Domstol fremmer sekulære principper

Alle har ret til at tro og til at udøve deres tro. Alle har også ret til, i en europæisk menneskerettighedstænkning, at vælge religion fra. Og nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol igen slået fast, at alle børn og forældre skal sikres, at de ikke påduttes religion i statslige og offentlige institutioner.

Det er blandt andet det, der bliver slået fast med Menneskerettighedsdomstolens kendelse i denne uge. Dommen kræver, at italienske offentlige skoler fjerner kors fra klasseværelserne.

Flere jurister mener, at domstolen gennem en årrække har fremmet et religionsfrit rum i offentlige skoler. Først med en række domme om tørklæder og anden religiøs markering, om religionsundervisning i norske offentlige skoler og nu om kors i italienske offentlige skoler.

– Grundtonen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er, at staten skal være religionsneutral. At offentlige institutioner og medarbejdere i offentlige institutioner skal udtrykke statens neutralitet, siger adjungeret professor i religionsret Lisbet Christoffersen.

Hun deler dommen op i tre budskaber: at staten skal være neutral, at offentlige institutioner skal afstå fra at pådutte brugerne religiøse udtryk, og at det især gælder i den offentlige undervisning.

– Grundholdningen i det meste af Europa er, at staten og borgeren er adskilt. Modsat i de nordiske lande, hvor vi for eksempel taler om folkekirke, folkeskole og folketinget. Her er staten også folket. Vi har ikke problemer med domstolens kendelse, fordi det er længe siden, at religiøse billeder og kors forsvandt fra offentlige skoler, sygehuse med videre, siger hun.

Lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter siger, at dommen understøtter en udvikling af det sekulære demokrati som befolkningers samlingspunkt.

Chefjurist i i den liberale tænketank Cepos Jacob Mchangama mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går for vidt, når den tager emner op, som dybest set er politiske problemer. Korset er en del af italiensk kultur, og her er jo ikke tale om at presse katolicisme ned over børn.

Jens Elo Rytter er uenig.

– Jeg var blevet overrasket, hvis ikke dommen var faldet ud på den måde. Et kors på væggen er en religiøs markering, som kan virke stødende på både børn og de forældre, der ifølge konventionen har krav på ikke at blive krænket, siger han.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk