Eksperter: “Utilpassede udlændinge” rejser ikke

Og det er integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Manu Sareen, enig i. Pengene er nemlig slet ikke afgørende, da de hverken kan erstatte sikkerheden eller velfærden i det danske samfund, påpeger han:

– Hvis du har tre børn, der alle går i skole og der får gratis mad og så videre, så skal du bytte al den sikkerhed ud for 100.000 kroner og en usikker fremtid i et land, som du oprindelig er emigreret fra for at få et bedre liv.

Manu Sareen er desuden enig med Mehmet Yüksekkaya i, at pengene ikke får familier med utilpassede unge til at rejse – netop fordi børnenes problemer er forbundet med stor skam.

Dansk Flygtningehjælp og kommunerne administrerer den eksisterende repatrieringsordning, som 2.638 personer har benyttet siden 1997. Antallet bliver dog næppe væsentligt påvirket af, at beløbets størrelse nu øges. Det mener den mand, der beskæftiger sig med ordningen i Kommunernes Landsforening, chefkonsulent Birger Mortensen.

– Jeg tror godt, at beløbets størrelse kan spille en rolle for dem, der i forvejen har et ønske om at vende tilbage, men hvor manglende økonomi kan være en barriere for at gøre det. Men jeg tror ikke, at økonomiske incitamenter spiller nogen rolle i forhold til de grupper, der ikke ønsker at vende tilbage, siger han.

Ifølge Vagn Klim Larsen, Dansk Flygtningehjælps rådgiver om tilbagerejser, er det primært ældre, førtidspensionister og en stor del af de irakiske tolke, der i dag benytter sig af repatrieringsordningen. Årsagen er typisk, at de savner hjemlandet, forklarer han videre:

– Og at hjemlandet nu er sådan sikkerheds- og stabilitetsmæssigt, at de kan være der. Sikkerhed er meget vigtigt for de mennesker, der træffer denne beslutning.

agger@kristeligt.dagblad.dk