Talsmanden for Svenska Kyrkan synes at glemme en vigtig grund til at så mange melder sig ud af kirken.
Den bliver stadig mere politiseret, med klare meninger om en bunke ting. Dermed kan den jo ikke mere være folkekirke, men må nødvendigvis udstøde dem der ikke er enige i udtalelserne.
Skal vi da have en partiopslittet kirke, som man i Latineuropa har en partiopslittet fagbevægelse? Det er i realiteten det mange politiserende kirkefolk arbejder på.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Folket forlader Nordens folkekirker til din ven.
Folket forlader Nordens folkekirker
I Finland taber folkekirken medlemmer, selvom procenten af konfirmerede er højere end i Danmark. Kirkelige bevægelser som Thomasgudstjenesten forsøger at skabe anderledes gudstjenester for forudsætningsløse eller tvivlende mennesker, og det har fyldt Agricolakirken i Helsingfors i mange år. De nordiske befolkninger vender sig i stigende grad fra de gamle statskirker ryggen. --
- Vesa Linna/Laura Elisabeth Schnabel/Tobias Stern Johansen/Scanpix.
Læs også
I de nordiske lande kæmper folkekirkerne for at forblive folkenes kirker – men medlemstallet falder støt, viser de seneste tal
Med medlemstal på omkring 80 procent af befolkningen holder folkekirkerne i Finland, Sverige, Island og Norge stadig på hovedparten af befolkningerne.
Men det går hastigt ned ad bakke. I et stigende tempo er 500 års tætte forbindelser mellem de lutherske kirker, stater og befolkninger i Norden ved at blive brudt.
Bare i løbet af de seneste 10 år er medlemsandelen ikke mindst i Sverige og Island faldet støt. Her er over 10 procentpoint af medlemmerne nu væk. Det er dobbelt så stort et fald som i Danmark, som i samme periode har mistet fem procentpoint af medlemmerne.
Forskellige forklaringer
Begrundelserne er forskellige fra land til land: Folket melder sig ud, dåbstallet falder, forbindelsen mellem skole og kirke er forsvundet, indvandring "fortynder" den kristne andel af befolkningen, eller sekularismen slår stærkt igennem.
Annonce
I Sverige er der en meget kontant grund til, at den svenske kirke har mistet tæt på en halv million medlemmer.
– En meget tydelig forandring efter adskillelsen af stat og kirke i 2000 er, at man nu kan se på skattesedlen, hvor meget man betaler i kirkeskat. Det blev pludselig muligt for svenske borgere at se, hvor meget de betaler. Og sammen med en i forvejen svag relation til kirken og dårlig kontakt til sognene har dette været en udløsende faktor for at forlade kirken, forklarer pressesekretær i den svenske kirkes informationsafdeling Kristiina Ruuti.
Ateismen udfordrer
I Island mener biskoppen i den lutherske kirke, Karl Sigbjörnsson, at kirkens absolut største udfordring er ateismen.
Men det går hastigt ned ad bakke. I et stigende tempo er 500 års tætte forbindelser mellem de lutherske kirker, stater og befolkninger i Norden ved at blive brudt.
Bare i løbet af de seneste 10 år er medlemsandelen ikke mindst i Sverige og Island faldet støt. Her er over 10 procentpoint af medlemmerne nu væk. Det er dobbelt så stort et fald som i Danmark, som i samme periode har mistet fem procentpoint af medlemmerne.
Forskellige forklaringer
Begrundelserne er forskellige fra land til land: Folket melder sig ud, dåbstallet falder, forbindelsen mellem skole og kirke er forsvundet, indvandring "fortynder" den kristne andel af befolkningen, eller sekularismen slår stærkt igennem.
– En meget tydelig forandring efter adskillelsen af stat og kirke i 2000 er, at man nu kan se på skattesedlen, hvor meget man betaler i kirkeskat. Det blev pludselig muligt for svenske borgere at se, hvor meget de betaler. Og sammen med en i forvejen svag relation til kirken og dårlig kontakt til sognene har dette været en udløsende faktor for at forlade kirken, forklarer pressesekretær i den svenske kirkes informationsafdeling Kristiina Ruuti.
