Kirkerne i det tidligere Østtyskland har ydet et væsentligt bidrag til, at DDR-staten brød sammen i 1989. Kommunistpartiet havde forbudt de fleste forsamlinger bortset fra gudstjenester og kirkelige møder, og derfor var kirkerne med tiden blevet det eneste frirum for modstandere af det kommunistiske styre.

I april 1989 mødtes 150 kirkerepræsentanter til et økumenisk møde i byen Dresden, hvor de forlangte frie valg i landet, og samtidig krævede de, at staten holdt op med at overvåge og udspionere borgerne.

- Den økumeniske forsamling dannede det teoretiske grundlag for den fredelige revolution, der skulle finde sted nogle måneder senere, siger den tyske historiker Ludwig Braun til Kristeligt Dagblad.

En skelsættende begivenhed var kommunalvalget den 7. maj. Mens kommunistpartiet officielt fejrede en sejr på 98,85 procent, kunne kristne grupper i Elisabethkirken i Berlin ved hjælp af 400 valgobservatører dokumentere, at der var tale om valgfusk.

- Det var meget modigt af de kristne grupper at offentliggøre deres resultater, og set i bagspejlet betød det enden på tavsheden i DDR. Folket fik mere mod til at kritisere staten, selvom de risikerede at blive arresteret, og den herskende klasse led et moralsk nederlag, som satte massedemonstrationerne i gang og samtidig betød det kommunistiske systems politiske endeligt, siger Ludwig Braun.

Den store strøm af østtyske flygtninge, der søgte mod vest i sommeren 1989, udgjorde en alvorlig fare for det østtyske samfund. Lederen af Kirkeforbundet, Werner Leich, advarede:

- Vores samfund har brug for hvert eneste menneske med dets talenter og evner. Vores land bliver mere og mere fattigt. Hver person, der rejser, lader andre tilbage mere ensomme end før.

Det Evangeliske Kirkeforbund i DDR offentliggjorde den 9. september 1989 en opfordring til stats- og partichef Erich Honecker om at indføre reformer i landet.

- Kirkerne forsøgte at give østtyskerne et alternativ til flugt, nemlig at de skulle blive og dagligt sætte sig til modværge, og det lykkedes, siger Ludwig Braun.

De folk, der samlede sig i kirkerne, var systemkritikere, men også almindelige borgere, der hidtil havde forholdt sig passivt, men nu havde fået mod til at sige deres mening.

Den østtyske socialdemokrat Wolfgang Thierse vurderer, at kirkerne har haft langt større indflydelse på den østtyske befolkning, end det dengang i 1989 var muligt at vurdere.

- Kirkerne fungerede som træningsrum i demokrati. I kirkerne lærte østtyskerne, hvordan man taler og diskuterer, siger han til det kristne mediemagasin 'pro'.