Argentinske bøffer Hovedstaden summer af liv. Foråret er på vej, og dermed returnerer livet til Buenos Aires gader. I stræder danser par tango, stilfuldt og omgivet af et medlevende publikum, mens andre kombinerer den nationale dans og med nationalspisen bøf på en af byens mange danserestauranter
Argentinernes kærlighedsaffære med oksekødet og koen begyndte allerede i 1500-tallet, da de første spanske kolonister ankom. Med sig havde de kvæg, som de kunne leve af den første tid. Dog blev de ikke længe, men efterlod kvæget, som hurtigt fandt et sandt Shangri La på La Pampa, Argentinas vidtstrakte sletteland syd for Buenos Aires. Her formerede dyrene sig på rekordtid på en sund diæt af græs og buske og uden naturlige fjender. Da spanierne kom igen flere årtier senere, havde de lokale gauchoer eller cowboyer allerede fundet denne kilde til lækker mad på sletten. Men for spanierne var den overraskende, og de satte sig derfor for at fange kvæget, indhegne det og ikke mindst – spise okserne.
Fra slutningen af 1800-tallet fik Argentina en jernbane, og kølevogne blev indført. De kunne hurtigt køre kødet fra sletten til kysten, hvorfra det kunne eksporteres til Europa og USA. Da Argentina ligger på den sydlige halvkugle, passede det med, at landet kunne eksportere mest, når der var vinter mod nord. Fra det 20. århundrede blev oksekød derved en vigtig eksportvare og et symbol på lige fod med tangoen på det sydamerikanske land.
Argentinerne er da også det folk i verden, der spiser mest rødt kød pr. indbygger. I 2007 blev det i gennemsnit til 70 kilo oksekød pr. person, og selvom det er meget, så synes appetitten for kødet næsten umættelig. På enhver restaurant og spisested er det oksekød, som tjeneren foreslår først, og på ethvert gadehjørne, enhver café eller kiosk lokker sandwich med kød besøgende til. Dog er det på grillen, at de virkelig saftige stykker skal findes og på de små lokale bøfhuse. Lang tid i forvejen vil duften røbe deres eksistens, og en tjener vil vifte besøgende på vej. Stykker af oksekød vil stege på den nærmeste asado eller grill, og det er bare at holde sig til for at vælge lige præcis det stykke, der passer bedst til dig. På menukortet er det nemlig nærmest en videnskab at hitte rede i de mellem 10 og 20 forskellige former for udskæringer eller stykker, som argentinerne har, men på grillen kan øjnene eller maven gøre arbejdet for dig.
Skulle det gå helt galt, og du får det forkerte stykke første gang, så er der ingen grund til bekymring. Argentinerne siger nemlig, at for hver bøf, der bliver spist, står der flere og venter på La Pampas græsgange.
Der kan dog være langt fra Argentinas vidder til Danmark, og har du ingen umiddelbare planer om at tage turen over Atlanten for at spise kød eller danse tango, så er det muligt at genskabe den sydamerikanske stemning hjemme. Bare åbn en god flaske Malbec rødvin og tænd op under grillen. Salt det argentinske oksekød, som en gang imellem kan fås i de store supermarkeder eller i specialbutikker, let og læn dig tilbage, mens bøffen steger. For en fuldendt argentinsk aften spænd tangoskoene på og sæt tangokongen Carlos Gardel på musikanlægget. Tænd havevarmeren eller nyd sommeraftenen, og forestil dig, at du er i forårskåde Buenos Aires.
Alle retterne herunder er beregnet til fire spisende, og jeg håber, I nyder dem.