Ateismen udfordrer
I Island mener biskoppen i den lutherske kirke, Karl Sigbjörnsson, at kirkens absolut største udfordring er ateismen.
– For ateismen påvirker de unge uddannede intelligente mennesker, og vi ser sjældent de unge mellem 18 og 30 år i kirken, siger han.
Indvandring er en anden forklaring, men hovedparten af indvandrerne til Island i de seneste 10 år har været katolikker fra Polen.
Adskilt kirke og skole
I Norge, hvor kirke og stat har påbegyndt en langsom skilsmisse, opfatter både kirkerådslederen og menighedsrådsformanden adskillelsen mellem kirke og skole som den absolut største udfordring for den norske kirke.
– Der er alt for få præster i den norske kirke. Pr. præst er der 3829 nordmænd. Det er over 1000 flere end for eksempel Finland, Sverige og Danmark, siger Nils-Tore Andersen, leder af Kirkerådet i den norske kirke.
– Det betyder, at der er alt for lidt tid til at være præst udover ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Og når skolen ikke længere underviser i kristendom, så må kirken tage over, og det er en kæmpeudfordring, siger han.
Pragmatisme
Mest pragmatisme findes i Finland, hvor der er tre gange så mange, der melder sig ud som ind i den lutherske kirke.
– Den nordiske folkekirkemodel var god for vores kultur og nationalitet på et tidspunkt, hvor samfundet var mere homogent. Uanset om man kan lide det eller ej, så ser det ud til, at de forudsætninger er forsvundet i dag, siger Irja Askola, der er rådgiver for biskoppen i Esbo Stift nær Helsingfors.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Folket forlader Nordens folkekirker
Læs artiklen bag debatten her: Folket forlader Nordens folkekirker
Den store, flotte serie (10. november) om nordens folkekirker rejser desværre flere spørgsmål end den besvarer. Når der om den norske kirke står, at 80,7% af befolkningen er medlem, og at 74% bliver døbt, ser det ud til at være en klar indikator for, at medlemstallet og eller medlemsandelen af befolkningen falder. Når man samtidig kan læse, at for 10 år siden var 85,7% af befolkningen medlem og at tallet i dag er 80,7%, taler det jo sit tydelige sprog. Det samme gør sig gældende i alle de øvrige folkekirker og artiklerne bruges stort set til at problematisere folkekirkeordningerne og forklare, at de ikke længere har samme begrundelse i nationens identitet.
Men taler tallene sit tydelige sprog? Hvad ingen af artiklerne om de fire andre landes folkekirker fortæller, er, hvor stor en del af befolkningen, der er medlem af andre trossamfund eller tilhører andre religioner.
Lad os nu sige, at 8% procent af befolkningen i Norge er indvandrere med en anden baggrund, og at den andel er øget fra f. eks. 2% i den mellemliggende tid, så svarer det jo til, at medlemstallet blandt den potentielt kristne del af befolkningen er øget med én procent og at krisen burde være afblæst.
Det er mig ukendt, om tallene for indvandringen forholder sig sådan, men artiklerne inddrager overhovedet ikke dette aspekt, og spørgsmålet bliver, hvor stor oplysningsværdi de reelt har.
Men taler tallene sit tydelige sprog? Hvad ingen af artiklerne om de fire andre landes folkekirker fortæller, er, hvor stor en del af befolkningen, der er medlem af andre trossamfund eller tilhører andre religioner.
Lad os nu sige, at 8% procent af befolkningen i Norge er indvandrere med en anden baggrund, og at den andel er øget fra f. eks. 2% i den mellemliggende tid, så svarer det jo til, at medlemstallet blandt den potentielt kristne del af befolkningen er øget med én procent og at krisen burde være afblæst.
Det er mig ukendt, om tallene for indvandringen forholder sig sådan, men artiklerne inddrager overhovedet ikke dette aspekt, og spørgsmålet bliver, hvor stor oplysningsværdi de reelt har.
