Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politisk forbløffelse over krucifiks-dom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Skolerne i Italien skal fjerne kristne kors fra klasselokalerne.
Det siger den europæiske menneskeretsdomstol i Strasbourg i en afgørelse tirsdag. Det har vakt til debat. Også i Danmark.

- Tony Gentile/ Scanpix /Scanpix

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Politikere fra højre til venstre undrer sig over, at det skulle krænke menneskerettighederne, at skoleklasser i Italien har krucifiks på væggen

Fra SF til Dansk Folkeparti er der forbløffelse over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt det i strid med menneskeretten, at der hænger krucifikser i italienske klasseværelser.

Som det fremgik af Kristeligt Dagblad i går, har domstolen enstemmigt afgjort, at et kors på væggen krænker ikke-troende elever.

– Jeg synes ærlig talt, at menneskerettighedsdomstolen skulle prioritere sine opgaver anderledes. Jeg kan virkelig ikke se, at et krucifiks i et klasseværelse krænker menneskerettighederne, siger formanden for Folketingets kirkeudvalg, Britta Schall Holberg fra Venstre.

SF?s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, kalder dommen absurd.

Annonce
– Det er et stærkt overdrevet eksempel på, hvor stort et held den nye ateisme har med at fjerne religiøse symboler fra det offentlige rum. Det er jo absurd, da Europa historisk bygger på kristendommen, og der findes symboler på kristendommen overalt. I sin yderste konsekvens kan man vel så ikke engang hænge et billede af regentparret op, for de skal være medlemmer af den evangelisk-lutherske folkekirke, siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun vil dog ikke anfægte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols berettigelse, fordi den i mange andre sammenhænge træffer nyttige afgørelser.

De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, er bekymret over den internationale tendens, som dommen er udtryk for. Hun mener imidlertid ikke, at den umiddelbart får betydning for Danmark, fordi vi har en anden grundlovsmæssig forankring mellem kirke og stat end for eksempel Italien og Frankrig.

– Dommen understreger, hvor vigtigt det er, at vi tør stå fast på at have en grundlovsfæstet fortrinsstilling til en bestemt religion. Det sikrer, at vi fortsat kan have morgensang eller Fadervor i skolen, hvis man ønsker det lokalt, siger Charlotte Dyremose.

Hos Liberal Alliance undrer Simon Emil Ammitzbøll sig også over, at et kors ligefrem skulle krænke menneskerettighederne.

– Jeg får ikke et chok, hver gang jeg ser et kors. Men generelt synes jeg, det er en god idé, at man holder offentlige bygninger neutrale i forhold til religiøse eller politiske signaler, siger han.

Dansk Folkepartis Søren Krarup finder det "utrolig groft", at domstolen blander sig i, om der må hænge kors i et klasseværelse. Han opfordrer direkte italienerne til at sige nej til afgørelsen og lade krucifikserne hænge.

Blandt jurister er vurderingen af sagen mere blandet.

Både lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter og adjungeret professor i religionsret Lisbet Christoffersen, begge Københavns Universitet, peger på, at den europæiske menneskerettighedsdomstol i de seneste års domme om religion fremmer en sekulær, demokratisk linje i tolkningen af menneskerettighederne.

– Jeg var blevet chokeret, hvis domstolen ikke havde afsagt den kendelse. Et kors på væggen er ikke neutralt. Men jeg tror også, at der er en vis lettelse over dommen. Kritikere mener, at domstolen tenderede islamofobi på grund af domme for blandt andet tørklædeforbud, siger Jens Elo Rytter.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

