FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Interview

Jeg har anmeldt det, der skulle anmeldes

14. nov 2009 00:00 Der har hersket tvivl om omfanget af den chikane mod sognepræst Asser Skude, som har medført, at han ønsker at fraflytte sin embedsbolig. Nu står Asser Skude frem for at forklare

Kommentér
Share
Lea Holtze
Lea HoltzeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Sognepræst Asser Skude. -- Hans Christian Jacobsen

Hvad er årsagen til, at du vil fraflytte din embedsbolig?

Årsagen er gentagende chikane og utryghed. Der er problemer forbundet med at være nabo til rockerne både som borger og som præst. Der har været tre bomber, åbne skyderier på gaden og tre gange hærværk på min bil.

Føler du, at det er personligt rettet mod dig?

Det håber jeg selvfølgelig ikke, det er, men jeg er en person, som folk ved hvem er. Jeg synes, det er uacceptabelt, at der er den uro i kvarteret. Men jeg synes heller ikke, det er morsomt som præst at skulle skilles fra mine sognebørn. Derfor har jeg været betænkelig ved at flytte.

Ifølge politiet har du anmeldt køkkenknive i din baghave og en smadret bagrude i din bil. Men bomben fremgår ikke. Er den også blevet anmeldt?

Annonce
Ja, det kan du tro. Jeg har lavet rekonstruktioner med kriminalfolkene og aflagt vidneberetninger og lavet skadesanmeldelser. Jeg synes ikke, sagen bør handle om, hvad jeg har anmeldt og ikke anmeldt. Men jeg har selvfølgelig anmeldt det.

Hvad med de to andre bomber?


Det var noget, jeg læste om på tekst-tv. Jeg læste, at der havde været bombefolk herude for at sikkerhedssprænge en løs håndgranat. Jeg går ud fra, at det er anmeldt, når myndighederne er på stedet. Den anden bombe bliver kastet fra vores have hen til rockerne. Men de kaster ikke langt nok, så den havner i stedet på min nabos biler. Den har jeg ikke anmeldt, for det går jeg ud fra, at naboen har gjort.

Der var også flere skudepisoder. Anmeldte du dem?

Jeg fortæller om de tre tilfælde på tv. Den ene gang gik jeg på Frederikssundsvej med en frivillig mellem mit hjem og kirken. Så kører to biler forbi hinanden og skyder nogle gange. Den anden gang var uden for mit hjem på Ørnevej – også åbent skud. Der var mange, der hørte det. Jeg så ikke noget, for jeg lå og så fjernsyn den aften. Men jeg kunne høre om det i nyhederne og havde også hørt braget. Og jeg kunne læse om det på tekst-tv. Jeg går ud fra, der er andre, der har anmeldt det, for jeg var ikke den, der stod tættest på.

Ifølge provst Johanne Haastrup ophører du med at være sognepræst og overgår til at være vikar den 1. december. Hvordan kan det være?

Meningen er, at jeg skal arbejde med de hjemløse. Vi vil arbejde på at kunne finde en kirke, hvor vi kan samle aktiviteterne. Jeg stopper som sognepræst for at kunne hellige mig det arbejde. Det er min drøm – det kan ingen være i tvivl om. Jeg vil bare det bedste for folkekirken, for de hjemløse og for mig selv.

holtze@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Hvor blev kommunernes milliarder af?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: