Nu peger en række forskere på, at regionernes fremtid hænger i den tyndest mulige tråd.

– Som minimum bliver man nødt til at ændre i styreformen, siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

– Ellers ender det som en parodi. Man får ikke tilstrækkeligt mange dygtige folk til at sidde på de nuværende vilkår, og vi har ikke råd til at lade vores sundhedsvæsen lede af folk, der ikke rigtig kan og ikke gider. Jeg håber, at vi i hvert får en eller anden form for ændring inden valget i 2013.

"En unaturlig og uholdbar løsning", kaldes regionerne af Ulrik Kjær, lektor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

Regionerne bør enten få reel politisk beslutningskraft eller defineres som en administrativ størrelse. Hans vurdering er, at der bliver et regionsvalg igen i 2013, men næppe i 2017.

– Regionerne har i den første periode fungeret rimelig ok. De har været heldige at blive sat i verden på et tidspunkt, hvor den ene luns, som de fik omkring sygehuspolitik og sygehusstruktur, har været et varmt emne, og hvor der har skullet træffes nogle meget konkrete politiske beslutninger i regionerne, siger Ulrik Kjær.

Som eksempel nævner han det kommende supersygehus i Region Midtjylland, der har udløst et kolossalt slagsmål i Midt- og Vestjylland. Sygehuset placeres i Gødstrup ved Herning. Byggeriet har et budget på omkring fem milliarder kroner og giver området tusindvis af arbejdspladser undervejs og efterfølgende. Bitterheden er derfor stor i Holstebro, hvor man føler sig snydt for investeringen.

– Min pointe er, at når regionerne presses oppefra af Folketinget og nedefra af manglende tilslutning fra vælgerne, så har de store problemer. Men de får endnu større problemer, hvis der i næste periode falder ro over sygehusstrukturen, som skal holde de næste 20-30 år. Så er regionernes vigtigste emne punkteret, og så er det meget vanskeligt at forestille sig flere valg end i 2013, siger Ulrik Kjær.

I regeringen er der uenighed om regionernes fremtid. Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, svarer kontant på, om borgerne skal stemme til regionsvalg i 2013 og 2017.

– Det er ikke aktuelt at diskutere nedlæggelse af regionerne, siger han.

Står det derimod til Det Konservative Folkeparti, så lukkes og slukkes regionerne øjeblikkeligt.

– Regionsniveauet er overflødigt, omkostningstungt og skal væk. Så hurtigt som muligt. Men vi er i regering med Venstre, som vi er uenige med i spørgsmålet. Derfor er der ikke en dagsorden, hvor vi konkret arbejder på at få dem nedlagt. Men Danmark er et lille land uden behov for tre politiske niveauer. Det gælder om at skabe så enkelt, billigt og gennemskueligt et system for borgerne, siger finansordfører Mike Legarth, der mener, at sygehusvæsenet skal lægges ind under staten.

Dansk Folkeparti er som sagt på linje med De Konservative, mens Socialdemokraterne ønsker, at flere opgaver og en økonomisk fuldmagt gives til regionerne for at sikre demokrati på et regionalt niveau i Danmark.

Én særlig god grund er der dog til at beholde regionerne, pointerer Niels Blomgren-Hansen, professor emeritus ved Copenhagen Business School og tidligere økonomisk vismand.

Sygehusene er for politikerne en bombe, der kan sprænge når som helst: Når løfter om behandlingsgaranti ikke indfries, når lovet medicin ikke kan gives, eller når en ækel sag om mangelfuld rengøring sag dukker op. Så er regionerne en nødvendig syndebuk.

Niels Blomgren-Hansen sætter sine penge på, at regionerne beholdes, men i en endnu mere amputeret form. Hans analyse er, at det ikke kan betale sig for Folketinget at afskaffe dem.

– Jeg vil i hvert fald blive overrasket, hvis regionerne afskaffes. Hvis folketingspolitikerne tænker sig om, så vil de vide, at når noget går galt på sygehusene, så sidder de selv med aben, siger Niels Blomgren-Hansen.

beck@kristeligt-dagblad.dk