Sorte skyer trækker op over folkekirken. Den er ikke varm på bloktilskud. -
- Heine Pedersen/Scanpix Denmark
Bente Clausen |
13. november 2009
De kirkelige medlemmer af Kirkeministeriets udvalg om bloktilskud ønsker alle, at det almindelige statstilskud fortsætter
Det er ikke folkekirken, der har ønsket, at statens tilskud til folkekirken omdannes til et bloktilskud. Det fremgår tydeligt af den udvalgsbetænkning, der kom fra Kirkeministeriet i går. Her siger de fire repræsentanter for gejstligheden og menighedsrådene, at de helst så den nuværende ordning med tilskud fra finansloven fortsætte.
Det er da også forholdsvis sjældent, at politikerne presser forslag ned over hovedet på folkekirken. Skåltalerne om, at man aldrig blander sig politisk i kirkelige forhold, medmindre kirken beder om det, holder som regel vand i det daglige politiske arbejde.
Tanken om bloktilskud kommer da heller ikke oprindeligt fra Kirkeministeriet.
Det stod i regeringsgrundlaget for 2007 i forbindelse med et ønske om omlægning af statsstøtte til kirkens samfundsopgaver og vedligeholdelse frem for til præste- og bispelønninger. Med andre ord skal ateister og danskere med en anden tro ikke længere have det indtryk, at de betaler til folkekirkens forkyndelse.
Udvalget blev nedsat i 2008, og betænkningen blev både offentliggjort og sendt til høring i går.
Kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs begejstring er svær at få øje på:
- Betænkningen betyder, at der nu er mulighed for at føre en bred kirkelig og politisk debat om, hvordan statens økonomiske støtte til folkekirken skal være udformet, hedder det i en pressemeddelelse.
Biskop Søren Lodberg Hvas, biskoppernes repræsentant i udvalget, ved ikke, hvor princippet om, at ønsket om kirkelige ændringer vokser fra det kirkelige liv, blev af.
- Uanset om det er bloktilskud eller statstilskud, så kommer pengene jo fra staten. Så det vil aldrig stille ateister eller den gruppe katolikker, der blandt andet førte retssag mod staten for at slippe for at betale til forkyndelse i folkekirken, tilfredse. De vil af med grundlovens paragraf fire, siger han.
Grundlovens paragraf fire er den, der siger, at 'den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten'. Udvalget har i forbindelse med arbejdet med betænkningen fået en juridisk vurdering af paragraf fire og diverse former for økonomisk støtte.
Der er ingen forskel på bloktilskud og almindelige statsstøtte, hedder det i betænkningen.
- De, som ønsker kirken løst fra staten, er jo ligeglade med, om støtten går til kirkebygninger eller til forkyndelse. Det er det samme uanset hvad. Det har de da ret i. Kirken er jo det levende Guds hus i brug, det er jo derfor vi værner om den, siger Aalborg-biskoppen.
Provsternes repræsentant i udvalget er lige så lidt begejstret.
- Men det står i regeringsgrundlaget. De har nok glemt det der med, at kirkelige forslag vokser nedefra, siger provst i Rudersdal Provsti Grete Bøje.
Til gengæld mener hun, at der kan komme en brugbar og konstruktiv debat ud af betænkningen.
- Og det er bestemt ønskeligt, siger hun.
Det er ikke første gang, bloktilskud er på den politiske dagsorden. I 2003 opstod den i Finansministeriet, som samme år overtog økonomistyringen i Kirkeministeriet efter krads kritik fra Rigsrevisionen over den kuldsejlede økonomi i folkekirkens fælleskasse, Fællesfonden.
I forbindelse med et andet kirkeligt lovforslag i marts 2003, hvor diskussionen kom til at handle om bloktilskud, opfordrede den daværende formand for Kirkeudvalget, Birthe Rønn Hornbech (V) - der nu er kirkeminister - Dansk Folkepartis Jesper Langballe til at få partiet til at stemme forslaget ned. Hvis det kom så langt.
Der blev dengang nedsat et udvalg om bloktilskud, som i efteråret 2003 konkluderede, at den bedste model er, at Fællesfonden fordeler bloktilskuddet. Og så nåede den aldrig længere. Da Bertel #Haarder (V) blev kirkeminister i 2005 blev, bloktilskuddene pakket væk.
De dukkede op igen en kirkeminister senere.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad