FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Mennesker

I haserne på dansk erhvervsliv

03. nov 2009 00:00 Som sekretariatschef for organisationen DanWatch, der laver dybdeborende journalistik, er Anne Skjerning med til at afsløre, når etikken halter i dansk erhvervslivs internationale gøren og laden

Kommentér
Share
Læs også
Jannie Iwankow Søgaard
BilledeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Anne Skjerning har masser af visioner på vegne af DanWatch. -- Malene Korsgaard Lauritsen.

For 10 år siden boede 29-årige Anne Skjerning hos en fattig syerske i et blikskur i Nicaragua som udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke. Her opdagede hun, hvad der kan ske, når vi i Vesten lægger vores arbejdspladser ud til fattige mennesker i fattige lande. Siden da har hun ikke kunnet slippe arbejdet med at kæmpe for, at menneskerettighederne overholdes – især når erhvervslivet er inde over.

Derfor startede hun for et par år tilbage som frivillig hos DanWatch.

Organisationen beskæftiger sig med tilfælde, hvor danske virksomheders internationale aktiviteter fører til krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø- og naturødelæggelse og korruption eller konflikter.

DanWatch har kun eksisteret i to år og blev stiftet af blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet og Mellemfolkeligt Samvirke, men er allerede blevet en kendt aktør i det danske mediebillede.

Annonce
Til dagligt er det en del af Anne Skjernings job at koordinere det store arbejde i organisationen, der både tæller fastansatte og frivillige medarbejdere. Medarbejdere som skal være med til at søge fondspenge, researche historier og lave web-arbejde. Og der er rigeligt at se til, fortæller hun og oplyser, at de fleste frivillige hænder sidder på akademikere og journalister, som i forvejen har faste jobs, men som ønsker ekstra udfordringer ved siden af deres faste arbejde. Derfor kan DanWatch også med jævne mellemrum sende veluddannede folk til andre dele af verden som for eksempel Latinamerika og Afrika, hvor opgaven oftest består i at undersøge, hvordan danske virksomheder forvalter deres ansvar over for de mennesker, der arbejder for dem.

Og arbejdet nytter, fortæller Anne Skjerning og nævner som eksempel, at DanWatch sidste år skrev kritisk om Danske Bank, hvorefter bankvirksomheden valgte at udarbejde en decideret koncernetik, som den sidenhen har arbejdet udfra.

– Det motiverer mig i mit arbejde. Når de historier, vi laver, ikke bare bliver til overskrifter i avisen, men også rent faktisk fører til handling, siger den entusiastiske sekretariatschef, som er uddannet miljøplanlægger fra Roskilde Universitetscenter.

Visioner på vegne af DanWatch har Anne Skjerning masser af. Blandt andet drømmer hun om, at DanWatch kan komme til at lave dokumentarfilm der udefra, hvor historierne findes. Billeder kan nemlig noget helt specielt, som ord ikke kan, siger hun. Men ønsket om at producere dokumentarfilm kræver penge, og derfor pointerer Anne Skjerning da også igen og igen, hvor vigtigt det er, at der fortsat kommer penge til organisationen. Helt umuligt har det dog heller ikke været for den 29-årige ildsjæl og hendes kolleger. I år er det nemlig lykkedes DanWatch at få bevilliget en så stor portion penge fra Udenrigsministeriet, at de har kunnet foretage otte researchrejser til blandt andet forskellige dele af Afrika.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: