Bente Clausen, Claus Vincents, Laura Elisabeth Schnabel, Tobias Stern Johansen |
10. november 2009
I de nordiske lande kæmper folkekirkerne for at forblive folkenes kirker – men medlemstallet falder støt, viser de seneste tal
Med medlemstal på omkring 80 procent af befolkningen holder folkekirkerne i Finland, Sverige, Island og Norge stadig på hovedparten af befolkningerne.
Men det går hastigt ned ad bakke. I et stigende tempo er 500 års tætte forbindelser mellem de lutherske kirker, stater og befolkninger i Norden ved at blive brudt.
Bare i løbet af de seneste 10 år er medlemsandelen ikke mindst i Sverige og Island faldet støt. Her er over 10 procentpoint af medlemmerne nu væk. Det er dobbelt så stort et fald som i Danmark, som i samme periode har mistet fem procentpoint af medlemmerne.
Forskellige forklaringerBegrundelserne er forskellige fra land til land: Folket melder sig ud, dåbstallet falder, forbindelsen mellem skole og kirke er forsvundet, indvandring "fortynder" den kristne andel af befolkningen, eller sekularismen slår stærkt igennem.
I Sverige er der en meget kontant grund til, at den svenske kirke har mistet tæt på en halv million medlemmer.
– En meget tydelig forandring efter adskillelsen af stat og kirke i 2000 er, at man nu kan se på skattesedlen, hvor meget man betaler i kirkeskat. Det blev pludselig muligt for svenske borgere at se, hvor meget de betaler. Og sammen med en i forvejen svag relation til kirken og dårlig kontakt til sognene har dette været en udløsende faktor for at forlade kirken, forklarer pressesekretær i den svenske kirkes informationsafdeling Kristiina Ruuti.
Ateismen udfordrerI Island mener biskoppen i den lutherske kirke, Karl Sigbjörnsson, at kirkens absolut største udfordring er ateismen.
– For ateismen påvirker de unge uddannede intelligente mennesker, og vi ser sjældent de unge mellem 18 og 30 år i kirken, siger han.
Indvandring er en anden forklaring, men hovedparten af indvandrerne til Island i de seneste 10 år har været katolikker fra Polen.
Adskilt kirke og skoleI Norge, hvor kirke og stat har påbegyndt en langsom skilsmisse, opfatter både kirkerådslederen og menighedsrådsformanden adskillelsen mellem kirke og skole som den absolut største udfordring for den norske kirke.
– Der er alt for få præster i den norske kirke. Pr. præst er der 3829 nordmænd. Det er over 1000 flere end for eksempel Finland, Sverige og Danmark, siger Nils-Tore Andersen, leder af Kirkerådet i den norske kirke.
– Det betyder, at der er alt for lidt tid til at være præst udover ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Og når skolen ikke længere underviser i kristendom, så må kirken tage over, og det er en kæmpeudfordring, siger han.
PragmatismeMest pragmatisme findes i Finland, hvor der er tre gange så mange, der melder sig ud som ind i den lutherske kirke.
– Den nordiske folkekirkemodel var god for vores kultur og nationalitet på et tidspunkt, hvor samfundet var mere homogent. Uanset om man kan lide det eller ej, så ser det ud til, at de forudsætninger er forsvundet i dag, siger Irja Askola, der er rådgiver for biskoppen i Esbo Stift nær Helsingfors.
kirke@kristeligt-dagblad.dk