Kristendom ulmer under valgkamp i bibelbæltet

Endelig er der detaljerne i bybilledet: På Østergade, hvor unge mænd kører op og ned i biler med buldrende bas, ligger Den Kristne Boghandel. På butikkens facade ses logoet med en opslået hvid bog med et stort, sort kors igennem. Inde i butikken sælges Jobs Bog, Himmelstigen og andre bøger med kristne budskaber. Der findes kun boghandlere med nye kristne bøger i København, Esbjerg og Skjern, forklarer den venlige dame i butikken. To husnumre nede af gaden ligger diskoteket Crazy Daisy med et neongult rumvæsen i vinduet.

Kristendommen er også en væsentlig del af byens kulturhistoriske fundament, forklarer Per Lunde Lauridsen, historiker på Ringkøbing-Skjern Museum.

– Folk banker ikke hinanden i hovedet med Bibelen og beskeden om, at man ikke hænger vasketøj op om søndagen. Ikke længere. De kristne værdier er i dag som en grundtone i Skjern. Der er heller ikke mange lokalpolitikere, der trækker det kristne kort. Men folk ved, hvilke af kandidaterne der kommer i kirke. En del vælgere heromkring tager det i betragtning, når de stemmer, siger Per Lunde Lauridsen.

Kristendommen i Skjern har ifølge ham gennemgået en modernisering og fået en mindre direkte rolle end tidligere. På vestjysk facon råber folk ikke så højt om tingene, men det stærke kristne fællesskab og engagement finder man i flere af byens 12 efterskoler, i friskolerne, i det private kristne alderdomshjem, i idrætsforeningen og selvfølgelig i kirkerne. Historisk set finder man det også hos grundtvigianerne, Indre Mission, Luthersk Mission og de andre kristne grupperinger, der har struktureret indbyggerne efter tilhørsforhold. Tidligere var de skarpe skel en krudttønde, der gav hyppige konflikter. De seneste 30-40 år er det foregået mere fredsommeligt.

– Det svarer til, hvad man oplever i USA: Folk er utrolig høflige. Det skyldes, at der findes store potentialer for konflikter. Man bliver nødt til at være høfligere i USA end i Danmark. På samme måde har folk i Skjern lært at optræde diplomatisk, siger Per Lunde Lauridsen.

Bølgerne af vækkelser har skyllet ind over Skjern: Først med pietismen i 1700-tallet, senere med Luthersk Mission i midten af 1800-tallet og mest markant med Indre Mission, der i løbet af en uge i 1897 nåede omkring 400 af byens dengang 1497 indbyggere.

At kristendommen efter dansk målestok har haft en sådan gennemslagskraft i området, skyldes den sparsomme befolkning på heden, vurderer Per Lunde Lauridsen. Skjern og Herning er opstået på den ufrugtbare hede, og at det har krævet en kolossal arbejdsindsats at bygge en tilværelse op i området, hvor der også i dag er langt mellem de små byer. Disse betingelser har været en grobund for det livssyn, der i høj grad er præget af liberalisme og protestantisk arbejdsmoral.

– I de østdanske områder har samfundet bestået af små landsbysamfund med en dominerende herremand, og hvor man har været meget kollektivistisk tænkende. Sådan har det aldrig været her i Vestjylland. Først da jernbanen kom i 1875 fik man landsbysamfund, indtil da lå gårdene spredt hver for sig.

De fællesskaber, som man havde, var bygget op omkring kirke- og handelsfællesskabet. Den sociale kontrol med statsmagt og politi har været lille herude i de løst befolkede områder. I stedet har kristen moral domineret, siger Per Lunde Lauridsen.

Et smørhul kaldes området af Henrik Vejlgaard Kristensen, sognepræst i Borris i oplandet til Skjern. Han kom til sognet for 14 år siden og blev overrasket over, hvor stærkt kristendommen stadig står i lokalsamfundet.

– Vi har en fantastisk opbakning med stor trofasthed over for gudstjenesterne. Kristendommen er en naturlig del af dagliglivet herovre, siger han.

