Norske kristne hylder konge

Jørgen Høgetveit, der har stiftet og nu leder Akademiet for Kristen Folkeoplysning, går et skridt videre og udnævner den norske konge til det samme ikon som bedstefaderen, kong Haakon, der var konge i Norge under Anden Verdenskrig. Han sagde, ifølge Høgetveit, nej til besættelsesmagten, som kongen i dag siger nej til et flertal i Stortinget:

"Det var og er den evangelisk-lutherske tro, som har skabt og skaber magtfordelingen og folkestyret i samfundet. Nu står vi efter min opfattelse igen over for en række feje taktikere, men kongen sagde NEJ, med den rest af magt, han har", skriver han blandt andet.

Kong Harald selv har senest i oktober i år gentaget, at han finder det vigtigt, at den norske konge er kristen, fordi både kirken og kongen er en del af den norske historie.

Kong Harald er ikke den eneste nordiske konge, der har insisteret på, at monarken skal tilhøre folkekirken. Forud for adskillelsen af kirke og stat i Sverige meddelte også den svenske kong Carl Gustav, at han fandt det naturligt og gerne så, at den forbindelse, der har været mellem folket, kirken og monarken gennem svensk historie, blev bibeholdt. Det var slet ikke politikernes tanke. De ville have kongens religionsforpligtelse ud af den nye grundlov. Men så fik den socialdemokratiske kirkeordfører, Pär Axel Sahlberg, en opringning fra slottet.

Ifølge den norske avis Vårt Land var Sahlbergs første spørgsmål til kongen: Vil Hans Majestæt drive lobbyvirksomhed mod kirke-stat-udredningen?

Det ville han. Og sådan blev det. Både i Sverige og Norge.

Om en grundlovsændring i Danmark ville føre til samme diskussion, vides ikke. Men ifølge den danske grundlov skal dronning Margrethe være medlem af den evangelisk-lutherske kirke for at beholde kronen.

Og kong Christian X? Han blev folkehelt igen i 1940 og frem til sin død. Blandt andet fordi han i trods mod besættelsesmagten vedblev at ride rundt i hovedstaden. Dog uden den gule davidsstjerne som armbind, som myten ellers hævder det.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk