Litteraturen skifter form

Udgivelsesformen har ændret sig, siden Moses kom ned fra bjerget med stentavlerne med De Ti Bud. Trykkemetoderne er blevet mere effektive siden Gutenberg, og forfatterne har fået det lettere siden skrivemaskinens tid. I dag er vi fremme ved en art multimediebog som "Sirene", der på én gang er tegneserie, roman og musikalbum. --

- Forlaget Phabel, Scanpix og arkiv.

Læs også

flexblock

Tema

Mit kulturliv

Tegneserier og tro

Biografier

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Kim Schou, Benjamin Krasnik | 14. november 2009

Det er bogmessetid. En af efterårets store tendenser er bøger baseret på eller kombineret med digitale medier. Disse hybridbøger trækker blandt andet nye læsere til litteraturen

På weekendens bogmesse i Forum, København, vil der naturligvis være en masse bøger – med bogomslag, hvide, knitrende sider og sorte bogstaver. Heriblandt efterhånden lige så selvfølgeligt en masse krimilitteratur. Danskerne er nemlig vilde med krimi- og spændingsromaner, især af nordiske forfattere som Stieg Larsson, Jan Hallur Stefansson og Sara Blædel.

Alle disse bøger er også skrevet på gammeldags manér med manuskript, på papir og med traditionelt bogomslag. Men forestil Dem, at den næste krimi slet ikke ligner en traditionel bog: Den skal købes som en datafil på internettet. Den skal læses på en lille, bærbar lommecomputer. Hvert andet kapitel læses op af forfatteren selv med baggrundsmusik. 10. kapitel skal måske spilles som et computerspil. Og på en hjemmeside på internettet fortsætter historien i et samarbejde mellem forfatteren og tusindvis af læsere.

Velkommen til fremtidens litteratur. Men faktisk har teknologien allerede indhentet læsere og bogmesser. I USA har den nyeste roman af Dan Brown, "The Lost Symbol", for eksempel solgt flere eksemplarer i digital e-bogsform end som bog. Og i dag findes der sms-romaner, dagbøger skrevet på internettet, romaner med musik, computerspil og tilhørende hjemmesider. Forlagene udgiver nemlig et stigende antal såkaldte hybridbøger, der inddrager eller er baseret på digitale medier, især internettet.

Annonce

– Der er ingen tvivl om, at bøger baseret på elektroniske medier vinder frem, især internationalt, siger Line Rasmussen, skønlitterær redaktør hos forlaget Lindhardt & Ringhof.

Hun har været redaktør på verdens første facebook-dagbog, "Andrea Hejlskov – en facebook-biografi". Bogen er 244 sider af Andrea Hejlskovs dagbogsnotater på Facebook, et socialt netværk på internettet.

Facebook-bogen hører under den nye kategori af bøger, man kalder "blooks". Navnet kommer af en sammentrækning af ordet "blog", altså en personlig hjemmeside, som opdateres ofte med korte tekster, og det engelske ord for bøger, "books". Og blooks starter som regel som en slags dagbog eller blog på internettet eller på mobiltelefon, som har fanget manges interesse og derfor ender som bogform.

I Finland og Japan er fænomenet særdeles udbredt, og selvfølgelig også i USA, hvor der især udgives politiske blooks, oplyser Line Rasmussen.

I Danmark så den første blook dagens lys allerede i 2005. Dengang havde forfatteren Charlotte Heje Haase skrevet tekster om sit privatliv på hjemmesiden Fyldepennen.dk gennem flere år og for gratisavisen Urban under pseudonymet Space Mermaid. En litterær agent fra Politikens Forlag opdagede hende og fik udgivet en såkaldt blook i hendes rigtige navn.

– Den fysiske bog afspejler udviklingen i medierne. Den udvikling må vi forholde os til. Det er i den forstand en opdatering af den traditionelle bog, brevroman eller bekendelseslitteratur, som vi allerede kender, siger Line Rasmussen, som understreger, at de nye former dog ikke må overskygge indholdet.

Med facebook-romanen og andre bøger baseret på nye medier såsom sms-noveller og en sms-julekalender håber Lindhardt & Ringhof også at fange den yngre generation af "ikke-lystlæsere".

