LAD OS SE PÅ TRE eksempler: 1) Hvilke indholdselementer skal indgå i en undervisning om islam? Hvad skal der til for at skabe et objektivt og neutralt billede af islam? Skal eleverne kende islam som en religion, der søger fred, hengivelse og fromhed? Eller som en religion, der undertrykker kvinder, forfølger kristne og søger verdensherredømmet med alle midler? De kundskaber, som undervisningen vælger at prioritere, kan påvirke eleverne religiøst i forhold til islam.

2) Bibelens beretninger om Jesus kan være noget, der risikerer at rokke ved enkelte børns verdensbillede: Kunne barnet i krybben virkelig være Guds Søn? Kunne han gøre undere og opstå fra de døde? Måske er det sandt, hvad Bibelen fortæller!

3) Den forståelse af beretningerne, som læreren har, kan påvirke eleverne religiøst. Læreren kan for eksempel sige: "Fakta i sig selv er uden betydning. Det er alene den betydning, som disciplene i kraft af deres tydning af (Jesu) gerning og død tillægger ham, der er interessant for evangelierne". Altså: Om Jesus har en jordisk far, og om graven var tom påskemorgen, er uden betydning. En sådan forståelse af stoffet kan rokke ved nogle elevers tro og overbevisning.

Kristendomsfaget i folkeskolen er et vigtigt skolefag. Det er et kulturelt og almentdannende kundskabsfag uden religiøse begrundelser, formål eller formidlingsformer. Og sådan skal det være. Men det gør ikke den konkrete undervisning neutral i religiøs henseende, for indholdet kan påvirke religiøst.

Det kan de fleste elever og hjem godt håndtere. Men nogle børn bliver klemt i spændingsfeltet mellem deres hjems tro og undervisningen. De har ikke den intellektuelle og følelsesmæssige modenhed til at tackle udfordringerne. Og forældrene kan med rette opleve deres ret til at bestemme børnenes religiøse eller areligøse opdragelse gået for nær.

Religion er hjerteblod. Derfor er fritagelsesmuligheden en god ventil, som fastholder respekten for forældreretten. Og de samtaler, som en fritagelse forudsætter, kan være frugtbare for både skole og hjem.

Lad derfor fritagelsesmuligheden bestå. Det vil være den mindst dårlige løsning for nogle få hjem.

Birgitte Kjær er cand.philol., sognemedhjælper i Emdrup Kirke og lærer i religions pædagogik på Dansk Bibel-Institut