Mortensaften er helliget gås med kastanjer

Mortensaften er ikke opkaldt efter vor fantastiske landstræner, Morten Olsen. Der er andre Mortener i denne verden. For eksempel Morten af Tours fra 300-tallet. Der er en legende om ham, som jeg aldrig har fattet. Ifølge kilder skulle han have været en munk, som folk ønskede at få til biskop. Men han ville ikke have jobbet. Det var nok, fordi det endnu ikke var blevet en tjenestemandsstilling i lønramme 39 med kørselsgodtgørelse. Derfor gemte han sig; men nogle gæs afslørede, hvor han var, og dermed var livet som munk slut. Det med gåsestegen er lidt af et mysterium. Spiser man gåsen som en hævnakt, fordi Morten af Tours viste sig at være en elendig biskop? Eller indførte Morten af Tours, at man skulle spise gås, fordi han hadede at være biskop og ville straffe gæssene? Eller spiser man simpelt hen gås, fordi Skt. Morten vidste, at en gås er fedest og mest lækker omkring midten af november måned? Lad mig være ærlig. Jeg spiser gås med kastanjer mortensaften, fordi jeg er vild med gåsesteg og kastanjer og deres magiske kombination, og jeg begrunder det hyklerisk med, at Morten Luther, som Martin Luther blev kaldt herhjemme, har fødselsdag den 10. november. En reformator kan også bruges i køkkenet!

I øjeblikket svømmer jeg i kastanjer. Jeg har haft nogle kilo med hjem fra Taigetosbjergene i Sydgrækenland. For nylig vendte min hustru hjem fra Rom med store italienske kastanjer. Og ved siden af min præstegård, foran byens fritidshjem, står to ægte kastanjetræer, der i øjeblikket lader små, saftige danske kastanjer dryppe ned på fortovet. Kastanjer er enormt smukke. Det må være en stor kompliment at få at vide, at man har kastanjebrunt hår. Og så smager de vidunderligt foran brændeovnen en mørk novemberaften, hvor man sidder sammen med familien og nusser med at få sine kastanjer pillet. Når jeg skal tilberede kastanjerne, tager jeg en køkkensaks og klipper en rille i spidsen. Vær ikke bange for at klippe ned i kastanjen. Herefter går jeg med saksens spids ind under skrællen og klipper et snit ud til hver side, så jeg har et fint kors. De korstegnede kastanjer (1/2 kg) sætter jeg ind i mikroovnen fire minutter på fuld power og bagefter en halv time i en ovn, der er varmet op til 200 grader (stil dem i salt med spidsen opad). Hold godt øje med kastanjerne – bagetiden afhænger af, hvor meget vand de har i sig. Når kastanjerne er raget ud af ilden, spises de gloende med for eksempel smør med groft Læsø-salt og dertil god rødvin.

Mortensaften og kastanjesæsonen falder sammen. Måske har Morten af Tours kunnet se sammenhængen mellem kastanjer og gæs, siden han lod 10.-11. november være gåseslagtningsdag. Hvad enten man spiser gås eller and, kan man bruge kastanjerne som fyld sammen med for eksempel svesker og æbler. Hvis man ikke gør det, kan man supplere tilbehøret til gåsen eller anden med glaserede kastanjer.