Netop børne- og ungdomsbøger er længst fremme i skoene, når det drejer sig om at gå nye, flermediale veje. Danske René Toft Simonsen har skrevet bøgerne "Anthony Greenwood og gidslet i Afrika" og "Anthony Greenwood og den amerikanske præsident", hvor historien i bogen bredes ud i et medfølgende computerspil tilsat sit helt eget lydspor af musikeren Thomas Helmig.

Et af de mest ekstreme eksempler på de nye typer bøger er "Sirene" fra forlaget Phabel, som henvender sig primært til teenagere. Denne hybrid af en bog udkom i starten af året og er på én gang tegneserie, roman og musikalbum. Man sætter simpelthen hovedtelefoner direkte ind i bogens omslag og får en multiroman, der består af både ord, billeder og musik. "Sirene" er skrevet af Lene Kaaberbøl, illustreret af Uffe Wagner og med musik af Aura Dionne, Henrik Olsen og Ask Futtrup.

I samme eksperimenterende boldgade har Lene Andersen, som står bag Det Andersenske Forlag, haft held med børnebogen "Sebastian og skrivemaskinen" af Christoffer Boserup Skov. Ud over den traditionelle historie om Sebastian i bogform med rigtige sider og sorte bogstaver kan læserne gå ind på en hjemmeside og oprette en profil og skrive debatindlæg.

– Der kommer bestemt flere af den slags interaktive bøger. Strategien er at flette bogen og internettet sammen. På hjemmesiden kan man jo inddrage læserne. Her svarer forfatteren på spørgsmål fra læserne, og historien lever videre i dette univers, siger Lene Andersen, som dog mener, at den traditionelle bog vil eksistere længe endnu.

Forlagene kan ikke tjene penge nu og her på det "ekstramateriale" til bøger, som lægges ud på internettet. Til gengæld kan forlagene håbe på, at det betaler sig i den lange ende. Som Anne-Kathrine Buch, specialestuderende i litteraturhistorie på Københavns Universitet, fremhæver: "Jo længere, man kan fastholde læserens opmærksomhed, jo bedre".

– For jo mere læseren involverer sig, jo større chance er der for, at han eller hun vil købe den næste bog. Så hvis et forlag kan få dig til at gå på nettet og arbejde med en bog, har forlaget opnået meget, siger hun.

Lektor i kultur- og mediekundskab ved Aarhus Universitet Bodil Marie Stavning Thomsen er da også overbevist om, at vi vil se mere af denne form for litteratur. Hun kalder kombinationen af flere medier for "remediering" – et fænomen, som ikke er nyt, men også fandt sted i forbindelse med opfindelsen af bogtrykkerkunsten, computeren, internettet og så videre. I disse tilfælde efterligner de nye medier de gamle og indoptager deres æstetik. Som filmmediet, der efterlignede teater og ballet.

– Der er tale om en kombination af nye medier, som vi ser oftere, og som mine studerende har stor interesse for. Det er en flermedialitet, der har eksisteret længe, og som nu også rammer den klassiske litteratur, siger Bodil Marie Stavning Thomsen, som mener, at man som i alle andre perioder vil se både dårligere og bedre litteratur i udviklingen af det litterære medie.

– Skal det sælge globalt, skal det være enkelt – ligesom Dan Browns bøger. Det er spændende og sjovt, men ikke så godt skrevet, siger Bodil Marie Stavning Thomsen, som dog understreger, at man ikke skal begræde fremkomsten af disse bøger i andre former.

– Den klassiske litteratur er kulturelt indlejret i de nye medier, som tiltrækker nye generationer til litteraturen. Det er bare vigtigt, at man ser på helheden, hvis man skal forstå den nye type bøger.

schou@kristeligt-dagblad.dk

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

Eksempler på blooks og mediebaserede bøger:

"Illinoise" af Lars Kædegaard: En bog tilhørende cd med musik, der skal skabe stemning til læsningen.

"Hej menneske" af Merete Pryds Helle: Forfatteren har indtalt en ekstra historie, som kun udkommer som lydfil virtuelt.

"Kære fucking dagbog" af Henrik List: En bog og en hjemmeside, hvor unge skriver. Hjemmesiden lever endnu, selvom bogen udkom for et halvt år siden.

"Cathys bog" af Sean Stewart og Jordan Weisman: Ungdomskrimi skrevet i dagbogsform, hvor mysteriet kun kan løses med læserens hjælp. Læseren skal finde de afgørende spor ved hjælp af en tilhørende hjemmeside.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock