Dansk Folkeparti vil have klimaringning forbudt

Dansk Folkeparti kræver, at integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) nu sætter en stopper for kirkernes planer om at ringe med klokkerne i forbindelse med klimatopmødet i december i København. Partiets medlem af Folketingets Kirkeudvalg, Søren Krarup, henviser til, at Birthe Rønn Hornbech tidligere har oplyst, at kirkeklokkerne ikke må bruges til såkaldte verdslige formål.

– Landets biskopper opfører sig som paver, og de skal sættes på plads, siger Søren Krarup til Ritzau.

Biskopperne har udtalt, at de enkelte menighedsråd sammen med præsten selv bør kunne bestemme, om de vil ringe med klokkerne, når verdens ledere mødes den 13. december. Alligevel er arrangementet omstridt, da flere præster og politikere ikke mener, at kirkerne skal slå et slag for en politisk sag.

– Der er tale om, at kirkeministeren holder folkekirken på plads som kirke og ikke som politisk propagandamiddel – i modstrid med nogle biskoppers ønske om det sidste. Alligevel trodser et flertal af landets biskopper nu lovens klare tale, siger Søren Krarup.

Trods kritikken står biskopperne fast.

– Søren Krarup kommer hele tiden med sådan nogle udmeldinger, men det her må han selv slås med kirkeministeren om. Det er ikke noget, der får os biskopper til at ændre holdning. Det er et principielt synspunkt, at sognene selv bør kunne bestemme i forening med præsterne, om de vil ringe med klokkerne. Klokkeringningen er et liturgisk fænomen, fordi den forekommer i forbindelse med gudstjenesten, og det er også tilfældet i den aktuelle sag. Al snak om den verdslige ringning er gledet bort, siger Fyens biskop, Kresten Drejergaard, der ikke tror, at debatten får betydning for forholdet mellem stat og kirke.

– Politikerne er selv skyld i, at det er blevet en debat om kirke og stat. De ser politik i det, hver gang kirken ytrer sig om emner, der vedrører samfundet. Nogle mener, at der skal være skotter mellem kristendom og politik, men det har der jo aldrig været. Kristendom og politik har meget med hinanden at gøre, og meget i vores samfund er formet af den lutherske kristendom. Det ved Søren Karup udmærket godt, og det vil han sikkert også forsvare ved andre lejligheder. Det er kun, fordi det her er et enkeltstående politisk problem, som han lige nøjagtig kan overskue, at han koncentrerer sig om det, siger han. /KD/