Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Få frivillige blandt unge med indvandrerbaggrund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få frivillige blandt unge med indvandrerbaggrund

Ungdommens Røde Kors og Dansk Idræts Forbund indleder en kampagne, som henvender sig til unge med indvandrebaggrund på de videregående uddannelser. Kampagnen skal få dem til at yde en frivillig indsats. --

- Simon Kjove Bohr/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Alt for få unge med indvandrerbaggrund laver frivilligt arbejde. Kampagne sætter fokus på problemet

For få af de frivillige hænder i dansk foreningsliv sidder på unge med minoritetsbaggrund. Det viser en undersøgelse, som LG Insight har lavet for Integrationsministeriet. Under 10 procent af de unge med indvandrerbaggrund laver frivilligt arbejde, mens det gælder for 19 procent af de unge med dansk baggrund. Lars Larsen, konsulent hos LG Insight, står bag undersøgelsen. Han siger:

– Det er problematisk på to måder. Foreningslivet går glip af en befolkningsgruppe, som kunne være med til at udvikle hele foreningskulturen, og de unge går blandt andet glip af at få udviklet et godt netværk, som de kunne gøre gavn af i deres fremtidige karrierer.

Asim Latif, der arbejder som projektleder hos Dansk Flygtningehjælp, tror, der er to årsager til, at få unge med minoritetsbaggrund tilbyder hjælpende hænder i dansk foreningsliv.

– Hovedårsagen er, tror jeg, at de laver frivilligt arbejde i privat regi. De hjælper for eksempel med lektiehjælp i omgangskredsen. Og så tror jeg også, det er fordi, de ikke bliver spurgt direkte, siger han.

Annonce
I Integrationsministeriet har man nu besluttet sig for netop at henvende sig direkte til de unge for at åbne deres øjne for det frivillige foreningsarbejde. Sammen med blandt andre Dansk Idræts Forbund og Ungdommens Røde Kors indleder man i næste uge en kampagne, som hedder "Skyd genvej til succes. Det er helt frivilligt". Den henvender sig til unge på de videregående uddannelser og skal få dem til at se fordelene ved at yde en frivillig indsats i en af Danmarks næsten 15.000 foreninger, der baserer sig på frivilligt arbejde.

– Det er lidt sværere for unge med anden etnisk baggrund end dansk at komme ind på arbejdsmarkedet, og det kan blandt andet afhjælpes ved at opbygge et godt netværk, og det kan frivilligt arbejde bidrage til. Så nu tager vi ud og møder dem ansigt til ansigt. Det, ved vi, virker bedst, siger kontorchef på Beskæftigelseskontoret i Integrationsministeriet, Henrik Thomassen.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Få frivillige blandt unge med indvandrerbaggrund

erik, publiceret d.09/11 21:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Få frivillige blandt unge med indvandrerbaggrund
Under 10 procent af de unge med indvandrerbaggrund laver frivilligt arbejde, mens det gælder for 19 procent af de unge med dansk baggrund.

Det er der vel flere årsager til. Formentlig er det primært den kulturelle. Socialt arbejde er primært noget, der foregår i familiens regi. Foreningslivet er jo heller ikke noget, som ret mange med rødder i 3.lande er intereseret i.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock