Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Millioner til Kierkegaard og Grundtvig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner til Kierkegaard og Grundtvig

Søren Kierkegaard. -- Arkivfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Globaliseringspenge fra Videnskabsministeriet sikrer færdiggørelse af et af Danmarks største bogprojekter – og ny digitalisering af Grundtvig

Et af Danmarks største bogprojekter, den 55 bind store udgivelse af Søren Kierkegaards samlede værker, er nu sikret færdiggørelse. I forbindelse med den nye finanslov har Videnskabsministeriet netop fordelt bevillinger fra den såkaldte "globaliseringsreserve til forskning og udvikling", og både Kierkegaard og Grundtvig har fået millioner.

Søren Kierkegaard Forskningscenteret, som står for udgivelsen af den samlede Kierkegaard-udgave, bevilges syv millioner kroner næste år, og seks millioner i henholdsvis 2011 og 2012.

Den samlede udgave, som blev påbegyndt i 1994, skulle efter de oprindelige planer have været afsluttet i år.

– Det nåede vi ikke, eftersom vi er cirka 15 procent forsinket, men med de nye bevillinger er vi nu sikre på at kunne få afsluttet hele det store bogprojekt, og det vil ske med udgangen af 2012, oplyser centerleder Niels Jørgen Cappelørn.

Annonce
Centret har netop udgivet et tekstbind med medfølgende kommentarbind, og endnu et sæt – med Søren Kierkegaards blad-artikler – er ved at blive gjort klar til udgivelse i begyndelsen af næste år. Tilbage står så udgivelsen af endnu fire sæt, inden det store projekt er komplet.

Globaliseringspengene fra Videnskabsministeriet er øremærket den danske udgave, som gennem årene er blevet finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, Kulturministeriet, og de seneste tre år af Videnskabsministeriet. Søren Kierkegaard Forskningscenteret er, samtidig med færdiggørelsen af den danske udgave, i fuld gang med oversættelser af dele af udgaven til – indtil nu – 15 sprog. Deriblandt kinesisk, hvor en 10 binds-udgave er på vej.

– Kierkegaard tager udgangspunkt i det danske, men han bruger det universelt og har derfor noget at sige alle mennesker, uanset hvor de er, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Samtidig med Kierkegaard afsættes for de kommende tre år i alt 23 millioner kroner til formidling af dansk kultur- og kirkehistories andet store koryfæ, Grundtvig. Det er det nyoprettede Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet, som får pengene til en digitalisering og forskning af Grundtvigs forfatterskab.

Grundtvig Centeret blev oprettet den 1. januar 2009 i samarbejde med Vartov i København, og er i år, takket være en bevilling på 2,7 millioner kroner, begyndt på de første indlæsninger af Grundtvig-tekster, oplyser centerleder Michael Schelde. Digitaliseringen ventes at strække sig over 20 år.

Som Kierkegaard er Grundtvig en institution i dansk ånds- og samfundsliv, men svær at overskue. Så alsidig som han var, er Grundtvig op gennem tiden – og her især i politiske debatter – blevet taget til indtægt for alverdens forskellige overbevisninger. Netop derfor er det vigtigt, påpeges det af Grundtvig Centeret, at Grundtvigs tekster og tanker bliver gjort tilgængelige for alle:

– Kun derved kan Grundtvigs forfatterskab inddrages og diskuteres på et mere kvalificeret grundlag, end tilfældet er.

Som det ser ud i dag, er der imidlertid ingen, der har adgang til alle hans tekster, da mange af dem kun findes i over hundrede år gamle førsteudgaver eller forældede samleværker. Det vil der blive rådet bod på med den digitaliserede udgave, som vil være åben for alle og give mulighed for søgninger på kryds og tværs i det store og uoverskuelige forfatterskab, siger Michael Schelde.

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​