Ritzau |
9. november 2009
Islamisk ekstremisme, siger senator Lieberman, mens USA's militær stadig leder efter forklaring på, hvorfor muslimen Nidal Hasan begik massakre i Fort Hood
Præsident Barack Obama og fru Michelle kommer tirsdag til militærbasen Fort Hood i Texas. Det bliver et besøg, som præsidentparret fra Washington helst havde været foruden.
Sammen med soldater og pårørende til de 13 mennesker, der blev myrdet ved en massakre i torsdags, skal Obama deltage i en mindehøjtidelighed for ofrene.
De 13 mennesker, 12 soldater og en civil, blev myrdet af en af deres egne, nemlig major Nidal Malik Hasan, som pludselig åbnede ild. 30 andre blev såret, inden en kvindelig soldat skød og sårede ham med fire skud.
Alene om massakrenDen 39-årige Hasan er muslim af palæstinensisk oprindelse og stod over for at blive sendt til Afghanistan. Han gjorde tjeneste inden for militærpsykiatrien og har haft at gøre med mange soldater, der er kommet hjem fra Irak og Afghanistan.
Efterforskerne i hæren, som forsøger at finde ud af, hvad der gik af majoren, har endnu ikke kunnet afhøre ham. Mandag var han fortsat under intensiv behandling.
Men militæret siger, at Hasan formentlig var alene om udåden.
- Alle beviser tyder lige nu på, at den mistænkte handlede alene, sagde talsmand for militæret Chris Grey mandag ifølge de internationale nyhedsbureauer.
Han afviser dermed teorier om, at Hasan var en del af en radikal islamistisk celle.
Måske islamisk terrorMen Hasan kan godt have handlet alene og så være en islamisk ekstremist, mener Joe Lieberman, formand for Senatets komité for hjemlig sikkerhed, der tager sig af den interne sikkerhed i USA. Han siger, at det er for tidligt at sige noget om motiv, men at sporene peger på islamisk terror.
- Der er meget, meget kraftige advarselstegn om, at Hasan er blevet islamisk ekstremist. Derfor var det her en terrorhandling, sagde Lieberman søndag til tv-stationen Fox.
Oplysninger fra amerikanske medier og militærtalsmænd tyder på, at der er tale om en mand, der er blevet mere og mere religiøs.
Støttede muligvis selvmordsangreb
Efterforskerne har været igennem Hasans computer, men amerikanske medier skriver, at der ikke er fundet direkte forbindelser til kendte ekstremister. Dog har FBI tidligere i år registreret, at en Nidal Hasan et sted på internettet har udtrykt sin støtte til selvmordsangreb.
The Washington Post rapporterer, at Hasan i 2001 kom i Dar al-Hijrah-moskeen i det nordlige Virginia. Dengang var imamen Anwar al-Aulagi. Amerikanske myndigheder har siden sat imamen i forbindelse med al-Qaeda, og han skal også have haft forbindelse til to af de terrorister, der deltog i attentaterne imod USA den 11. september 2001.
Avisen påpeger dog, at det ikke er klart, om Hasan blot kom i moskeen, fordi han på internettet havde hørt om imamen, der i 2002 forlod USA og rejste til Yemen.
Bad om tilgivelse
Vidner til Fort Hood-massakren siger, at de hørte Hasan råbe "Allahu Akbar" (Gud er stor), mens han affyrede flere end 100 kugler imod andre mennesker på basen.
The New York Times skrev mandag, at Hasan deltog i bønnen i en moské nær Fort Hood kl. 06.00 den dag, hvor han begik massakren. Derefter sagde han ifølge avisens oplysninger farvel til sine venner og bad én af dem om tilgivelse for det, der måtte være at tilgive.
BBC skriver, at Hasan samme morgen blev set i traditionel arabisk klædedragt, mens han købte ind. BBC siger dog ikke noget om, hvorvidt det var unormalt for ham.
Chikaneret for sin religion
Venner og pårørende til ham har sagt, at han er blevet mere og mere desillusioneret med USA's militæroperationer i Irak og Afghanistan. Han har længe har ønsket at forlade militæret, hvor han har været i over 20 år, fordi han har været udsat for chikane på grund af sin religion.
Uanset Hasans bevæggrunde til massakren retter den søgelyset på det følsomme spørgsmål om muslimske soldater i USA's væbnede styrker.
Både præsident Obama og officerer i militæret har advaret imod at drage forhastede konklusioner. I weekenden var flere officerer ude og rose muslimerne for deres kulturelle og sproglige kunnen i militæret, egenskaber, der er meget efterspurgte hos soldaterne, der gør tjeneste i Irak og Afghanistan.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad