Brugtvognspriser, familieforhold og ekstraarbejde. Det handler præsters ansættelsessamtaler mere om end om teologi og synet på kirken.

Det fortæller flere yngre præster, Politiken mandag har talt med om deres erfaringer på det kirkelige jobmarked. En kalder ligefrem samtalerne uprofessionelle og ansættelserne tilfældige.

- Jeg har været til en samtale, hvor menighedsrådet spurgte, om jeg var indstillet på at købe en bil, og da jeg sagde, at det var jeg, handlede resten af samtalen om brugtvognspriser, fortæller en præst, som ønsker at være anonym, til Politiken.

Ægtefællen med til samtale
De yngre præster fortæller, at de mødes med krav om, at deres ægtefælle arbejder frivilligt i kirken, og at menighedsrådet ofte vælger at samle alle ansøgere for at vise kirken og embedsboligen frem.

- Så stod alle ansøgere der sammen og vidste, at vi var konkurrenter til samme stilling. Så kan man føle sig lidt sårbar. 'Hvorfor er du så her?', spurgte menighedsrådsformanden så hver enkelt.

Andre har mødt et krav om, at deres ægtefælle skulle med til samtalen, uden at det umiddelbart gav mening.

- Jeg har haft min kæreste med til samtaler, hvor det eneste, han blev spurgt om, var: 'Vil du have et stykke kage?'. Man spørger sig selv, hvorfor han skulle med?, siger en præst til Politiken.

Uerfarne menighedsrådsmedlemmer
Erling Andersen underviser nyudklækkede præster på Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse og har gennemgået de arbejdsrapporter, præsterne skriver de første år af deres ansættelser.