Af 'Oxford'

Jeg fortryder, at jeg den 1. december 1989 misbrugte min vens tillid ved at køre spritkørsel i den bil, jeg havde lånt af ham, mens han var på ferie.

Jeg fortryder, at jeg efter sidste undervisningslektion på Fyns Studenterkursus tog med op på Den Grønne Café for at nedsvælge adskillige sæt bestående af halvliters Grøn Tuborg parret med et glas Gammel Dansk for kun 20 kroner.

Jeg fortryder, at jeg, da klokken nærmede sig 18.30, besluttede at køre hjem, og jeg fortryder, at jeg tog en klassekammerat med i bilen.

Jeg fortryder det – skammeligt nok – især fordi jeg kørte frontalt ind i en container, som stod klistret op ad kantstenen i højre side af Skt. Jørgens Gade på vej ud mod Vollsmose.

Jeg fortryder det, fordi min vens 2CV på ingen måde kunne holde til mødet med containeren og da slet ikke til det efterfølgende møde med den bil, som i samme øjeblik passerede.

Jeg fortryder det, fordi min kammerat brækkede sit håndled og kvæstede sin fod. Gad vide, om jeg ville have fortrudt det lige så meget, hvis ikke konsekvenserne havde været så store i en 18-årigs univers?

Jeg fortryder ikke, at jeg skulle betale min ven 6000 kroner i erstatning for den totalskadede bil. Tværtimod!

Jeg fortryder, at jeg snød til en eksamen, da jeg læste ved Syddansk Universitet. Jeg fortryder, at jeg i det hele taget ikke gjorde mere ud af min uddannelse.

Jeg fortryder, at jeg aldrig har været flittig med lektierne – hverken i folkeskolen eller sidenhen – og derfor har store huller i min almene viden. Jeg aner for eksempel hverken, hvem Rousseau er, hvad han har tænkt, eller hvorfor han har tænkt det.