latter.

Netop kombinationen mellem det alvorlige og det sjove er centralt for Farshad Kholgi, når han skriver klummer, optræder eller i det hele taget bare ser på verden omkring sig.

– Efter min nedtur kunne jeg mærke, at jeg fik et andet syn på, hvordan humor hjælper til at overleve, erkende og forstå. Jeg forstod også, at humor uden smerte er intet værd. Hvis humoren kun er høflig og ikke tager fat, hvor det gør ondt, bliver den overfladisk, den rører os ikke. Vores dæmoner angriber os alligevel, men bruger vi humoren, kan vi komme videre, siger Farshad Kholgi.

Ud over sin optræden på diverse teatre og i fjernsynet, er Farshad Kholgi også kendt som en skarp islamkritiker i sine klummer og debatter. Som en, der har oplevet Khomeinis systematiske undertrykkelse af alle frihedsrettigheder, undrer han sig over det, han betegner som berøringsangsten over for islam i Danmark.

– Jeg troede ikke mine egne ører under Muhammed-krisen, hvor folk, som aldrig kritiserer satire af Pia Kjærsgaard og Anders Fogh, krævede, at man tog hensyn til Muhammed og muslimerne. Hvem støtter vi med selvcensuren? Vi støtter fundamentalisterne, ikke deres ofre. Jeg ser mig selv som hofnarren, der med humoren ødelægger den gode stemning, siger sandheden om undertrykkerne og bryder tabuerne, siger Farshad Kholgi, der heller ikke mener, at danskerne i mødet med flygtninge og indvandrere skal lægge bånd deres egen humor.

– Overhovedet ikke. Vi skal oplyse, men ikke tage hensyn. Når jeg holder fest, siger jeg til gæsterne, at de skal ryge på altanen. Det kan godt være, at det virker lidt hårdt at sige, lige når folk kommer. Men siger jeg det, går jeg ikke hele aftenen og bliver irriteret over, at der nu kommer til at lugte af røg over det hele. Man skal være venlig og forklare, hvis nogen misforstår en, men den der overdrevne høflighed er hæmmende. Og så skal man altså ikke være bange for at ødelægge den dårlige stemning. Nogle gange er vi jo bare uenige med folk, og nogle mennesker har bare ikke humor. Men det ændrer sig jo ikke ved, at vi ikke siger noget. Så bliver vi bare irriterede, siger Farshad Kholgi.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Farshad Kholgi

**Skuespiller, forfatter, foredragsholder, skribent. Født 1971 i Teheran i Iran, flygtet til Danmark i 1984. Har medvirket i "Nikolaj og Julie", "OPS – Oplysning om Perkerne til Samfundet", "Polle fra Snave", "Pizza King" m.m. Skribent i Berlingske Tidende, Tidens Kvinder m.m. Er i år aktuel i teaterudgaven af "Midt om natten". Bor i København.

1. Hvad er humor, hvis du skal formulere det i en sætning?

– Humor uden smerte er intet værd.

2. Hvad er din yndlingsvittighed?

– Tegningen af Muhammed med bomben i turbanen fra Jyllands-Posten.

3. Hvad er den morsomste bog, du har læst?

– Koranen.

4. Hvad er den morsomste film eller tv-udsendelse, du har set?

– Den amerikanske film "Dum, dummere". Den vil ingenting, men er utrolig professionel og bare grundlæggende sjov.Fakta

**Alle ved, det er dejligt at more sig. Men forskningen er i stigende grad blevet opmærksom på, at humor også gavner menneskers helbred, trivsel, popularitet og ydeevne. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad humor egentlig skal gøre godt for. Dette er seriens tredje artikel. Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk