Medierne har givet for meget plads til katolikkernes vrede over forbuddet mod kors i Italiens skoler, men ingen opmærksomhed til protestanternes jubel.

Det mener Domenico Maselli, formand for Evangeliske Kirkers Forbund i Italien, skriver det italienske nyhedsbureau ASCA.

- Det er nyt, at nogle kristne roser en afgørelse, som andre kristne derimod kritiserer voldsomt, skriver Maselli i en meddelelse, hvor han støtter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. Dommen faldt tirsdag, og sagen blev startet af en finsk mor, der er bosat i Italien.

Skrøbelige argumenter
Maria Bonafede fra den valdensiske kirke, som også er protestantisk, støtter også afgørelsen, der vil tvinge korsene ud af folkeskolerne.

- Det er en afgørelse, der beskytter rettighederne for dem, der tror på noget andet end flertallet, og for dem, der ikke er troende. Tesen om, at krucifikset, der hænger i de italienske klasseværelser, ikke er et religiøst symbol, men et udtryk for den nationale kultur, fremstår endnu engang skrøbelig, både logisk og juridisk, siger hun om det italienske parlaments argument mod afgørelsen, som vil blive anket.

Formanden for den italienske baptistforening UCEBI er enig.

-At reducere Kristi kors til et tegn på medlemskab, til et mærke for statens territorium, og at forsvare det som et nationalt symbol, betyder, at man har fejlfortolket den kristne tro. Kristus erklærede kun det nøgne ord og behøvede ikke at bevare det med nationale symboler, siger Anna Maffei.

Symboler ud af det offentlige rum
Holger Milkau, dekan ved den evangelisk-lutherske kirke i Italien, CELI, opfordrer til en fredelig dialog og vil hellere have de religiøse symboler ud af det offentlige rum.

- Det offentlige rum er ikke et sted, hvor man skal udtrykke egenmægtighed. Det er klart, at korset og krucifikset er grundlæggende symboler i kristendommen, men de bør ikke blive årsag til undertrykkelse og stridigheder, siger han.

Også den valdensiske teolog Paolo Ricca er glad for EU-domstolens kendelse.

- Jeg opfatter EU-domstolens dom som en retfærdig foranstaltning. I en situation med religiøs pluralisme forekommer det mig, at denne beslutning også bør indføres i de offentlige kontorer, såsom domstolene, og ikke kun i klasseværelserne.