Men kristendommen er alt for usynlig i kommunalpolitik, lyder det fra Kristendemokraternes Kristian Andersen fra sit hjem i Tarm, hvor han bor med hustru og fire børn og arbejder som efterskoleforstander. Efter hans mening mistænkeliggøres man for at forsøge at omsætte kristne synspunkter til politik – ikke mindst på grund af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der ville have religion ud af det offentlige rum. Kristian Andersens tre væsentligste mærkesager er, at han gennem holdningsbearbejdelse vil bekæmpe skilsmisser, alkoholkultur og pornoficering af Danmark.

– Jo ældre jeg bliver, desto mere mening giver det for mig, at Gud har indstiftet ægteskabet og familien som den ramme, vi skal vokse op omkring. Det er en kristen grundholdning, som jeg gerne vil proklamere. Men jeg fordømmer på ingen måde andre mennesker, siger Kristian Andersen.

Og hvis han bliver kaldt naiv på grund af sine synspunkter, vil han blot opfatte det som et adelsmærke.

– Hvis det er naivt at slås for, at familier kan få hjælp til at genfinde kærligheden og få det til at fungere sammen, så vil jeg meget gerne være naiv. Vi kan selvfølgelig ikke bygge samfund efter De Ti Bud. Men hvor jeg som ung så tankegangen og værdierne i Guds anvisninger som begrænsende, så ser jeg det i dag sådan, at det er inden for dem, at livet kan foldes ud.

Som 42-årig går Kristian Andersen ind i kommunalpolitik og med det succeskriterium, at Kristendemokraterne skal få mindst 7,3 procent af stemmerne i Ringkøbing/Skjern Kommune som ved valget i 2005. Han erkender dog forhindringen i, at Kristendemokraterne landspolitisk står splintret.

– Det er klart, at hvis Kristendemokraterne havde stået stærkt landspolitisk, så ville det smitte af ved kommunalvalget. Jeg kunne også vælge at kaste håndklædet og sige, at det ikke nytter noget, men hvis vi som parti igen skal have en chance landspolitisk, så skal vi på lokalt plan vise, at vi bestemt ikke har givet op. Tingene må gro nedefra, siger han.

Mens vi denne novemberaften kører gennem det såkaldte mørke Jylland og mod vælgermødet i Videbæk i Kristian Andersens sorte Kia Carnival, forklarer han, at han især vil fokusere på skoleområdet. Dels fordi det ligger inden for hans egen fagområde. Dels fordi skolerne har en vigtig åndsopdragende funktion.

Kristian Andersen taler eksempelvis om at indføre et særligt familiefag. Han vil have konfirmandforberedelse i skoletiden. Og han mener, at kristendomsundervisningen bør indeholde obligatorisk fadervor. I det hele taget taler han om, at man i højere grad skal diskutere "kristendommens betydning i vores kristne land". Blandt andet fordi der er en reel risiko for, at Danmark løbes over ende af fremmede kulturer og religioner.

– Vi har en stram og fornuftig udlændingepolitik. De mennesker, der er kommet hertil, skal selvfølgelig have lov til at praktisere deres religion. Men det er en meget defensiv strategi bare at lukke ned for debatten om kristne værdier, siger Kristian Andersen.

Ved vælgermødet på Vestergaard Hotel er de opstillede partier i Ringkøbing/Skjern Kommune alle repræsenterede: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og enmandspartiet Noget Særligt. Temaet er skoler og børnepasning. Der er dækket op til kaffe og kage til 200 vælgere. 175 møder op med deres bekymringer over de nedskæringer, der forværrer børnenes vilkår og forstærker den affolkning, som plager kommunen.

Kristian Andersen præsenterer sin kamp mod skilsmisser, alkohol og pornoficering af landet. Han får også aftenes højeste bifald. Men de øvrige seks politikere og 175 vælgere diskuterer hellere penge til institutionerne og andre mere praktiske ting.

beck@kristeligt-dagblad