Læs artiklen bag debatten her: Folket forlader Nordens folkekirker
citat:
Men taler tallene sit tydelige sprog? Hvad ingen af artiklerne om de fire andre landes folkekirker fortæller, er, hvor stor en del af befolkningen, der er medlem af andre trossamfund eller tilhører andre religioner.
Lad os nu sige, at 8% procent af befolkningen i Norge er indvandrere med en anden baggrund, og at den andel er øget fra f. eks. 2% i den mellemliggende tid, så svarer det jo til, at medlemstallet blandt den potentielt kristne del af befolkningen er øget med én procent og at krisen burde være afblæst.
Det er mig ukendt, om tallene for indvandringen forholder sig sådan, men artiklerne inddrager overhovedet ikke dette aspekt, og spørgsmålet bliver, hvor stor oplysningsværdi de reelt har.
Nej, nu må du da lige spise brød til! Mener du seriøst, at 'oplysningsværdi' er synonymt med 'indvandring er roden til alt ondt'?
Artikelseriens formål - og oplysningsværdi - ligger i at belyse, hvilket forhold almindelige mennesker (uanset fødeland!) har til deres kirke - og her er fakta, at flere og flere ikke føler de har noget forhold overhovedet. Det bunder ikke i indvandring, men i hvad kirken har at byde på.
Det er ikke indvandringens skyld, at et samfund sekulariseres!
Men taler tallene sit tydelige sprog? Hvad ingen af artiklerne om de fire andre landes folkekirker fortæller, er, hvor stor en del af befolkningen, der er medlem af andre trossamfund eller tilhører andre religioner.
Lad os nu sige, at 8% procent af befolkningen i Norge er indvandrere med en anden baggrund, og at den andel er øget fra f. eks. 2% i den mellemliggende tid, så svarer det jo til, at medlemstallet blandt den potentielt kristne del af befolkningen er øget med én procent og at krisen burde være afblæst.
Det er mig ukendt, om tallene for indvandringen forholder sig sådan, men artiklerne inddrager overhovedet ikke dette aspekt, og spørgsmålet bliver, hvor stor oplysningsværdi de reelt har.
Nej, nu må du da lige spise brød til! Mener du seriøst, at 'oplysningsværdi' er synonymt med 'indvandring er roden til alt ondt'?
Artikelseriens formål - og oplysningsværdi - ligger i at belyse, hvilket forhold almindelige mennesker (uanset fødeland!) har til deres kirke - og her er fakta, at flere og flere ikke føler de har noget forhold overhovedet. Det bunder ikke i indvandring, men i hvad kirken har at byde på.
Det er ikke indvandringens skyld, at et samfund sekulariseres!
Læs artiklen bag debatten her: Folket forlader Nordens folkekirker
Jeg mener ikke noget som helst: Artiklerne udelader helt det forøgede antal ikke-kristne i samfundet som faktor i medlemsskaberne af folkekirkerne og vi kan derfor ikke sige noget om sekulariseringen udfra artiklerne. Måske er medlemsskabet af kirkerne blandt den kristne befolkning ligeså stort som tidligere - eller større. Vi ved det ikke. Vi ved derfor heller ikke, om samfundet er mere eller mindre sekulariseret (og medlemsskab af kirkerne er et noget uldent parameter for dette). Hvad vi derimod ved er, at religion spiller en større rolle nu end før i den offentlige debat. Altså (min pointe med det forrige indlæg): Artiklerne rejser flere spørgsmål, end de besvarer.
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Ny leder søges til Bibellæser-Ringen i Danmark
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Organist søges til Sønder Bjert Kirke
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 3 |
Sv. Igen er et menneskeliv gået... |
Jørgen...
58 min. siden |
| 3 |
Til Jesper Burchensk |
Frans
3 timer siden |
| 2 |
Ny hjemmeside dedikeret til... |
Mogens
7 timer siden |
| 2 |
Faktisk deltog Danmark i... |
Jørgen...
8 timer siden |
| 6 |
Sv. Betal dog selv for det ... |
Morten
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
