Berlinmuren betyder meget for Simon Schwartz. Han flygtede som ganske ung med sine forældre fra Østberlin til den anden side. I tegneserien "Drüben!" beskriver han flugten og livet på begge sider af Muren
Berlinmuren har haft en ganske dramatisk og afgørende betydning for Simon Schwartz' liv. Han blev født i 1982 i Erfurt i det tidligere DDR. Dengang havde hans forældre fået nok af det socialistiske regime og havde allerede indgivet myndighederne en ansøgning om udrejsetilladelse. 18 måneder senere skete det så: Familien kunne forlade DDR sammen og tage "drüben", altså derover, hvilket også er titlen på hans selvbiografiske tegneserie, som udkom i Tyskland i oktober og er et interessant indspark i anledningen af 20-året for Murens fald fra en tysker, som oplevede adskillelsen som ganske lille.
Simon Schwartz, som i dag bor i Hamborg, skildrer i sin tegneserie forældrenes beslutning om at udvandre fra Østtyskland gennem et barns øjne. Det er en ganske troværdigt fortalt historie, og alvoren og undertonen i skildringen underbygges af de sort-hvide billeder, som også afslører Schwartz' klare vurdering af DDR.
– Altså, mine forældre valgte jo at forlade DDR. Så det har jo påvirket mit syn på det gamle Østtyskland. Det var ikke en let beslutning for dem. Min far var ærkesocialist, og mine forældre havde glædet sig til at leve i et antifascistisk land, især efter Anden Verdenskrig, som mine bedsteforældre led meget under, fordi de er jøder. Mine forældre var unge og fulde af idéer. Men de opdagede, at det ikke var, som de troede, siger Simon Schwartz.
Så snart han og forældrene flyttede over på den anden side af Muren, fik den igen en betydning for Simon Schwartz. Hans bedsteforældre blev tilbage på østsiden. Og var imod deres beslutning om at udvandre. Så de snakkede ikke med Simons forældre. Først da han var syv år, da Muren blev revet ned, mødte han dem for første gang.
– Det påvirker os stadig. Selvom jeg er vokset op i Vestberlin og ikke kan huske tiden fra den anden side, fylder det stadig, siger Simon Schwartz, som indledte tegneserien som et personligt projekt for at lære mere om sine forældre og deres beslutning.
– Det var afgørende for mig at finde ud af, hvorfor mine forældre havde taget beslutningen om at udvandre, allerede inden jeg blev født. Jeg ville undersøge og beskrive, hvordan delingen af Tyskland i den grad påvirkede min barndom og stadig gør det for min familie i dag, siger Simon Schwartz, som tydeligt husker den 9. november 1989,hvor hans mor kom løbende ind på hans værelse og råbte, at Muren blev revet ned.
Simon Schwartz fandt ud af, at der ikke fandtes særlig mange offentliggjorte historier om normale østtyskeres udvandringer. Historier om kendte østtyskere som Nina Hagen (berømt tysk sangerinde) og berømte forfattere, der flygtede, er talrige. Men historier som Simons og om, hvordan det er at være ung tysker fra Østberlin, er sjældne, påpeger han. Ikke fordi, det er tabu. Der er bare ingen, der skriver om det.
Trods Murens store betydning for hans liv, mener Simon Schwartz, at hans egen generation, som var helt unge, da Muren blev væltet, generelt ikke er særlig optaget af Muren. Men det er han:
– Folk kan ikke lide at tale om det. Men vi kan ikke bare glemme det, bare være ligeglade. For de tidligere vesttyskere var Muren bare ikke så afgørende. Og i dag er der østtyskere, der glorificerer tiden under DDR. Der er nogle få som mig, som går meget op i det. Muren er selvfølgelig vigtig. Det er vigtigt at vide noget om hverdagen, når den har påvirket din egen fortid og hele landets historie, siger Simon Schwartz, som mener, at han og hans generation har lettere ved at tale om, hvad der skete med de tidligere generationer, dengang Muren stor endnu.
– Vi er ikke involveret på samme måde som vores forældre. Det er en del af vores liv, men vi kan bedre se objektivt på det, og derfor er det interessant at fortælle om, siger Simon Schwartz, som er blevet overrasket over, at tyskerne er forholdsvist upåvirkede over 20-året for Murens fald.
– Jeg er meget overrasket over, at man ikke fejrer det mere. Det kan skyldes, at Muren på en måde stadig er der. Jeg kender folk, der aldrig har været i Østberlin og omvendt. Måske det aldrig blev, som Kohl (tidligere tysk kansler, red.) sagde: "Der vil være blomster alle vegne."
krasnik@kristeligt-dagblad.dk