clausen@kristeligt-dagblad.dk

kirke&tro side 4

Læs mere på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Bo Nake, publiceret d.05/11 09:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
Da islam blev mere fremtrædende i Europa, var der nogle, der ville have en religionskonflikt. Det fik de så, men den fik et andet udfald end, de havde ventet. Bl.a. fordi Europa ikke bygger på kristendommen, som Pernille vigsø Bagge siger i sin himmelråbende uvidenhed.
Jacques Delors ville også finde Europas sjæl, men det projekt kuldsejlede. Dernæst ville nogle udvikle en europæisk civilreligion, så EU "også kunne blive borgernes projekt." Den idé var så latterlig, at den afgik ved døden af sig selv. ( http://www.teologinet.dk/boger/36-anmeldelser/685-anmeldelse-af-religion-skole-og-kulturel-integration-i-danmark-og-sverige )
Hvorfor så alt det hykleri fra politikerne? I Danmark må dommere ikke bære tørklæde, fordi der ikke må være religiøse symboler i retten. Hvordan går det så med at få fjernet korset i dommerstyrelsens logo?
Måske vi hellere skulle hilse dommen velkommen. Den er et lille skridt på vejen til, at kirken kan blive befriet for politikernes favntag.
Del Link

Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

shansen4, publiceret d.05/11 23:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
Der er tendens til, at når noget skal være ens for alle, så må man lave forbud. Det er der også i nogle tilfælde god mening i, men vi kan let få et samfund, som næsten ikke er til at leve i.

F. eks. er der katolikker eller muslimer, som er så "følsomme", at de nærmest får religiøs kvalme, hvis de skal gå til et kordegnekontor, kan man jo ændre lovgivningen eller reglerne, så et ærinde foregår på et neutralt sted - rådhuset. Det er til at leve med.

Hvis der ikke må være kors i det offentlige, får man problemer. Kors kan jo udformes meget forskelligt, men fælles er vel, at korset er et kristent symbol.

Skal det så betyde, at korset i Dannebrog skal fjernes? En helt tosset tanke. Hvad med vore vinduer, som er udformede med kors. Det er vel ikke lavet af religiøse grunde, men kors er det.

Var det så ikke bedre med tilladelser. Altså, man kunne for eksempel få lov til, hvis der er et "rimeligt" ønske, at hænge sit symbol ved siden af korset. Der kunne måske så blive en hel række i lighed med sponsorernes markeringer i sportsklubber.

Hvis den nu omtalte krucifiksdom, skal stå ved magt, er der ingen ende på, hvad der så kan forbydes.

En lille undren må jeg snige ind. Der er folk, som har været meget imod civil ulydighed i de forløbne måneder, som nærmest opfordrer til det samme over for denne dom.

Søren Hansen
Del Link

Re: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Tosca, publiceret d.06/11 12:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
For mig kan det ikke undre at kristne ikke må se på korset, det ligger lige som i luften. Men at det er spild af tid, at få højt uddannede mennesker til at arbejde med sådan en sag er ganske uforstående.
Del Link

Re: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Rapsody, publiceret d.25/11 12:15 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
shansen4:
"Hvis den nu omtalte krucifiksdom, skal stå ved magt, er der ingen ende på, hvad der så kan forbydes."

Kommentar:
Jeg synes, at det er underligt, at der slet ikke er nogen, der spørger: "Hvad ville du føle ved, at der hang en muslimsk halvmåne eller det kommunistiske hammer og segl i en offentlig bygning som f.eks. en skole?" Først da kan man afklare sine og egne følelser i forhold til religiøse eller politiske symboler i offentlige bygninger. I forvejen går en masse mennesker i vores kultur grassat over muslimske kvinder, der bærer slør eller burka.

Det er underligt, at debatten hele tiden forudsætter, at vores egen kultur er den eneste sande og rigtige, hvad enten det nu skyldes forudindtagethed eller at man tager udgangspunkt i historien. Jeg er selv troende kristen, men derfor kan jeg godt gå ind for dommen og ønske lighed mellem alle religioner. Det er jo kun, hvis jeg er svag i troen, at jeg ville lade mig anfægte af, at det var ulovligt at hænge et krucifiks op i en skole.

