Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Protestanter jubler over krucifiks-dom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protestanter jubler over krucifiks-dom

Italienske protestanter glædes over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, der vil tvinge kors ud af klasseværelser. -

- Stock.xchng

Emneord for denne artikel

kors | krucifiks | sekularisme | EU-dom | Italien
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Dommen, der forbyder kors i italienske klasseværelser, har vakt forargelse i det overvejende katolske land. Nu melder protestanterne sig som tilhængere af forbuddet

Medierne har givet for meget plads til katolikkernes vrede over forbuddet mod kors i Italiens skoler, men ingen opmærksomhed til protestanternes jubel.

Det mener Domenico Maselli, formand for Evangeliske Kirkers Forbund i Italien, skriver det italienske nyhedsbureau ASCA.

- Det er nyt, at nogle kristne roser en afgørelse, som andre kristne derimod kritiserer voldsomt, skriver Maselli i en meddelelse, hvor han støtter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. Dommen faldt tirsdag, og sagen blev startet af en finsk mor, der er bosat i Italien.

Skrøbelige argumenter
Maria Bonafede fra den valdensiske kirke, som også er protestantisk, støtter også afgørelsen, der vil tvinge korsene ud af folkeskolerne.

Annonce
- Det er en afgørelse, der beskytter rettighederne for dem, der tror på noget andet end flertallet, og for dem, der ikke er troende. Tesen om, at krucifikset, der hænger i de italienske klasseværelser, ikke er et religiøst symbol, men et udtryk for den nationale kultur, fremstår endnu engang skrøbelig, både logisk og juridisk, siger hun om det italienske parlaments argument mod afgørelsen, som vil blive anket.

Formanden for den italienske baptistforening UCEBI er enig.

-At reducere Kristi kors til et tegn på medlemskab, til et mærke for statens territorium, og at forsvare det som et nationalt symbol, betyder, at man har fejlfortolket den kristne tro. Kristus erklærede kun det nøgne ord og behøvede ikke at bevare det med nationale symboler, siger Anna Maffei.

Symboler ud af det offentlige rum
Holger Milkau, dekan ved den evangelisk-lutherske kirke i Italien, CELI, opfordrer til en fredelig dialog og vil hellere have de religiøse symboler ud af det offentlige rum.

- Det offentlige rum er ikke et sted, hvor man skal udtrykke egenmægtighed. Det er klart, at korset og krucifikset er grundlæggende symboler i kristendommen, men de bør ikke blive årsag til undertrykkelse og stridigheder, siger han.

Også den valdensiske teolog Paolo Ricca er glad for EU-domstolens kendelse.

- Jeg opfatter EU-domstolens dom som en retfærdig foranstaltning. I en situation med religiøs pluralisme forekommer det mig, at denne beslutning også bør indføres i de offentlige kontorer, såsom domstolene, og ikke kun i klasseværelserne.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Protestanter jubler over krucifiks-dom

Borgeren, publiceret d.06/11 18:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protestanter jubler over krucifiks-dom
Det er ikke EU-domstolen i Luxembourg, der har afsagt en dom mod kors i italienske skoler. Det er den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.

Hvad sammenhæng er mellem EU-retten og den europæiske menneskerettighedskonvention er et godt spørgsmål??? Specielt når man tager Lisabontraktatens charter for grundlæggende rettigheder i betragtning.
Del Link

Re: Protestanter jubler over krucifiks-dom

Nederby Jessen, publiceret d.06/11 19:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protestanter jubler over krucifiks-dom
Korset og krucifikset er grundlæggende symboler i kristendommen og for alle kristne og dem bør der naturligvis være plads til i det offentlige rum - også på skole - og ja, også i klasseværelser.

Derfor er det beskæmmende, at nogle protestanter jubler over krucifiks-dommen, som jeg finder komplet uforståelig og utilstedelig.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Protestanter jubler over krucifiks-dom

vagn, publiceret d.06/11 22:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protestanter jubler over krucifiks-dom
Hvor uransageligt tåbeligt at juble over et forbud.
Forbud i stedet for tilladelser. Tillad at mennesker er uenige i korssymboler, i biblen og koranen. Æd svinekød og respekter at andre ikke gør det. Vend bedetæppet mod øst og respekter at andre ikke gør det.
Forbud af misforstået hensyn er intolerance. næste skridt er at du ikke må have en anderledes holdning, næste skridt er at du er død. Se på ethvert totalitært regime historien byder på og det er alt for mange.
Frihedsidealerne hvad er der blevet af dem. Jesus, Muhamed, Satan osv. det er din tro, men forlang nu ikke at det også er min tro. For så er det dig der er intolerent og ikke mig
Del Link

Re: Protestanter jubler over krucifiks-dom

Freddy1936, publiceret d.09/11 08:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protestanter jubler over krucifiks-dom
Jeg mener. at når jeg er kristen, er jeg det også i det
offentlige rum og ikke alene i mit parcelhus. Jeg tror,
at dette ikke drejer sig om en konflikt mellem kristendeom
og muslimer, men at ateismen ikke kan udholde tanken om en
evig, uforanderlig og kærlig Gud.
Freddy Juul Nielsen
Del Link

Re: Protestanter jubler over krucifiks-dom

Per Erik Rønne, publiceret d.09/11 19:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Protestanter jubler over krucifiks-dom
Hvornår mon Den europæiske Menneskerettighedsdomstol vil forbyde korset på den danske krone?

Eller korset i Dannebrog?

Lad dog italienere og bayrere beholde deres krucifikser - hvordan vil man i øvrigt sikre sig at de forsvinder, når de ikke selv vil fjerne dem?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock