Østtyske forfattere forsvandt med Muren

Hun påpeger desuden, at de nye markedsøkonomiske betingelser ændrede forfatterens forhold til deres forlag. Mens et forlag frem til 1989 ofte var allieret med og formidler til den politiske censurinstans, så kolliderede funktionen som autoritetsvaretager med de kommercielle markedsforhold. Det førte til konflikter, forhindrede kontinuitet og var ofte ugunstigt for forfatterne.

At forandringerne var særlig problematiske for de østtyske forfattere, er lektor Steen Klitgård Povlsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i moderne tysk litteratur, enig i. Litteratur var ellers meget værdsat i det tidligere DDR, både blandt læsere og for kulturpolitikken. Det blev betragtet som et vigtigt arbejde. Der var samtidig ikke specielt mange medier, så man brugte skønlitteraturen som en offentlig kanal. Men alt det ændrede sig med Murens fald.

– Det læsebehov, som østtyskerne havde, kunne pludselig opfyldes på andre måder end førhen, blandt andet med vestlig litteratur. DDR var på mange måder et stillestående samfund, så østtyskerne havde god tid at til læse. Men deres læsebegær blev afløst af andre ting, da Muren faldt, samtidig med at forfatterne skulle til at sælge på et kommercielt marked, og det ramte dem helt uventet, siger Steen Klitgård Povlsen, som også peger på, at langt de fleste forfattere udgjorde en slags modoffensiv til systemet, og da systemet så forsvandt, var der ikke længere brug for dem.

Ud over tilvænningen til de nye markedskræfter efter Murens fald, indledtes der allerede i forsommeren 1990 en mediekampagne om tysk litteratur. Ifølge Klaus Schulte, der er lektor i kultur- og sprogmødestudier og tysk ved Roskilde Universitet og er opvokset i Vesttyskland, var denne kampagne først og fremmest rettet mod tidligere østtyske forfattere, der var blevet til den bitre ende, og som havde troet på en socialistisk samfundsmodel, omend det ikke var den, DDR stod for.

– Det var i udgangspunktet en barsk kritik af forfattere som Christa Wolf, der under DDR-tiden havde nedskrevet og i 1990 udgav sin overvågede dagligdag. Man bebrejdede hende for mangel på civilcourage og grundlæggende systemoverskridende politisk kritik. En generaliserende udvidelse af denne litterære debat mellem 1990 og 1994 betød paradoksalt nok, at opfattelsen af litteratur som værende samfundsengagerende og kritisk kom under angreb, og at en hel del øsstysk litteratur dermed forsvandt, konstaterer Klaus Schulte.

Det hjalp heller ikke, at det desuden blev kendt, at en del østtyske – heriblandt også kendte og karismatiske – forfattere havde været informanter for Stasi, den østtyske efterretningstjeneste. Det gælder for eksempel Sascha Anderson, der var en af lederne af 1980'ernes forbudte østtyske kunstneropposition, samt forfatteren og oversætteren Fritz Rudolf Fries, som begge blev afsløret som Stasi-agenter. Men problemet er bare, at de også var udmærkede forfattere, understreger Klaus Schulte.

Mange af de øvrige forfattere måtte kæmpe for deres ry. Det gælder for eksempel Heiner Müller, Volker Braun, Christa Wolf og Christoph Hein, som alle dog efterhånden har generobret en plads i de litterære hjerter hos mange tyskere og ikke mindst læsere rundt om i verden. De og andre mindre kendte forfattere var medlemmer af det østtyske forfatterforbund, som Anna Seghers var formand for i en årrække. Her havde de økonomisk sikkerhed, men var også underlagt censur.

Anna Seghers og andre mindre kendte tidligere DDR-forfattere fortjener større opmærksomhed, mener Klaus Schulte, selvom de støttede den socialistiske tankegang og samarbejdede med DDR-styret:

– Seghers har som statsforfatter betydet meget, også for den østtyske selvforståelse. Og alligevel var hun en stor forfatter. Men man skal ikke glemme det politiske aspekt. Det er uadskilleligt og må bare blive accepteret som en del af historien, siger Klaus Schulte, som dog også kan se, at der er en stigende interesse i og uden for Tyskland for Anna Seghers og andre ældre DDR-forfattere, som for eksempel Erwin Strittmatter, Stephan Hermlin, Franz Fühmann og Jurij Brezan, som efterhånden anerkendes for deres litterære kvaliteter trods deres ofte problematiske fortid.

fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk
krasnik@kristeligt-dagblad.dk