Min tro er noget indre, og den bæres oppe af en næstekærlighed, der også omfatter dem, jeg måtte være uenige med. De mennesker hvis tro afhænger af det ydre har en svag tro - efter min mening.
Del Link

Re: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

shansen4, publiceret d.25/11 20:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
Der har været det forsvar for, at korset måtte hænge i skoleklasser, at det bare er et kulturelt symbol. Jeg vil forsvare synspunktet, at korset i sine forskellige udformninger et et religiøst symbol.
Det vil derfor kunne påstås, at et sådan kors i en klasse kan være et religiøst overgreb på en person.

Har man et undervisningssystem, som er lovgivet til at være religiøst neutralt, kunne man enten fjerne alle religiøse symboler eller lade dem, som vil have deres symbol op, hænge det op.

Der er vist i denne sag et stærkt element af rettighed for det enkelte menneske, men den lader helt problemet om demokrati ligge. Hvordan klarer vi problemet med en person mod et demokratisk flertal.

Man kunne jo også tænke sig, at enkeltpersoner ikke var så nærtagende, at de ville bruge en højtstående retsinstans til at afgøre sådanne sager, men man lukkede øjnene et øjeblik for ikke at se korset.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil man jo nemt ende med, at alting kan forbydes, og det kan ingen leve med.

Derfor er de mange påtænkte forbud efter min mening tossede, og antageligt kun fundet på for at genere visse personer. Der er så mange symboler i vores hverdag, at det netop er noget vi må leve med, for de har betydning for os.

Derfor skal vi i de sammenhænge, hvor vi færdes, selv bestemme, hvordan vi skal indrette og med rimelig hensyntagen til vore medmennesker.

Søren Hansen
Del Link

Re: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

Ole Meyer, publiceret d.28/11 18:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
For at forebygge misforståelser: det der hænger, og som skal hænge i de italienske klasseværelser – og i retssalene m.m. – er ikke et kors, som er et abstrakt symbol, men et krucifiks, som er en gengivelse af et pint menneske i dødsøjeblikket. Det skyldes at katolsk teologi lægger vægt på lidelsen snarere end opstandelsen, og derfor ikke viser det tomme kors, som i protestantiske kirker.

Og selve krucifikset har ingen lang historie i verdslige institutioner: det blev indført i 20’erne, som følge af Mussolinis konkordat med Vatikanet, som stadig gælder med ændringer, til ubehag for ganske mange almindelige italienere, også en del katolikker. Ikke kun på grund af korset, men også på grund af den katolske kirkes indblanding i landets politik, fra skoleforhold til medicinsk behandling og livstestamente.

Det er altsammen en arv fra fascismen, som politikerne blot ikke tør røre ved.

Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen kunne være med til at få Italien på en mere verdslig og demokratisk kurs. Demokratisk, hvis man med demokrati ikke blot forstår at politikerne skal vælges, men også at de står under kontrol af lovene og domstolene, i henhold til princippet om magtens tredeling.

Og med respekt for mindretal, der ikke ønsker at få påduttet flertallets religiøse symboler.

Ole Meyer, København/Firenze
Del Link

Re: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom

johanneså, publiceret d.28/11 20:20 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk forbløffelse over krucifiks-dom
citat:
Det er underligt, at debatten hele tiden forudsætter, at vores egen kultur er den eneste sande og rigtige, hvad enten det nu skyldes forudindtagethed eller at man tager udgangspunkt i historien.



Det handler ikke om hvilken kultur der er den rigtige. Det handler om, at i Italien, der gælder den italienske kultur. Ikke den danske eller den muslimske kultur.

citat:
Jeg er selv troende kristen, men derfor kan jeg godt gå ind for dommen og ønske lighed mellem alle religioner. Det er jo kun, hvis jeg er svag i troen, at jeg ville lade mig anfægte af, at det var ulovligt at hænge et krucifiks op i en skole.



Man er også svag i sin tro (eller mangel på samme) hvis man ikke kan holde ud at se et krucifiks.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​