EU vil dæmme op for den tyrkiske flygtningerute

Der er kun otte kilometer fra den tyrkiske kyst til den græske ø Lesbos. Og det er bare et af de steder, hvorfra flere end 100.000 flygtninge og indvandrere ifølge ngo'er hvert år finder fra Tyrkiet til EU. I takt med at flygtningestrømmene fra især Irak og Afghanistan vokser, er Tyrkiet blevet en stadig mere central indgangspost for dem, der søger mod et nyt liv i EU.

Det er EU mildest talt ikke tilfreds med, og derfor har der fra Bruxelles været et stærkt pres på tyrkerne for at få dem til at dæmme op for menneskestrømmen.

Det fik det repræsentanter for det svenske EU-formandskab og den ansvarlige EU-kommissær til Ankara for sammen med den tyrkiske regering at tage første skridt i det, de kalder "en forstærket dialog" om indvandring, især når det drejer sig om tilbagesendelse og grænsekontrol.

– Mange af de problemer, som Tyrkiet står overfor, ligner dem, som EU skal håndtere. På den måde har vi at gøre med et fælles problem, og i tacklingen af det kan vi begge få noget ud af et nærmere samarbejde, sagde EU-kommissær Jacques Barrot efter mødet.

EU's mål er at få en fungerende tilbagesendelsesaftale med Tyrkiet, men betingelserne, og især den økonomiske gulerod som Tyrkiet skal have for sin hjælp, er langt fra på plads endnu. Men mødet resulterede i en aftale om EU's grænseagentur Frontexs muligheder for at patruljere i grænseområdet, hvilket skal afhjælpe noget af presset på især Grækenland.

Grækenland får selv drøje hug for sin behandling af opsnappede udlændinge. Og ifølge menneskerettighedsorganisation Helsinki Citizens Assembly, HCA, der yder juridisk bistand til asylsøgere i Tyrkiet, har Grækenland ikke meget at lade Tyrkiet høre.